Guide: Har du ret til efteruddannelse? (og hvor meget?) - Få svaret her

l__rere_p___efteruddannelse
Lærere på efteruddannelse. Foto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix
De fleste danskere, der arbejder på en overenskomst, har ret til en eller anden form for efteruddannelse, men de færreste ved, hvor meget efteruddannelse de må tage, og hvem der betaler for festen. A4 Arbejdsliv giver dig svarene her.

Tanken har måske strejfet dig nogle gange: 'Jeg må hellere se at få undersøgt den der efteruddannelse, der lyder så spændende'. 

Men hverdagen spænder ben for dagdrømmeriet. Du har travlt, og du orker ikke at skulle bruge tid på at sætte dig ind i reglerne.

Har du overhovedet mulighed for at sætte dig på skolebænken? Og kan du få tilskud til at efteruddanne dig? 

LÆS OGSÅ: Ufaglærte i små virksomheder kommer sjældent på efteruddannelse: 'Arbejdsgiverne forsømmer deres ansvar'

A4 Arbejdsliv har gjort det kedelige arbejde for dig og giver dig her svar på spørgsmålene med en guide til efteruddannelsesjunglen (listen er ikke udtømmende)

Er du ansat i industrien?

  • Du har ret til at søge om tilskud til at få dækket 85 procent af dit løntab, hvis du skal på selvvalgt efteruddannelse.
  • Du optjener retten til to ugers selvvalgt efteruddannelse hvert år.

  • Hvis du ikke har brugt din selvvalgte uddannelse indenfor de seneste to år i dit nuværende arbejde, kan du søge løndækning for op til seks ugers kursus.

  • Retten gælder, hvis du har haft mindst seks eller ni måneders ansættelse på en virksomhed, der er omfattet af en af følgende overenskomster:
    - Industriens Overenskomst
    - Industriens Funktionæroverenskomst
    - Overenskomst mellem DI og CO-industri for Ørsteds offshore-medarbejdere
    - Overenskomsten for slagteområdet mellem DI og Fødevareforbundet NNF
    - Den fødevareindustrielle overenskomst mellem DI og Fødevareforbundet NNF

    Læs mere om dine rettigheder på ikuf.dk (IKUF - Industriens Kompetenceudviklingsfond).

Er du ansat i en kommune?

  • Du har ret til støtte på op til 25.000 kroner til efteruddannelse indenfor en periode på et år.
  • Retten gælder, hvis du er ansat i en kommune og omfattet af en overenskomst med:
    - FOA
    - 3F
    - Dansk Metal
    - BUPL
    - HK Kommunal
    - Socialpædagogerne
    - Teknisk Landsforbund
    - Dansk Socialrådgiverforening
    - Forhandlingskartellet  

    Læs mere om dine rettigheder på denkommunalekompetencefond.dk

Er du ansat i staten?

Så kan du søge forskellige puljer - afhængigt af hvilken faggruppe du tilhører.

  • Hvis du er omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikerne (samt øvrige særskilte statslige overenskomster på akademikerområdet):
    - 50.000 kroner til en master-/kandidatuddannelse eller modul heraf.
    - 30.000 kroner til en diplom-/akademi-/bacheloruddannelse eller modul heraf.
    - 5.000 kroner pr. kursusdag for kurser uden ECTS-kreditering (maksimalt 25.000 kr. for kurset i alt.)

Læs mere på Akademikernes fondspuljes hjemmeside.

  • Hvis du er omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU):
    - Op til 30.000 kroner til efteruddannelse inden for et kalenderår.

Læs mere på Centralorganisationens hjemmeside. 

  • Hvis du er omfattet af Lærernes Centralorganisation (LC) (fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU):
    - Op til 25.000 kroner til efteruddannelse inden for et kalenderår.

Læs mere på LC's fondspuljes hjemmeside.

  • Hvis du er omfattet af Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) (omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU):
    - Op til 25.000 kroner til efteruddannelse inden for et kalenderår.

Læs mere på OAO's fondspuljes hjemmeside
 

Er du ansat i en region?

  • Du har ret til at søge støtte til efteruddannelse på op til 25.000 kroner indenfor en periode på et år.
  • Retten gælder, hvis du er ansat i en kommune og omfattet af en overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og:
    - Dansk Socialrådgiverforening
    - FOA
    - HK Kommunal
    - Dansk Metal/håndværkerorganisationerne
    - Socialpædagogerne
    - Teknisk Landsforbund
    - 3F
    - Maskinmestrenes Forening
    - Konstruktørforeningen

Læs mere om dine rettigheder på denregionalekompetencefond.dk
 

Er du ansat på det private arbejdsmarked? (udenfor industrien)

Er du ansat i mediebranchen, i den private plejesektor eller som teknisk funktionær?

  • Så har du ret til at bruge to uger på selvvalgt efteruddannelse om året (10 arbejdsdage, uden løn med refusion).
  • Retten gælder, hvis du er omfattet af en overenskomst mellem Danske Mediers Arbejdsgiverforening og:
    - HK/Privat
    - Dansk Journalistforbund
    - Berlingske
    - Politiken og Ekstra Bladet
    -Jyllands-Posten
    - Kristeligt Dagblad
    -Dagbladenes Bureau
    - Ritzaus Bureau
    - 3F København (budoverenskomst)
    - 3F Transportgruppe (provinsen)
    - Dansk Metalarbejderforbund/ Dansk El-Forbund
    - Den Grafiske overenskomst / HK/Privat og 3F Industri

    Læs mere om dine rettigheder på www.kompetencefonde.dk
GDPR