Simon Tøgern: Oprustning ja – men på visse betingelser

HER OG NU ER DER bred forståelse for og opbakning til, at det danske forsvar skal opruste – og at det koster kassen. Ingen har heller sat spørgsmålstegn ved forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) opskrivning af vurderingen af, hvad der skal til – 300 milliarder kroner ekstra var buddet. Nicolai Wammen bekræftede vurderingen i forbindelse med præsentationen af næste års finanslov. 

Men opbakningen er ikke ubetinget og grænseløs. Hvis Folketinget vil fastholde den historisk meget brede opbakning til oprustningen – herunder den markante støtte til det heroisk kæmpende Ukraine - så skal man være opmærksom på, at det ikke kan ske, uden at visse betingelser er opfyldt.

FOR DET FØRSTE må der sikres en kompetent og håndfast ledelse af hele det danske krigsvæsen. Historier om manglende ledelse, kanoner, der ikke kan skyde, skibe, der ikke kan sejle, og forjagede politiske beslutninger om indkøb af militært isenkram må stoppe.

LÆS OGSÅ: Krigens dilemma: Er der råd til velfærden, når forsvaret skal tilføres 18 milliarder?

Samtidig må vi forlange, at man sikrer sig, at pengene rækker længst muligt gennem koordinering af de europæiske landes produktion og indkøb af militært udstyr. Lad det ske i regi af EU eller Nato – no matter how – sørg blot for, at det sker.

FOR DET ANDET må den voldsomme ekstra belastning af statsbudgettet i de kommende år forudsætte, at der bliver sat en stopper for fortsatte skattelettelser til de mest velstillede. Skattestoppet skal forstås som et stop for skattelettelser.

Hertil hører, at det nu må være slut med, at landbrugslobbyen kan benytte statskassen som en selvbetjeningsbank, som det for eksempel skete, da et forgældet og lukningsparat minkerhverv selv fik lov til at dele ud af statens midler.

LÆS OGSÅ: Debat: Lønmodtagernes tålmodighed med dansk oprustning vil snart være opbrugt

Lige sådan med klimaindsatsen: Den berømmede grønne trepart handler grundlæggende om, at bønderne nu skal have penge for ikke at forurene. Landbruget må omfattes af de samme principper som det øvrige samfund: Forureneren betaler.

FOR DET TREDJE skal vi have en snarlig afklaring af de fremtidige vilkår for folkepensionen. Det er kun godt og naturligt, at den offentlige politiske diskussion afspejler det, som man snakker om ”mand og mand imellem” - nemlig at ingen skal være tvunget til at arbejde, til de er langt oppe i 70’erne.

LÆS OGSÅ: Brian Mikkelsen ville diskutere produktivitetskrise, men pensionsdebat stjal rampelyset

Lad os afslutte diskussionen og få slået fast, at dem med de længste og mest slidsomme arbejdsliv skal have mulighed for en værdig afgang fra arbejdsmarkedet – også før de fleste af os andre stopper.

Man kan lide det eller lade være, men tingene hænger sammen. Oplevelsen af ret og rimeligt kan ikke altid sættes op i et regneark. De fleste er med på, at sikkerhed og solidaritet koster. Men princippet om, at de bredeste skuldre skal bære de største byrder, gælder også her.