Fagbevægelsen raser over ekspertgruppes anbefalinger: “Det er fuldstændig vanvittigt”

20200831-180621-A-1920x1280we__2_
Der er bred utilfredshed i fagbevægelsen med anbefalingerne fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
FH-næstformand er stiktosset over de nye anbefalinger fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats. Kommunerne ser mere lyst på tingene, men besparelserne på tre milliarder kroner skygger.

Store dele af fabevægelsen er kommet med meget kradse reaktioner på de anbefalinger, som ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats fremlagde mandag.

Ekspertgruppen foreslår nemlig, at man som ledig fremover først skal have ret til jobrettet uddannelse efter 26 uger. I dag opnår man retten allerede efter fem uger som ledig.

Og det forslag får næstformand i Fabevægelsens Hovedorganisation (FH) Nanna Højlund til at ryge helt op i det røde felt.

“Det er helt afgørende, at man får mulighed for at uddanne sig, når der er så stor efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Det er fuldstændigt vanvittigt, at man vælger at spare på uddannelse,” siger Nanna Højlund til A4 Beskæftigelse.

Fagpolitisk ordfører i FOA Helena Mikkelsen bakker op om budskabet fra FH.  

”Ekspertgruppen har haft til opgave at spare en fjerdedel af udgifterne til beskæftigelsesområdet – tre milliarder ud af 12 - væk. Det vil man så blandt andet gøre ved at indskrænke de lediges ret til uddannelse og kompetenceudvikling. Men det giver ingen mening, for dermed gør man vejen tilbage på arbejdsmarkedet endnu sværere for rigtig mange ledige,” siger Helena Mikkelsen i en pressemeddelelse. 

Lang næse til a-kasserne

Det hjælper heller ikke på stemningen i fagbevægelsen, at a-kasserne ikke får yderligere ansvar for de forsikrede ledige. 

I regeringsgrundlaget står ellers, at a-kasser og private leverandører skal "spille en større rolle i indsatsen for dem, der kun i korte perioder står uden arbejde”.

“Det er fuldstændig ubegribeligt. Man kunne have hentet en halv milliard ved at lade a-kasserne overtage ansvaret for de ledige i 24 måneder. Det er en udstrakt hånd, der er blevet afvist,” siger Nanna Højlund. 

LÆS OGSÅ: Her er de seks anbefalinger, der skal udgøre fremtidens beskæftigelsesindsats

Heller ikke Lisbeth Lintz, der er formand for Akademikerne, er imponeret over, at a-kasserne ikke skal tilgodeses mere. Hun mener, at det kan have en stor negativ effekt på tilslutningen til dagpengesystemet.

”For vores grupper - de højtkvalificerede ledige - er systemet i forvejen meget ringe, og vi havde håbet, det ville blive mere attraktivt. Der er så sket det modsatte, og jeg er bange for, at mange akademikere - og andre dagpengegrupper - nu vil overveje andre former for forsikringer eller efterspørge meget lange opsigelsesvarsler,” siger hun i en pressemeddelelse.

Ifølge Lisbeth Lintz vil anbefalingerne “skrue 15 års udvikling tilbage til nul”.

Ekspertgruppens hovedanbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats

1. Færre målgrupper og særregler: Fra 13 til fem målgrupper for beskæftigelsesindsatsen og afskaffelse af en lang række særregler

2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgeren: Frihed til sagsbehandlerens faglighed og fokus på en mere individuel tilrettelagt indsats for borgerne

3. Værdigt sanktionssystem i balance: Afstemte rådighedskrav med fokus på rådighed for borgere tæt på arbejdsmarkedet og en markant lempelse for syge og borgere længere fra arbejdsmarkedet

4. Nedlæggelse af jobcentrene og fri organisering: Krav til at kommunerne skal have et Jobcenter fjernes, og kommunerne får fuld juridisk frihed til, hvordan de vil organisere beskæftigelsesindsatsen internt og imellem hinanden

5. Mere plads til a-kasser og private leverandører: A-kasser og private leverandører får nye opgaver i indsatsen med mere valgfrihed for borgerne

6. Styring efter resultater: Friere rammer til kommuner, a-kasser og aktører med fokus på resultater frem for proceskrav

Kommuner: Besparelser overskygger gode tiltag

De, der har deres hverdag i det kommunale beskæftigelsessystem - socialrådgiverne og kommunerne - er mere afdæmpede i deres reaktion.

“Ekspertgruppen udstikker den rette kurs med anbefalinger om højere faglighed og større tillid til socialrådgiverne og borgerne,” siger Socialrådgivernes formand, Signe Færch, i en pressemeddelelse. 

“Men besparelserne betyder 3.500 færre årsværk. Derfor er der en kæmpe risiko for, at den enkelte socialrådgiver får ansvaret for endnu flere borgere og dermed endnu ringere mulighed for at hjælpe dem godt i arbejde,” fortsætter Signe Færch. 

LÆS OGSÅ: Analyse: Den danske jobindsats skal på skrump - nu starter sværdslag om milliardbesparelser

Også formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg Peter Rahbæk-Juel mener, at der er gode toner i ekspertgruppens anbefalinger. 

”Det er en svær opgave, som ekspertgruppen er blevet stillet. Jeg vil derfor gerne kvittere for det store stykke arbejde, de har lavet, hvor borgerne og virksomhederne har været i fokus. Hvis regeringen og Folketinget gennemfører en stor del af anbefalingerne, vil vi utvivlsomt få et bedre beskæftigelsessystem,” siger Peter Rahbæk-Juel i en pressemeddelelse. 

”Men det er bekymrende, at der fortsat holdes fast i en besparelse på tre milliarder kroner i en tid, hvor manglen på arbejdskraft er en af vores allerstørste udfordringer,” advarer Peter Rahbæk-Juel. 

GDPR