Debat: Byggeansatte presses til ulovligheder uden at kunne sige fra

Jannik_Frank_Petersen_formand_for_Teknisk_Landsforbund_tv_og_Claus_von_Elling_formand_for_Danske_Byggefag
Jannik Frank Petersen, formand Teknisk Landsforbund (t.v.) og Claus von Elling, formand Danske Byggefag
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Læs A4 Mediers regler for og krav til debatindlæg her. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Mange medarbejdere i byggebranchen sidder med oplevelsen af at være vidende om - eller ligefrem med til at begå - kriminalitet på deres arbejdsplads.

ANSATTE I BYGGEBRANCHEN er alt for ofte vidne til alvorlig arbejdskriminalitet, og mange føler sig presset til at medvirke. Det går ud over motivationen og arbejdsglæden, når man som medarbejder går rundt med den ubehagelige viden og må holde ting hemmelige.

Der skal skabes en åbenhedskultur, hvor medarbejdere trygt kan indberette ulovligheder uden frygt for repressalier, bedre muligheder for at råbe op og henvende sig til myndighederne. Og så er der alvorligt behov for, at myndighederne øger kontrollen med virksomhederne og hæver strafferammen for arbejdskriminalitet.

LÆS OGSÅ: Her er regeringens masterplan mod arbejdslivskriminalitet og social dumping

I debatten om arbejdskriminalitet bliver det oftest fremstillet, som om det kun er noget, der rammer de udenlandske kolleger: polske tømrere, der ikke får den løn, de har krav på, eller albanske betonarbejdere, som skal betale returkommission til organiserede kriminelle eller argentinske byggearbejdere, der bliver sat til at fjerne asbestholdigt materiale uden det nødvendige sikkerhedsudstyr.

ARBEJDSKRIMINALITETEN HAR NEMLIG også store konsekvenser for helt almindelige danske lønmodtagere, der kommer i klemme - blot fordi de forsøger at passe deres arbejde. 

En ny undersøgelse blandt medlemmerne af Teknisk Landsforbund - for eksempel bygningskonstruktører, byggeteknikere, tekniske designere og byggekoordinatorer - viser, at mange ligefrem bliver presset til at være medvirkende til ulovligheder.

Hele otte procent af de adspurgte har fået direkte instruktion af chefen til at gøre noget, som kan være på kant med lovgivningen.

Blandt de adspurgte har 16 procent været vidne til ulovligheder. Det handler om ulovlig håndtering af asbest, manglede lovmæssige certifikater ved asbest, sager om forurenet jord dumpet i naturen og sager om illegale migrantarbejdere.

Arbejdskriminaliteten er med til at spille faggrupperne ud mod hinanden ude i virksomhederne. 

Håndværkerne skyder skylden på deres nærmeste ledere - byggelederne - hvilket jo kan være dejligt bekvemt. Men det er problematisk, fordi skylden ikke ligger hos dem, men hos arbejdsgiveren.

LÆS OGSÅ: EU har taget livtag med dræberstøv og bly. Nu vil kommende kommissær sætte tempoet op i kampen mod tusindvis af andre farlige stoffer

Der er behov for whistleblowerordninger, der gør det muligt anonymt at indberette kriminaliteten, og endelig er der et kæmpestort behov for, at myndighederne tager arbejdskriminalitet meget mere alvorligt - for eksempel ved at hæve strafferammerne, så det ikke kan betale sig at begå de her forbrydelser.

Vi har i Danske Byggefag foreslået, at der nedsættes et forum for arbejdskriminalitet, hvor de relevante myndigheder - for eksempel Skat, politi og udlændingestyrelsen - løbende udveksler oplysninger og erfaringer med hinanden.

Lønmodtagere skal kunne gå på arbejde, uden at blive indrulleret i kriminelle handlinger. Det kræver blandt andet en bedre åbenhedskultur på arbejdspladserne, hvor medarbejdere ikke straffes for at råbe op.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR