Borgmestre tjener over halv million på lønnede poster

Flere borgmestre i hovedstadsområdet får, hvad der svarer til en fuldtidsløn, for bijob som bestyrelsesposter og andre hverv ved siden af borgmesterlønnen.

Tre borgmestre i kommuner på Vestegnen tjener over en halv million kroner området for forskellige poster, mens tre andre får over 400.000 kroner.

Det viser en kortlægning af de lønnede sidehverv hos hovedstadsområdets 34 borgmestre, som TV 2 Lorry har lavet.

Michael Ziegler (K), der er borgmester i Høje-Taastrup Kommune, topper listen med en indtjening på 766.686 kroner om året ved siden af sin borgmesterløn på 1.087.210 kroner.

Dermed tjener Høje-Taastrup-borgmesteren mere end statsministeren.

Til TV 2 Lorry siger Michael Ziegler, at han er blevet prikket på skulderen af for eksempel Rockwoolfonden og Realdania – hvor han blandt andet bijobber – fordi selskaberne kan se en fordel i at trække på Zieglers 32 år i kommunalpolitik.

- Og det er for spændende til, at jeg kan lade være. Det giver mig også nogle perspektiver og viden, som jeg har gavn af i mit almindelige arbejde som borgmester, siger han.

Steen Christiansen (S) fra Albertslund Kommune er med 592.555,79 kroner fra sine lønnede poster den næstbedst lønnede borgmester i hovedstadsområdet, mens Henrik Rasmussen (K) fra Vallensbæk Kommune er nummer tre på listen med 500.745 kroner.

I modsatte ende af ranglisten har blot fire borgmestre i hovedstadsområdet oplyst, at de ikke har nogle lønnede sidehverv.

I gennemsnit tjente en borgmester 198.384 kroner på lønnede hverv ved siden af borgmesterposten sidste år.

Kortlægningen af borgmestrenes lønnede poster tager udgangspunkt i de nyeste opgjorte tal, som er fra kalenderåret 2020.

Borgmestrene er dog ikke de eneste kommunalpolitikere, der kan veksle deres politiske embede til lønnede poster uden for rådhussalene. Også menige medlemmer af en kommunalbestyrelse kan have lønnede sidehverv. Det kan for eksempel være bestyrelsesposter i forsyningsselskaber, trafikselskaber og meget andet.

Disse lønnede sidehverv - der også kaldes kommunale "ben" - kan altså være en del af forhandlingerne, når der skal stables et flertal på benene efter et kommunalvalg, forklarer kommunalforsker Roger Buch.

- Det kan være årsagen til, at nogle borgmestre ikke har en masse vellønnede poster. De har været nødt til at betale med dem for at få støtte til en konstituering, lyder det fra Roger Buch.

Robert Klemmensen, der er valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, stemmer i.

- Det er meget interessant med konstitueringerne. Det er ikke altid den kønneste side af det danske demokrati, som vi ser her, siger han.

Det er nemlig noget, der tit foregår i det skjulte.

- Vi (valg- og kommunalforskere red.) har svært ved at få data og dokumentere præcis, hvad der foregår, men vi har helt klart en formodning om, at der ofte handles med de her poster. Man kan sige, at vi har anekdotisk evidens for, at det fungerer sådan – altså vi hører det på vandrørene, siger Robert Klemmensen.

Ifølge Roger Buch åbner borgmestrenes bijob også for en diskussion om prioritering af tid, og om man som borgmester overhovedet har tid til at passe alle sine job.

- Det er mere end en fuldtidsjob at være borgmester. De arbejder jo 60-70 timer om ugen. Har de så ikke nok at se til? spørger Roger Buch.

Michael Ziegler (K) afviser dog, at hans heftige engagement i hverv væk fra rådhuset i Høje-Taastrup påvirker hans borgmestergerning.

- Jeg har i løbet af årene fået kritik for meget, men jeg har aldrig hørt, at jeg ikke er til stede som borgmester, og at jeg ikke passer jobbet, siger Michael Ziegler.