Chefkonsulent i DA: Opdelingen i kvinde- og mandefag har begrænset betydning for lønnen
IFØLGE DANMARKS STATISTIKS seneste lønstatistik er der ca. 13 pct. forskel mellem mænd og kvinders gennemsnitlige timeløn.
Der er enighed om, at det er et problem, og både fra politisk hold og på virksomhederne tages der forskellige tiltag for at fremme ligestillingen. Det handler bl.a. om tiltag for at få flere kvinder i ledelse, talentprogrammer og tiltag for at rekruttere unge mænd og kvinder til fag og uddannelser, der er domineret af det andet køn.
LÆS OGSÅ: Klar til at forhandle hele natten: Aftale om tidlig pension nærmer sig
Nogle gange nævnes opdelingen i traditionelle kvinde- og mandefag som en årsag til, at mænd gennemsnitligt tjener mest. Lønstatistikken viser imidlertid, at opdelingen har begrænset betydning. Lønforskellen skyldes primært, at der er flest mænd i toppen af lønskalaen, og de klassiske kvinde- og mandefag indgår ikke i den gruppe.
I den brede gruppe af lønmodtagere – herunder de traditionelle kvinde- og mandefag – er der stort set ingen forskel mellem mænd og kvinders gennemsnitsløn.
Der er gode grunde til at arbejde for at få flere kvinder ind i traditionelle mandefag og omvendt. Først og fremmest har man bedre mulighed for at udnytte sine kompetencer, hvis man orienterer sig imod hele arbejdsmarkedet. Men hvis man ønsker, at kvinder og mænd skal have samme gennemsnitsløn, kræver det i højere grad, at der kommer flere kvinder ind i toppen af lønskalaen.
Højtlønnede driver forskellen
Som nævnt er der knap 13 pct. forskel mellem kvinder og mænds timeløn. Hvis man ser bort fra de 10 pct. højest lønnede og tager højde for, at kvinder har mere betalt fravær end mænd, er lønforskellen derimod 1 pct. Det svarer til tre kroner i timen. De 13 pct. er altså drevet af, at der ligger flest mænd i toppen af lønskalaen – 72 pct. af de højest lønnede er mænd.
LÆS OGSÅ: Langt til ligeløn: HK mænd får 10 procent mere end kvinder
Det er ikke overraskende, at lønforskellen mellem kvinder og mænd reduceres, når man ser bort fra de højest lønnede mænd, men øvelsen er ikke desto mindre interessant, fordi den giver et indblik i, hvilke grupper der driver lønforskellen.
42 pct. af de højest lønnede er ledere. 25 pct. er økonomer og jurister m.v., fortrinsvis i den private sektor. Derudover omfatter gruppen ingeniører, læger og universitetsprofessorer samt et mindre antal personer fordelt på en række andre faggrupper.
Hvem er de 10 pct. højest lønnede?
De store kvinde- og mandegrupper tjener det samme
Ingen af de traditionelle kvinde- og mandefag ligger i nævneværdigt omfang i de øverste 10 pct. af lønskalaen. De fag tilhører i stedet den bredere gruppe af lønmodtagere, hvor der ikke er forskel mellem mænd og kvinders løn.
Det gælder bl.a. sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og SOSU’er samt elektrikere, tømrere og it-folk. Det gælder også ingeniører, for selv om nogle ingeniører ligger i toppen af lønskalaen, tilhører flertallet – 72 pct. – den brede gruppe af lønmodtagere, som ikke ligger i toppen.
LÆS OGSÅ: Hver anden dansker: Jeg har ikke forhandlet løn i et år
Forskellen mellem kvinder og mænds gennemsnitsløn skyldes ikke, at almindelige kvindelige lønmodtagere får lavere løn end almindelige mandlige lønmodtagere. Den skyldes, at kvinder er underrepræsenterede i et relativt begrænset udsnit af jobfunktioner med høj løn – primært ledelse. Disse funktioner forbindes normalt ikke med traditionelle kvinde- og mandefag.
Hele DA's analyse kan hentes som pdf her.
