Fra coronakrise til konflikt: - Politikerne behandler os som ludobrikker

Hun er vant til at håndtere påvirkede patienter. Pludselig var det kollegerne, der skulle samles op fra gulvet

Danskerne nikker anerkendende, når de taler om sygeplejersker og coronakrise. Der er bred enighed om, at de hvide kitler har knoklet sig til helteroller. Især i krisens tidlige fase, da de satte deres egen sundhed på spil.

Så der er en god grund til, at mange sygeplejersker efterhånden føler sig slidte. De mange ekstravagter har tæret på kræfterne, præcis som det har kostet mentalt at blive skubbet rundt fra afdeling til afdeling.

– Coronakrisen har vist, at politikerne mener, at de kan skubbe rundt på os, som var vi ludobrikker. Vi skulle finde os i, at vores vagtplaner blev ændret med timers varsel. Men vi har også et liv og en familie, som vi skal tage hensyn til, fortæller Louise Mønster.

Hun er sygeplejerske på Rigshospitalet. Og selvom Mønster har svært ved at forestille sig et andet job, er hun ved at få nok. Hun er langt fra tilfreds med sine vilkår. Og sin løn kalder hun en joke.

Det er hun langt fra ene om, og derfor gik sygeplejerskerne i strejke før sommerferien. Den kom efter et månedlangt forløb og to gange nej ved urafstemningerne.

Det bemærkelsesværdige var, at det andet nej var markant større end det første. Sygeplejerskerne forkastede begge gange et forslag til overenskomst, der var forhandlet på plads for hele det kommunale og regionale område. Og som havde fået ja fra Dansk Sygeplejeråds forhandlere.

To gange nej

Louise Mønster stemte nej til begge forslag. Så hun har følt stort ansvar under konflikten. Ikke mindst, fordi hun er tillidsrepræsentant.

- At stemme nej til en overenskomst indebærer for mig et større ansvar, end hvis jeg havde stemt ja. Inden afstemningerne stillede jeg mig offentligt frem og sagde, at jeg ville stemme nej. Derfor synes jeg også, at jeg skylder de kollegaer, jeg var med til at sende i strejke, at jeg er der for dem.

For to år siden slog Rigshospitalets afsnit for Operationsmodtagelse og Opvågning, OMO, dørerne op. Her bag den nye nordfløjs hvide facade modtages mange patienter af Louise Mønster, når de slår øjnene op efter en operation.

Men selvom afdelingen gik fri af strejken, blev Louise Mønster som tillidsrepræsentant frikøbt til at støtte kollegerne på fuld tid gennem konflikten.

Før Mønster blev ansat på OMO, arbejdede hun syv år på Rigets øre-, næse- og halsafdeling. Den fik ny tillidsrepræsentant lige før strejken brød ud i juni, så dér blev Mønster sat ind som en erfaren assistent.

- Da vores fællestillidsrepræsentant spurgte, om jeg var villig til at opgive min ferie, gik jeg selvfølgelig med til det. Den har jeg opgivet på lige vilkår med de strejkeramte. Ellers kunne jeg jo i princippet have stemt nej og så rejst sydpå. Så min familie betaler samme pris, som de strejkende sygeplejerskers familier. De har alle givet afkald på deres ferier, fortæller Louise Mønster.

- Som tillidsrepræsentant er man forpligtet til at arbejde og til at være med til at bevare roen under en konflikt, så hverdagen foregår så gnidningsfrit som muligt, tilføjer hun.

Konflikt har været følelsesladet

Under konflikten har Louise Mønster blandt andet hjulpet sine kollegaer med at gennemskue reglerne for strejken, vagtplaner, arbejdstidsaftaler og politiske forslag.

- Det er klart, at strejken gav anledning til en helt masse spørgsmål, som jeg har måttet stå på mål for. Medlemmer ville vide, hvorfor vores fagforening greb konflikten an, som den gjorde, fortæller Louise Mønster.

Hun lægger ikke skjul på, at den langvarige konflikt undervejs gav anledning til frustrationer blandt medlemmerne. Flere af de afdelinger som blev udpeget til at gå i strejke, var de samme afdelinger, som måtte lukke ned under pandemien, fordi sygeplejersker blev flyttet til covid-19 beredskabet.

