Formand for Fængselsforbundet: Vi skal turde diskutere vores straffesystem ordentligt!
JEG SYNES, DET ER PÅ TIDE, vi tør tage tyren ved hornene og spørger os selv og hinanden, hvad det er, vi vil med vores straffesystem? At skære helt ind og tale om det inderste og det, der definerer vores måde at drive fængsler på.
Vi havner alt for tit i ekstremt overfladiske emner og politiske diskussioner, der ikke gør andet end at kratte lidt i overfladen, når en tilfældig sag er blæst op i medierne.
LÆS OGSÅ: Fængselsbetjente bliver syge af job: 'Vi er nødt til at sige sandheden'
Jeg tror, de fleste nærer en interesse i Kriminalforsorgen. Men det kommer med en pris, når politikere eller befolkning ytrer deres mening om forholdene i fængslerne. De former en historie, som de også bliver nødt til at tage ansvar for. Det er ikke gratis at udtale sig, og det er mine kollegaer i fængslerne, de indsatte og samfundet generelt, der betaler regningen.
Lad mig komme med et eksempel.
Marts 2019. TV2 laver en dokumentarrække om livet i et lukket fængsel. I dette tilfælde Kriminalforsorgens kronjuvel: det nye fængsel på Falster.
LÆS OGSÅ: 2019 var et rædselsår for landets fængselsbetjente: Fanger opfordrer hinanden til at skyde betjente
Man følger indsatte og fængselsbetjente i dagligdagen, og ledelsen på fængslet kommenterer på dagens hændelser. Så her var der lagt op til en fornuftig og nuanceret debat om livet i danske fængsler.
Resultatet? Kritik af æbletræer på gårdtursarealet og kunst på væggen i gymnastiksalen! Underforstået: de indsatte fortjener da ikke den slags luksus. Et minimum af research kunne hurtigt have afsløret, at kunst på væggene ikke er Kriminalforsorgens forsøg på misforstået godhed, men simpelthen den lovgivende forsamlings regler ved statsligt nybyggeri.
Med andre ord: Politikerne kritiserede Kriminalforsorgen for noget, de selv var ansvarlige for. I bund og grund er jeg ikke interesseret i, hvorvidt der er kunst i gymnastiksalen i Storstrøm fængsel eller ej. Men hvis en politiker mener, det er forkert, så synes jeg, han skal lave det om, i stedet for at vente, til det bliver vist i en dokumentar.
Endnu har jeg ikke oplevet en justitsminister, endsige regering, der har ønsket en drøftelse af, hvad meningen er. Men hvorfor? Hvad er vi bange for?
Bo Yde Sørensen, forbundsformand Fængselsforbundet
Konsekvensen er, at man amputerer Kriminalforsorgen og sætter lup for en lille misvisende flig af den. Virkeligheden sandes til af sensationslyst. Det var i øvrigt også det indtryk, selve programrækken efterlod hos alle os, der kender Kriminalforsorgen indefra, og både ledelse og personale i Storstrøm Fængsel gjorde det efterfølgende klart, at de i hvert fald aldrig igen ville stå frem og bidrage til debatten.
Flugten fra Herstedvester
Et andet og mere aktuelt eksempel er den højt profilerede fange, der flygtede fra Herstedvester Fængsel. Det kickstartede en debat om, hvorvidt han var en højrisiko, og om nogen kan drages til ansvar for flugten. Skulle vil for én gang skyld prøve at se på de bagvedliggende forhold?
Jeg har været en del af Kriminalforsorgen siden 1999, og jeg mangler stadig den modige drøftelse af, hvad det er vi vil med straffesystemet.
LÆS OGSÅ: Wesley er stofmisbruger og frijobber: Når jeg arbejder tænker jeg ikke på stoffer
Stort set al debat handler om, hvorvidt noget er synd for de indsatte, eller om det er deres egen skyld, om hvordan vi får celler nok, hvordan vi får dækket vagtplaner og hvem der sidder i direktørstolen – snarere end hvad vedkommende skal lave.
Jeg vil hellere tale om:
Hvad er meningen med Kriminalforsorgen?
Hvordan er vi skruet sammen, hvor mange er der til at varetage sikkerhed og hvad er sikkerhed?
Hvordan håndterer vi kriminalitetsbekæmpende tiltag?
Hvilke indsatte ønsker vi at sende ud i samfundet igen – for næsten alle kommer ud igen – ?
Hvordan undgår vi, at personalet bliver skadet af de kriminelle både fysisk og psykisk, når de arbejder i et fængsel?
USA kigger mod os
Vi kan vende blikket mod USA. De fleste af os har en opfattelse af USA som et sted, hvor man lukker de indsatte inde og smider nøglen væk.
Men også i USA er der steder, hvor man er nået frem til den konklusion, at uanset hvor lang en dom, man straffer indsatte med, uanset hvor dårlige forhold, man byder dem, så er det ikke dét, der får en indsat til at se lyset og beslutte sig for at blive et bedre menneske.
I North Dakota har man valgt at se til netop Skandinavien for løsninger. Helt konkret besøgte repræsentanter fra fængselsvæsenet Halden fængsel i Norge, og valgte efterfølgende at transformere straffesystemet i North Dakota i en mere skandinavisk retning.
Jeg har selv hørt fængselsdirektør Colby Braun fortælle om deres erfaringer i USA. Ganske interessant, og et udtryk for at man selv i nogle af de mest konservative demokratier, kan have held med at turde tænke nyt.
En modig drøftelse af straffesystemet. Det ønsker jeg mig!
Det er tankevækkende, at vi ser til USA for strammere løsninger i Kriminalforsorgen i Danmark, når USA's fængselsvæsen er inspireret af vores tilgang.
Tør vi ikke selv tage en debat om, hvor ser vi den danske Kriminalforsorg om 15 år, 30 år og om endnu længere tid?
En debat baseret på danske og nordiske forhold, og ikke blot på meningsmålinger op imod næste valg. Det er en alt for kortsigtet måde at udvikle en samfundsbærende institution som Kriminalforsorgen på.
Endnu har jeg ikke oplevet en justitsminister, endsige regering, der har ønsket en drøftelse af, hvad meningen er. Men hvorfor? Hvad er vi bange for?
Som forbundsformand i Fængselsforbundet stiller jeg gerne op til debat og jeg tager gerne et medansvar, også selvom det er svært, og jeg risikerer, at nogen bliver sure.
Om Bo Yde Sørensen
Jeg har været tillidsrepræsentant og fængselsbetjent gennem mange år, og siden 2019 forbundsformand i Fængselsforbundet. Jeg har en særlig interesse for samspillet mellem Kriminalforsorgen og det politiske system.
