FH Hovedstaden: Velfærden kan reddes af et paradigmeskifte for kommunernes økonomi

DANMARK BEFINDER SIG i en ekstraordinær situation. Massive investeringer i forsvaret venter forude. Grøn omstilling. Flere børn og ældre. Nye reformer, der skal implementeres.

Hvad får det af betydning for den nære velfærd? Er det velfærden, der skal betale regningen? 

Det er noget af det, kommunalpolitikere, folketingspolitikere og eksperter samles for at drøfte til KL’s topmøde i disse dage. Her har kommunalpolitikerne mulighed for at klæde KL på, så de er klar til at forhandle et afgørende paradigmeskifte hjem til de kommende forhandlinger om kommunernes økonomi. 

For netop nu står vi ansigt til ansigt med den barske erkendelse, at vi har forsømt forsvaret i årtier. Derfor skal det uden tvivl prioriteres nu. Men prioriteres den nære velfærd ikke ved dette års forhandlinger om kommunernes økonomi, vil endnu en barsk erkendelse vente os ude i fremtiden. 

Derfor bør landets kommunalpolitikerne tage en særlig huskeseddel med til KL-topmødet. På den skal der stå: 

Fleksibilitet i økonomiplanlægningen

Et vigtigt skridt mod en stærkere velfærd er at give kommunerne mulighed for at tænke langsigtet i deres investeringer. Det er svært med den stramme budgetstyring, de er underlagt. Har man som kommune ikke brugt hele budgettet et år, må de for eksempel ikke overføres til året efter.

Med mere fleksibilitet vil kommunerne få den nødvendige frihed til at prioritere velfærdens langsigtede behov frem for at blive låst fast i kortsigtede økonomiske hensyn.

Frihed til flere velfærdsinvesteringer 

Ældreplejen og socialområdet er blot nogle af de områder, der har brug for et løft. Det hænger blandt andet sammen med, at vi bliver flere ældre i fremtiden, og at stadig flere børn og unge har ondt i livet. Samtidig har der været besparelser i kommunerne i mere end et årti.

Kommunerne har derfor brug for frihed til at investere mere i trængende velfærdsområder. 

Langsigtede investeringer i fremtidens velfærd

Kommunerne skal have mulighed for at planlægge og gennemføre investeringer, der rækker ud over ét enkelt budgetår. Den nuværende ramme, hvor investeringer i velfærd begrænses af den stramme budgetlov og udgiftslofterne, skal gentænkes.

Ved at åbne op for langsigtede investeringer får kommunerne mulighed for at tage ansvar for nuværende og kommende generationer. 

Bæredygtige bygninger

I nogle kommuner, for eksempel på den københavnske vestegn, døjer børnehaver og skoler i gamle bygninger, med dårligt indeklima. Det har sygedage for både børn og voksne til følge. Men det er svært at ændre, fordi anlægsloftet forhindrer kommunerne i at investere i bæredygtige bygninger og et sundt indeklima.

Ved at afskaffe eller lempe anlægsloftet kan kommunerne igen foretage de nødvendige investeringer i bæredygtige rammer for både medarbejdere og borgere.

Styrkelse af lokaldemokratiet

I mange kommuner vil små skattestigninger have stor indvirkning på velfærden. Men de nuværende rammer begrænser mulighederne for at kommunerne kan styre egne skattetakster. Men hvis de skal prioritere mere velfærd, kommer vi ikke uden om at se på skattestoppet. 

Den huskeseddel repræsenterer det paradigmeskifte, som KL bør bringe med til forhandlingsbordet, når aftalen om kommunernes økonomi skal forhandles.

For skal vi fortsat styrke Danmark, gælder det både forsvaret, den grønne omstilling og den borgernære velfærd. Men det kræver et opgør med kortsigtede budgetter. Og med en samfundskontrakt, som allerede er under pres, bør det opgør hellere tages i dag end i morgen.