EPX-forhandlingerne endte med sejr til fagbevægelsen og ét rødt parti

Forhandlingerne af et nyt uddannelseslandskab gik ind i sidste etape tirsdag aften, hvor der efter en intens slutspurt landede en aftale mellem regeringen SF og Dansk Folkeparti. 

En længere uddannelsespolitisk kamp om længden på EPX er nu afgjort, og fagbevægelsen og især et politisk parti endte med at få afgørende indflydelse. 

Regeringens udspil lød i oktober således på, at en treårig variant af EPX udelukkende skulle være adgangsgivende til visse professionsuddannelser, men er med aftalen ændret til at gælde adgangen til alle professionsuddannelser, medmindre man søger via kvote 2 og tager en særlig fagpakke, der er tilpasset den specifikke uddannelse. 

Dermed fik Fagbevægelsens Hovedorganisation, BUPL, Gymnasielærerne og Socialrådgiverne sammen med SF i forhandlingslokalet deres vilje om længden på EPX.

SF har sat flere aftryk

Allerede mandag var det tydeligt, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes (S) dør blev smækket i en gang for alle for andre partier end netop SF og desuden Dansk Folkeparti. Mattias Tesfaye smed Alternativet ud af forhandlingerne, og regeringens mål var nu at gå efter en aftale med kun to partier. Vigtigt for regeringen var blot, at det var et parti fra hver sin blok. 

Både SF og DF har ganske vist overordnet også været positive omkring regeringens skitse til reformen, siden den blev præsenteret i oktober. Men SF havde imidlertid fra start også nogle mærkesager.

SF har således ikke kun været meget konsekvente i deres fokus på længden på EPX, men også karakterpres og voksenuddannelse. 

I den endelige aftale er det kommet til udtryk ved, at det voksenpædagogiske område på HTX bevares - vel at mærke på velfungerende institutioner. Samtidig kan voksne uden en gymnasial uddannelse også få adgang til tilbuddet uden brugerbetaling. Desuden er der i aftalen indført karakterfrihed, idet gymnasier fremover kan skifte karakterer ud med feedback i 1. g.

DF tabte sit ene slag

Dansk Folkeparti skinner mindre tydeligt igennem i den endelige aftaletekst. 

DF havde da også fra start selv meldt ud, at udspillet som helhed kunne være skrevet af dem selv. Og partiet har udadtil kun haft en enkelt knast - nemlig at den kommunale 10. klasse skulle fredes. Det var imidlertid aldrig sandsynligt, at det ville ske, fordi en så stor del af finansieringen til reformen bliver hentet ved at nedlægge den kommunale 10. klasse.

Ellers har DF siden fremlæggelsen af reformudspillet stået skulder ved skulder med regeringen i samtlige udmeldinger omkring reformens indhold. 

Råderummet blev svaret

De Konservative, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance forsøgte i starten af ugen at vride armen om på Mattias Tesfaye ved at afvise, at dele af finansieringen til ungdomsuddannelsesreformen skulle komme fra SU-aftalen og kandidatreformen, som partierne er med i.

Og selvom ministeren gik ind til forhandlingerne af reformen med en forhåbning om en bred aftale, var han næppe uforberedt på netop det scenarie, men gået ind i forhandlingerne med en økonomisk plan B i ærmet. 

Regeringen foreslog i sit udspil, at reformen til dels finansieres af et træk på råderummet. Og netop det økonomiske råderum blev også det sted, Mattias Tesfaye kiggede hen som plan B for at finde nogle af de resterende penge, der skal betale for EPX'en. Resten fandt han ved at ændre reglerne for tilskud til efterskolerne.

Tilbage står, at Mattias Tesfaye har gennemført den største uddannelsesreform i nyere tid, som over en bred kam tilfredsstiller arbejdsmarkedets parter. Prisen har været, at det er blevet en smallere forlig, end ministeren som udgangspunkt havde ønsket sig.