Lektor: Studieretninger bør samles - men ikke på STX

Jesper_Breining_lektor_Silkeborg_Teknisk_Gymnasium_College360_963px
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Læs A4 Mediers regler for og krav til debatindlæg her. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

REGERINGENS FORTSATTE PLANER om at nedlægge HTX som selvstændig uddannelse er en bombe under samfundets behov for ingeniører, programmører og naturvidenskabelige forskere. Lad os i stedet samle de tekniske og naturvidenskabelige gymnasieelever på HTX. Det ville give en klar arbejdsdeling mellem gymnasieuddannelserne, sikre HTX et tilstrækkeligt elevgrundlag og ikke mindst være i tråd med de historiske læringstraditioner. 

Regeringen har presset HTX ud i en dødskamp

HTX - den tekniske gymnasieuddannelse - er i disse dage kastet ud i en eksistenskamp. Uddannelsen lider under et uforklarligt fald i elevernes interesse for STEM-fagene. Samtidig har regeringens uklare signaler sået tvivl om uddannelsens fortsatte eksistens. I rammeaftalen for fremtidens ungdomsuddannelser er der bogstaveligt talt sat parentes om HTX, og uddannelsen omtales ikke længere som en selvstændig uddannelse. 

LÆS OGSÅ: HTX har mistet mere end hver tredje ansøger: "Det er kort fortalt en katastrofe"

Enhver løsning på problemet bør adressere det problem, at elever med naturvidenskabelig interesse for øjeblikket er spredt ud over to ungdomsuddannelser, HTX og STX. Regeringen og aftalepartierne vil i rammeaftalen for EPX løse problemet ved at nedsætte en ekspertgruppe, der "skal se på om det er hensigtsmæssigt at integrere HTX i STX." 

To forskellige dannelsestraditioner

Selvom det er nødvendigt at samle HTX og de naturvidenskabelige STX-studieretninger under samme tag, giver det desværre slet ikke mening at samle dem på STX. Først og fremmest fordi det almene gymnasium udspringer af en humanistisk dannelsestradition, der står i modsætning til den erhvervsrettede og polytekniske tradition, HTX-uddannelsen er født ind i.

I den lærde skole - som det almene gymnasium hed før 1903 - spillede de naturvidenskabelige fag ikke en konstitutiv, men snarere en understøttende og sekundær rolle i forhold til historiefaget og sprogfagene. I tråd med Oplysningstidens idealer skulle eleverne ikke gøres til specialister eller teknikere, men til alment dannede borgere, der så sig selv i en bredere universel sammenhæng. 

J.N. Madvig - der stod fadder til det moderne almene, dannelsesbaserede gymnasium - afviste eksplicit det polytekniske dannelsesbegreb, som HTX bygger på. Det var med argumentet om, at konkrete praktiske kompetencer ville være spildt på unge, der i de dannelsesmæssige år endnu ikke har valgt karriere. I skolen gjaldt det om at "åbne den enkelte normale elevs modtagelighed og interesse for så mange livsområder som muligt". Af samme grund spillede de naturvidenskabelige fag en tilbagetrukket rolle på gymnasiet indtil 1900-tallet. Det fundamentale formål var tilegnelsen af en omfattende historisk bevidsthed fagligt støttet af sprogfagene og geografien. Dernæst kom kendskab til den litterære arv. 

Saml de naturvidenskabelige studieretninger på HTX

Historien peger på logikken i at samle de naturvidenskabelige og tekniske studieretninger på HTX - en uddannelse hvor eksperimentet og praksisorienterede arbejdsformer ligefrem er indlejret i uddannelsens faglige og pædagogiske dna. Og hvor naturvidenskabelige og teknologiske fag går hånd i hånd med den polytekniske dannelse i hele fagrækken.

Helt lavpraktisk mangler STX for øvrigt de nødvendige værkstedsfaciliteter. Og det er svært at se, hvordan det almene gymnasium, der bygger på opgøret med den polytekniske dannelsestradition, skal videreføre og videreudvikle ikke-boglige fag og fagligheder, der praktiseres på metal-, robot-, bygge- og designværksteder, speciallaboratorier i bioteknologi og proces, levnedsmidler og sundhed.  

LÆS OGSÅ: Stefan Hermann: Fra lighed gennem uddannelse til lighed mellem uddannelser

Andre kvaliteter, der næppe vil kunne klare en flytteproces til STX, er uddannelsens skole- og elevkultur, den særlige erhvervsrettede HTX-pædagogik og ikke mindst den knowhow og de arbejds- og praksisformer, der er så stærkt indlejret i de institutionelle rammer.

Hvis HTX ønskes styrket, så send eleverne fra de naturvidenskabelige STX-studieretninger over på HTX, så disse studieretninger ikke kannibaliserer på hinanden. Det ville give en klar profil og ordne arbejdsdelingen mellem gymnasieuddannelserne.

Alt dette forudsætter selvfølgelig, at HTX-gymnasierne får samme løn- og arbejdsvilkår som på STX. Men det er en anden historie. Lad os starte med at få HTX ud af parentesen.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR