EPX er et vigtigt skridt – men voksenuddannelserne må ikke glemmes

TIRSDAG AFTEN KL. 22 præsenterede regeringen, SF og DF en ny aftale om EPX. Det er et skridt i den rigtige retning, og jeg glæder mig over, at vi nu får et praktisk og erhvervsrettet alternativ til STX. Kombinationen af teori, praksis og erhvervsrettet læring er en vigtig udvikling, som jeg selv har arbejdet for at fremme i min tidligere rolle som chefkonsulent i Frie Fagskoler (der glædeligvis fortsat skal spille en central rolle). Med EPX får vi en ungdomsuddannelse, der kombinerer virkelighedsnær læring med mulighed for videregående uddannelse – en balance, der har manglet i vores uddannelsessystem.

EPX er en god idé, fordi den tilbyder en anden måde at lære på. Mange unge savner en mere praksisnær tilgang til undervisning, hvor teori og praksis kombineres på en meningsfuld måde. EPX skaber netop denne mulighed, samtidig med at den åbner døre til videre uddannelse – både til erhvervsuddannelser, professionsbachelorer og endda universitetsuddannelser. 

LÆS OGSÅ: EPX-forhandlingerne endte med sejr til fagbevægelsen og ét rødt parti

Det betyder, at unge får flere veje til at nå deres mål, og at alle får mere lige muligheder end i dag. Jeg tror faktisk, at EPX, når den falder på plads, vil blive mere attraktiv end STX. Den vil have et stærkt ungemiljø og en læringsform, der tiltaler mange unge, hvilket jeg ved fra Frie Fagskoler. Det er den fede måde at lære på, som mange efterspørger – og samtidig holder den mulighederne åbne for fremtiden.

MEN MIDT I FOKUSSET på ungdomsuddannelserne blev voksenuddannelserne stort set ignoreret på pressemødet. Jeg sad og ventede forgæves på, at en journalist ville spørge til konsekvenserne for fx AVU, FVU og OBU – men spørgsmålet kom aldrig. Det er bemærkelsesværdigt, for aftalen har store konsekvenser for voksenuddannelserne.

Aftaleteksten slår fast, at HF nedlægges og AVU, FVU og OBU skal fremover primært forankres på institutioner, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), som fx erhvervsskoler. Andre institutioner vil dog stadig kunne udbyde dem, hvis de opfylder visse kriterier. Aftalen fremhæver også, at oplysningsforbundene fortsat skal spille en væsentlig rolle, hvilket er både positivt og vigtigt. Dog er de præcise vilkår for deres arbejde endnu uklare og skal fastlægges i det videre politiske arbejde.

LÆS OGSÅ: Overblik: Her adskiller den endelige ungdomsuddannelsesreform sig fra det oprindelige udspil

For mig er det vigtigt at finde en fornuftig balance, hvor man både bygger videre på de eksisterende tilbud og samtidig forbedrer dem. Det kan være godt at ruske op i systemet og forny voksenuddannelserne, men man skal passe på ikke at smide alt op i luften på én gang. Hvis der ændres for meget og for hurtigt, kan det skabe usikkerhed og svække nogle af de velfungerende tilbud, der allerede findes. I stedet bør vi holde fast i det, der virker, og gøre det endnu bedre. Samtidig skal der skabes mere plads til en forskelligartet voksenuddannelse, der tager hensyn til individuelle behov og har en stærk lokal forankring. Det kan for eksempel betyde en bedre integration mellem eksisterende tilbud og en stærkere kobling mellem uddannelse og arbejdsmarkedets behov.

DER ER EN MEGET VIGTIG POINTE: Selvom VEU-aktiviteten er faldet de seneste år, er det ikke et udtryk for, at behovet er forsvundet. Tværtimod viser undersøgelser fra PIAAC og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at dem med størst behov for voksen- og efteruddannelse ofte er dem, der ikke får det. Især personer fra ressourcesvage hjem eller med lave færdigheder i dansk og matematik får ikke den nødvendige opkvalificering. Udfordringen er, at de, der har mindst overskud, sjældent selv opsøger kurser – og virksomhederne kender ofte ikke til de muligheder, der findes, fx FVU og OBU med godtgørelse.

Der findes heldigvis forskellige aktører på voksenområdet, der aktivt arbejder med virksomhedsopsøgende indsatser og virksomhedstilrettelagt voksenundervisning. Men rammerne for dette arbejde skal forbedres markant. Den seneste VEU-trepartsaftale har afsat flere midler til virksomhedsrettet arbejde for fx FVU og OBU, men det er ikke nok. Der er stadig meget at forbedre, og jeg håber, dette tages med, når regeringen i det videre arbejde fastlægger den nye institutionslov for aktørerne på voksenområdet – og ikke mindst den fortsatte vigtige rolle, som folkeoplysningsforbundene er udpeget til at spille på området. 

Det er afgørende, at der skabes gode rammer for virksomhedsopsøgende arbejde og virksomhedsforlagt undervisning, så flere får adgang til de uddannelsestilbud, de har brug for.