Det var altså mange af de samme sygeplejersker, som stod forrest i den mest kritiske del af coronakrisen, som siden blev udtaget til at strejke. Så mange af dem har ikke kunnet holde normal sommerferie i hverken ’20 eller ’21.

- Jeg forsøger ikke at tegne et billede af, at det er mere synd for sygeplejersker end så mange andre. Pandemien har været hård ved mange. Men mange sygeplejersker har været fjernet fra deres kerneopgaver, fastslår hun.

- Når man pludselig bliver rykket rundt og får frataget sin frihed, så gør det noget ved et menneske, uanset om man er sygeplejerske, eller hvad man er. Efterfølgende kom den langvarige strejke på bagkant af pandemien, og det har bare været rigtig hårdt, tilføjer Louise Mønster.

Mønster taler sygeplejerskernes sag

Trods sin relative unge alder har 35-årige Louise Mønster allerede oplevet meget, siden hun blev færdig med uddannelsen for 10 år siden. Efter kort tid som nyuddannet følte hun sig udsat for urimelige arbejdsvilkår. Det blev afgørende for, at hun sagde ja til at blive tillidsrepræsentant.

- Som sygeplejerske lærer man, at man skal være advokat for vores patienter og tale for dem, hvor de ikke kan. Men hvem taler vores sag? Det er det, jeg forsøger som tillidsrepræsentant, fastslår Louise Mønster.

Før Louise Mønster blev ansat på OMO, arbejdede hun syv år på Rigets øre-, næse- og halsafdeling. Den fik ny tillidsrepræsentant lige før strejken brød ud i juni, så dér blev Mønster sat ind som en erfaren assistent. Foto: Anders Espersen Marlow

Med omkring 12.000 ansatte er Riget Danmarks største hospital. En kreds af omkring 100 tillidsrepræsentanter mødes den første tirsdag i måneden og diskuterer stort og småt.

Rigshospitalet er opdelt i syv centre. I hvert af dem er der valgt en formand for alle centrets tillidsrepræsentanter. For et halvt år siden blev Louise Mønster valgt som formand for sit center.

Udover det ugentlige møde i TR-kollegiet mødes tillidsrepræsentanterne i de enkelte centre hver sjette uge for at tage stilling til mere lokale spørgsmål.

 - Det var ikke et kald for mig at blive tillidsrepræsentant, men det er det blevet. Det skal helt klart tilskrives vores kollegium og vores dygtige fællestillidsrepræsentant på Rigshospitalet, fortæller Louise Mønster.

Tog initiativ til en aktionsgruppe

Parallelt med arbejdet på Rigshospitalet har Louise Mønster siden strejkens begyndelse brugt en stor del af sin fritid på at arrangere demonstrationer. Hun har også taget initiativ til en aktionsgruppe på Facebook, hvor mange sygeplejersker landet over siden har delt informationer om events og demonstrationer.

Louise Mønster følte, at hun måtte gøre noget.

- Som sygeplejersker er vi vant til at rumme triste patienter. Men pludselig skulle jeg også forholde mig til kolleger, som var dybt påvirket af først pandemien og siden konflikten. Det har lagt en ekstra dimension på, som vi ikke har været vant til, siger Louise Mønster.

Det overraskede hende på ingen måde, da en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd (DSR) i juli viste, at det er vanskeligt at få ansat nok nye sygeplejersker. Og at der er hårdt pres på afdelingerne, som skal afspadsere pukler af overarbejde skabt under coronakrisen. Og sikkert også snart som konsekvens af strejkeramte operationer og behandlinger.

Ifølge undersøgelsen, som 917 ledere deltog i, er der omkring 4.700 ubesatte stillinger i kommuner og regioner.

I december ’20 viste en anden undersøgelse fra DSR, at mere end halvdelen af landets sygeplejersker overvejer at kvitte jobbet. Det skyldes skiftende arbejdstider, stor travlhed og ikke mindst lav løn.

Louise Mønster er en af dem, der overvejer at finde sig et helt andet job.

– Det er ekstra udfordrende at være sygeplejerske i en tid med corona. Og det er kun blevet værre, fordi mange sygeplejersker har følt, at de ikke er blevet anerkendt for deres store indsats. Det har skabt de frustrationer, som ligger bag strejken, konstaterer Mønster, der finder det bemærkelsesværdigt, at sygeplejerskerne er den faggruppe, der har strejket oftest blandt offentligt ansatte.

- Det viser jo tydeligt, at der er noget helt galt.