Madsen: Vanopslaghs false flag-angreb på dagpengene

DreamFour-8
Kristian Madsen, chefredaktør for A4 Medier. Foto: A4 Medier
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi vil i de kommende år konstant blive præsenteret for et falsk ultimatum: På grund af Putin må vi skære. Men den skjulte dagsorden er den samme som altid.

DET ER IKKE JORDKLODENS største nyhed, at Liberal Alliance vil afkorte dagpengeperioden.

Det fremgik allerede af partiets 2035-plan, der - surprise, surprise - ville bruge pengene til skattelettelser.

Men den globale usikkerhed har givet LA-formand Alex Vanopslagh en ny vogn at spænde sin udslidte krikke for: Nu skal de knap syv milliarder kroner, der spares i dagpengesystemet i stedet bruges til oprustning.

Der er tale om en rendyrket politisk vildledningsmanøvre, som når soldater rykker ind under false flag. Det er den samme diskussion som altid: Liberal Alliance ville gerne halvere dagpengene, uanset om Putin pludselig blev til Nelson Mandela. De synes, at det er spild af penge.

Men man kan rose Liberal Alliance for i det mindste at svare klart på  det spørgsmål, der vil definere den økonomiske politik i 2020’erne: Hvem skal betale for milliardinvesteringerne i forsvaret.   

Det er tordnende usolidarisk, at lade de svageste betale vores fælles regning. I dag finder de fleste heldigvis et job relativt hurtigt, men når ledigheden før eller siden stiger igen, vil mange blive hårdt ramt - især seniorer og andre, der har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet uden omskoling eller efteruddannelse. Det så vi klart efter finanskrisen, hvor mange faldt ud af systemet.

Tryghed i trapezen

Men det er også kortsigtet. Et robust dagpengesystem er en af de helt konkrete årsager til, at vi har et fleksibelt og trygt arbejdsmarked.

Det gælder ikke blot dem, der modtager dagpenge, men for alle de flere end to millioner danskere, der er medlemmer af en a-kasse. Lønmodtagere tør omstille sig og tage nye job, når man ved, at en fyreseddel ikke er en økonomisk ruin.

LÆS OGSÅ: Madsen: 2 procent. 3,6 procent. 5 procent. Ingen højere?

I den forstand er Liberal Alliances forslag et udtryk for en gammel ideologisk konflikt, der i Putins æra vil få nyt liv: Er det tryghed eller usikkerhed, der skaber resultater? 

Bliver cirkusartisterne motiveret til at gøre sig ekstra umage med at holde ordentligt fast i trapezen, hvis man fjerner sikkerhedsnettet? Eller er det forudsætningen for, at de tør prøve at springe ud i det blå? 

I mine øjne giver svaret sig selv: Velfærdssamfundet er forudsætningen for vores velstand. Det er ikke en luksus, vi ikke har råd til, når verden genlyder af kanontorden.

Russere i Kalundborg fjord eller plejehjem?

KL’s formand, Martin Damm (V), advarer på den ene side klogt mod at finansiere den nødvendige oprustning med besparelser på kernevelfærden. Men på den anden side accepterer han den grundlæggende forkerte præmis bag det falske valg mellem velfærd og oprustning, når han afviser for eksempel skolemad til børn.

"Hvis man står og skal vælge imellem at have en russisk faldskærmssoldat i baghaven eller selv smøre børnenes madpakke, tror jeg, at de fleste vælger madpakken," siger Martin Damm til Berlingske.

Og det har han jo nok ret i. De fleste vil nok også foretrække at nedlægge et plejehjem eller tre, hvis alternativet er fjendtlige kamptropper i baghaven. Eller forkorte dagpengeperioden. Mit gæt er, at Damm nok ikke er den store fan af kommunal skolemad, uanset om der kommer russere sejlende i Kalundborg Fjord eller ej. 

Det er dette falske valg mellem velfærd og militær, vi vil blive præsenteret for igen og igen i den nye tid, vi går ind i. Om det så er dagpengeperiode, løn til offentligt ansatte, grøn omstilling eller madpakker: “Helt ærligt, er der virkelig råd til det, når den russiske bjørn brummer ved Baltikums grænser?”

Pas på vores indre fæstning

Mette Frederiksen har hidtil klogt holdt fast i, at der både er råd til et stærkt velfærdssamfund og et stærkt forsvar. Blandet andet ved at ville dæmpe stigningen i pensionsalderen efter de 70 år, som den snart stiger til. Men på det seneste er statsministeren blevet mere ulden.

LÆS OGSÅ: Madsen: Vor tids store socialdemokrat hedder Merz

I TV 2’s store opbrudsdebat om den udenrigspolitiske situation, sagde Mette Frederiksen, at hun slet ikke vil forholde sig til det, men har fuldt fokus på Ukraine. I DR bedyrede forsvarsordfører Simon Kollerup (S), at det er helt utidigt at forholde sig til regeringen før Natos topmøde i juni - et argument, der virker opfundet til lejligheden for at købe sig tid og dække over den åbenlyse indre uenighed i regeringen. 

Liberal Alliances false flag-angreb på velfærdssamfundet bliver ikke det sidste. Det er første nålestik i en lang række de kommende år. 

Derfor er der brug for at sige klart, at velfærdssamfundet ikke er en klods om benet under krisen. Det er tværtimod en af de vigtigste forudsætninger for at bære os igennem. Det er vores indre fæstning, for nu at parafrasere Poul Henningsen.

Et trygt samfund skaber både den økonomiske velstand og den sociale sammenhængskraft, vi har brug for i den nye kamp mod vores ydre fjender. Vores velværdssamfund vil i sidste ende vise sig stærkere end Putins kleptokrati.

GDPR