Debat: "Brug nogle af forsvarsforliget 143 milliarder kroner på ligestilling"

I DEN OFFENTLIGE debat har vi i mange år haft en samtale om, at det har vidtrækkende konsekvenser både for den enkelte organisation, men også for samfundet, når man ikke formår at rekruttere og opdyrke en divers talentmasse. Men det er som om, at den samtale ikke er nået toppen i de danske kaserner.
Med et berettiget kunstigt åndedræt til Forsvaret i et omfang vi ikke før har set i Danmark, er der mange områder, som har udsigt til et økonomisk løft efter mange års underfinansiering. Spørgsmålet er, om ligestillingen også bliver en post i budgettet, når de 143 milliarder skal fordeles.
LÆS OGSÅ: Politisk flertal for værnepligt til kvinder
Rekruttering og fastholdelse er en af de største udfordringer, som Forsvaret står overfor, men noget der kun er nævnt med en bisætning i forsvarsforliget, er ligestillingens potentiale.
Forsvaret har historisk set været domineret af mænd, hvilket sætter sine spor i kulturen med et utal af beretninger om seksuelle krænkelser og overgreb, men også i form af slagsange og omgangstone. Der er flere årsager til, at så få af de værnepligtige kvinder vælger en videre karriere i uniform og i kvinders tilsyneladende manglende interesse for at aftjene værnepligten til at starte med.
LÆS OGSÅ: Soldater er også småbørnsforældre: Forsvaret vil holde på kvinderne og overvejer særhensyn
I Venstres Ungdom ønsker vi os en ligestillet værnepligt, hvor alle, mænd som kvinder, får invitationen og ikke mindst informationen om, hvad Forsvaret har at byde på for unge. Vi tror ikke på, at de færre kvinder bunder i en manglende lyst og evne, men derimod i manglende rekrutteringsindsatser og information.
Danmark står i en situation, hvor vi kæmper med papsværd imod atommagter, og hvor personale og material er for få og for ringe til, at vi har indflydelse på udfaldet af en krig.
Sofie Mosgaard, Kultur-, Ideologi -og Ligestillingsordfører i Venstres Ungdom
Løsningen er naturligvis først og fremmest, at der er en fremtid at pege på med uddannelser, man også kan sætte i spil i erhvervslivet. Forsvaret kæmper med det øvrige arbejdsmarked om en rekord lille ungdomsgeneration, som stiller krav om trivsel og omstillingsparathed.
Men man kommer 20 år for sent til kampen om at få kvinderne med om bord.
Fra de kritiske røster lyder det, at militæret ikke skal forringes i ligestillingens navn, og hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, så er man ikke rustet til krigsmaling.
LÆS OGSÅ: Forsvarskommandoen vil gribe ind over for sexistiske og racistiske sange
Til det vil jeg sige, at med den rekrutterings -og fastholdelseskrise vi står i, så er der snart ikke et bageri at rynke næse af. Og en enhver anden institution - privat som offentlig - var dumpet med et brag for den manglende fremsynethed.
Derudover så kan man, hvis forsvaret er underlagt nogen som helst universelle tendenser, som vi ser på det øvrige arbejdsmarked, se frem til at den øgede diversitet er en gave og en stor ressource snarere end en byrde.
Danmark står i en situation, hvor vi kæmper med papsværd imod atommagter, og hvor personale og materiel er for få og for ringe til, at vi har indflydelse på udfaldet af en krig. Der skal ikke gaffatapeløsninger til at lappe hullerne, derimod skal der en omvæltning til af hele attituden, kulturen og særligt samspillet mellem Forsvaret, det private erhvervsliv og de øvrige uddannelsesinstitutioner.
LÆS OGSÅ: Krænkelser er et stigende problem i Forsvaret
Det handler ikke kun om at sikre ligestillingen, men om at sikre bæredygtige arbejdspladser, der også kan passe på Danmark om 20 år.
Det sidste kan vi kun gøre, hvis vi har et retvisende billede af, hvilke barrierer der skal væltes, ligesom der skal betydeligt flere gulerødder til at overtale folk til at tage dårligt lønnet arbejde med ringe muligheder for at balancere privat -og arbejdsliv. Det starter med at få flere kvinder til at aftjene deres værneret, så længe værnepligten ikke er ligestillet.