Politikere vil tredoble bøder for brug af illegal arbejdskraft

20101208-093548-L-1920x1280we
Her ses Københavns Politi i en aktion for at finde tyvekoster og pågribe illegale udlændinge i 2010 Foto: Jonas Vandall Ørtvig/Ritzau Scanpix
Både regeringen, SF og Enhedslisten vil hæve bødestraffene for virksomheder, der bruger illegal arbejdskraft. Det sker, efter at nye tal fra Rigspolitiet viser en rekordhøj stigning i antallet af sigtelser mod både illegale ansatte og de virksomheder, der hyrer dem.

Regeringen, SF og Enhedslisten vil forhøje bødestraffene for virksomheder, der benytter illegal udenlandsk arbejdskraft.

Hvis en virksomhed gentagne gange bliver taget i at benytte illegal arbejdskraft, vil de tre partier desuden gøre det muligt helt at fratage virksomhedsejerne muligheden for at drive virksomhed.

LÆS OGSÅ: Nye tal: Rekordmange sigtelser for illegalt arbejde

- Hvis man som arbejdsgiver spekulerer i at bruge illegal arbejdskraft og har en stor fortjeneste på det, så skal det koste. Vi lever ikke i Olsen Banden-Danmark længere, der er åbne grænser, og med dem er der kommet andre arbejdsmarkedskulturer, og ikke mindst en kynisme, som vi ikke har set før. Det skal reglerne afspejle, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til A4 Arbejdsliv. 

SF: Tal er ikke overraskende

Udmeldingen kommer på baggrund af A4 Arbejdslivs omtale af den rekordstore stigning i antallet af sigtelser mod illegale ansatte på landets arbejdspladser.

Således viser nye tal fra Rigspolitiet, at der i årets første 9 måneder er blevet rejst i alt 681 sigtelser mod ansatte, der har udført ulovligt eller illegalt arbejde. Samtidig er der i samme periode blevet rejst 463 sigtelser mod virksomheder for brud på loven. Dermed er der fra januar til september i år allerede blevet rejst flere sigtelser mod illegale ansatte end i hele 2018, hvor der var 599 sigtelser. 

Tallene overrasker ikke beskæftigelsesordfører i SF, Karsten Hønge.

- Det er et kæmpe problem, og det bliver kun større og større. Vi ser kun toppen af isbjerget i øjeblikket, siger han.

I dag ligger bøderne for brug af illegal arbejdskraft på 10.000-20.000 kr., men dem ønsker udlændingeminister Mattias Tesfaye nu tredoblet.

- Jeg er temmelig utilfreds med den her stigning i antallet af sigtelser. Det er et udtryk for, at vi har fået et arbejdsmarked i Danmark, der er blevet mere råt og kynisk, siger Mattias Tesfaye. 

Fribytteragtigt arbejdsmarked

Hos et andet af regeringens støttepartier, Enhedslisten, mener arbejdsmarkedsordfører Jette Gottlieb, at stigningen i antallet af sigtelser er et tegn på, at det danske arbejdsmarked bliver mere og mere 'fribytteragtigt'. Derfor er det vigtigt at trække nogle grænser, hvis arbejdsmarkedet, som vi kender det, skal opretholdes.

- Udover en tredobling af bøden skal der være en trinvis stigning i bødestørrelsen i tilfælde af gentagne lovovertrædelser fra samme virksomhed. Pointen er, at der skal være en sammenhæng mellem størrelsen på bøden og gevinsten ved at snyde, siger hun.

Ifølge Karsten Hønge spiller fagbevægelsen en stor rolle, hvis man virkelig skal problemet med illegal arbejdkraft til livs.

- Mener man det alvorligt med, at man vil gøre noget imod illegal arbejdskraft, så skal man også have en bundstærk fagbevægelse, der kan råbe op, så vi kan skabe ordentlige forhold på arbejdspladserne, siger Karsten Hønge.

DF: Stram op på kontrol

Hos Dansk Folkeparti er beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted enig i, at højere bøder er en mulighed for at stoppe virksomhedernes stigende brug af illegal arbejdskraft. Men inden man gør det, bør myndighederne stramme op på kontrollen af, hvem der overhovedet kommer ind i Danmark, og allerede der sikre sig, at udlændingene har de krævede opholds- og arbejdstilladelser, siger han. 

Ifølge Bent Bøgsted er det eksempelvis sådan i dag, at en udlænding uden lovlig arbejdstilladelse alligevel kan få udleveret et skattekort fra SKAT, fordi systemerne ikke taler sammen. 

- Hvis arbejdstageren har et skatteskort, så er virksomheden jo på herrens mark. Her stoler man jo på, at skattevæsenet har kontrolleret arbejdstageren, når han har fået udleveret et skattekort, siger Bent Bøgsted.

GDPR