Lars Kunov: Ny ungdomsuddannelse vil ikke blive en succes for de unge, hvis det bliver et light gymnasium

ET LIGHT GYMNASIUM MED PRAKTISKE ØVELSER inspirerer ikke de unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har tilsyneladende købt historien om, at de almene gymnasier er væsentligt bedre geografisk fordelt end erhvervsskolerne, og at de mange jævnaldrende er årsagen til, at flere søger dem, og færre falder fra.

Det er, til trods for at problemerne med både lavt optag og stort frafald på erhvervsuddannelserne er størst i de store byer, hvor afstanden til uddannelserne er kort, og hvor der er masser af jævnaldrende elever.

En to-årig ungdomsuddannelse, som Tesfaye lægger op til, med et stort praktisk islæt vil sammen med højere adgangskrav til gymnasierne (STX) tage elever fra de almene gymnasier. I en tid med faldende ungdomsårgange vil det gøre det vanskeligt at opretholde 137 STX-udbud, medmindre den nye ungdomsuddannelse lægges på disse. Bevarelse af det lokale gymnasium er en meget varm politisk kartoffel. Lukning eller fusionering af det lokale gymnasium er ikke en vindersag i det kommende kommunalvalg.

Med kriterier som nærhed til uddannelsesstedet og store miljøer med jævnaldrende, så er banen lagt for en placering på de almene gymnasier. Det vil også gøre kravet om adgangsbegrænsning mere spiseligt for de almene gymnasier. Det er ikke mærkeligt, at den nye formand for Danske Erhvervsskoler og- Gymnasier - Lederne reagerer.

LÆS OGSÅ: DEG-L kritiserer ministerium for ukorrekte oplysninger

Nogen vil spørge, om det nu er så slemt. Man kan jo lægge mere praksisfaglighed ind i fagene, det vil (nogle) almene gymnasier gerne. Så har vi et enhedsgymnasium med to niveauer, og alle er glade – måske bortset fra en erhvervsskoledirektør hist og her.

Problemet er, at ikke alle unge er ens, og der er brug for forskellige miljøer at vælge imellem. Det er det, der adskiller ungdomsuddannelserne fra folkeskolen. Man kan vælge noget til og noget fra. Hører man de unge fortælle om deres uddannelser, uanset hvilken de har taget, er man ikke i tvivl om, at det var godt, de havde noget at vælge imellem. Ikke bare niveaumæssigt, men også kulturmæssigt.

LÆS OGSÅ: Tesfaye udpeger uddannelser til en ny ungdomsuddannelser

Det andet problem er, at uanset hvor praktiske man gør boglige fag, så er de boglige. Der er ingen tvivl om, at mere praktiskfaglighed vil hjælpe mange i gymnasiet. Men det er meget svært at få faglært DNA ind i den klassiske gymnasieskole. Der er ikke noget erhvervsliv, håndværk, mekanik eller summen af robotter. Der er heller ikke en stemning af omsorg og pleje. Hvis udgangspunktet for en ny ungdomsuddannelse bliver et light gymnasium med praktiske øvelser, inspirerer det ingen til at vælge en erhvervsuddannelse.

Der er alternativer. Ministeren lægger op til at nedlægge grundforløb 1 på erhvervsuddannelserne, fordi de unge skal vælge for hurtigt og derfor ikke kan finde ud af at ramme det rigtige grundforløb 2. Allerede da reformen af erhvervsuddannelserne blev skabt for knap ti år siden, var de mange og tidlige valg det væsentligste kritikpunkt. En kritik som både ledere, lærere og elever har fremført i årevis. Men ingen har ønsket at betale for, at eleverne på erhvervsuddannelserne får lidt mere tid og meget bedre muligheder for at bygge oven på deres uddannelse senere.

En ny ungdomsuddannelse kunne bygge på de elementer, der indgår i de nuværende grundforløb, tilsættes EUX - der er en kombination af en erhvervsuddannelse og en gymnasiel uddannelse - og så gives den nødvendige tid. Kunne der skabes en sammenhængende grundlæggende erhvervsuddannelse med progression i undervisningen, og hvor fagene hang sammen, og valg af fag og læreplads var noget, man talte om i sidste semester, så var der et reelt alternativ, som placeret på en erhvervsskole kunne pege de unge i retning af erhvervslivet eller en velfærdsuddannelse.

LÆS OGSÅ: Regeringen er i gang med at rive rødderne op og kræve ofre i hele uddannelsessystemet

Erhvervsuddannelsesreformen i 2015 var kulminationen på opgøret med erhvervsuddannelsers status som noget, der gradvist skulle udfases til fordel for udlicitering af alt praktisk arbejde til udlændinge. Reformen var en sejr i en kulturkamp, der handlede om at gøre op med, at kun den abstrakte akademiske vej var den rigtige.

Man kan frygte, at dette opgør er ved at få en ende.