Louises liv sat på standby af ulykke: Kæmpe uenighed om hendes arbejdsevne

32-årige Louise Jensen fra Vejle har modtaget to vurderinger af sin arbejdsevne efter et færdselsuheld. Men de to beskrivelser er så forskellige, at man ikke skulle tro, at der var tale om den samme person.

På en frostklar januarmorgen i 2014, hvor Louise Jensen skulle køre sin datter i børnehave, ændrede hendes liv sig dramatisk.

Louise Jensen kørte i en Audi, der på grund af dårligt vejgreb næsten gik i stå på vej op ad en afkørselsrampe på motorvejen. En billist bag hende nåede ikke at bremse op og påkørte Louise Jensens bil bagfra, så dens airbags blev udløst, og hun knaldede hovedet ned i rattet.

Hun husker ikke de næste sekunder, men kom til bevidsthed og blev klar over, at bilen var gået i stå. Hendes datter var uskadt, og selv var hun forvirret og chokeret. 

LÆS OGSÅ: Kvinde blev overvåget på jobbet af sit forsikringsselskab: "Så grænseoverskridende"

Efterfølgende har Jobcenter Vejle og kommunens rehabiliteringsteam godkendt hende til et fleksjob, fordi hun lider af kronisk hjernerystelse og piskesmæld efter trafikulykken. Det skrev en kommunal beskæftigelsesrådgiver i oktober i år i et brev til Louise Jensen, som A4 Arbejdsliv har set.

”Din arbejdsevne er påvist at være nedsat i en så væsentlig grad, at den ligger under 50 pct. inden for ethvert erhverv”, står der i kommunens visitation til fleksjob.

AES: Kun begrænset erhvervsevnetab

Hvis en tilskadekommen og et forsikringsselskab er uenige om følgerne af en skade, kan man bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) om en vejledende udtalelse. Det er sket i Louise Jensens sag, hvor forsikringsselskabet Alka, har bedt AES om en udtalelse. Alka hæfter for en eventuel erstatning, da selskabet repræsenterer den kvindelige billist, der påkørte Louise Jensens bil.

Men her kommer AES med en helt anden vurdering af hendes erhvervsevne end jobcentret.  

I august 2017 skriver AES således, at ”det varige mén er mindre end 5 procent, og at erhvervsevnetabet er mindre end 15 procent”. Det fremgår af en skriftlig vurdering, som A4 Arbejdsliv har set.

Louise Jensen, der er på kontanthjælp, mener, at jobcenterets vurdering er den rigtige. Hun er både forundret og skuffet over, at AES er nået frem til en så markant anderledes vurdering af hendes tilstand end Jobcenteret.

- Hvis jeg kigger på, hvordan kommunen håndterer det kontra AES, synes jeg, at det er tydeligt, at AES ikke har oplevet mig som person, og det gør udfaldet. I AES har de kun vurderet mig ud fra nogle papirer og erklæringer. Modsat har min sagsbehandler fulgt mig og oplevet de nedture, jeg har haft, når jeg har haft rigtig ondt og ikke har kunnet koncentrere mig. Den del af virkeligheden ser AES aldrig, siger hun til A4 Arbejdsliv.

Måtte stoppe læreruddannelse

I en lang række artikler i løbet af det seneste år har A4 skildret, hvordan alvorligt syge, uarbejdsdygtige danskere må kæmpe med deres forsikringsselskab, nogle gange i årevis, efter at være blevet ramt af piskesmæld eller hjernerystelse. 

I Louise Jensens tilfælde er de to offentlige myndigheder, Jobcenter Vejle og AES, også uenige om, hvorvidt der er en årsagssammenhæng mellem færdselsuheldet og de daglige smerter, som Louise Jensen beskriver.

Louise Jensen har modtaget et engangsbeløb på 17.000 kroner som erstatning for svie og smerte fra Alka Forsikring. Men en méngrad på under 5 procent og et erhvervstab på mindre end 15 procent betyder, at hun ikke er berettiget til yderligere erstatning.
 

Den afgørelse vil Louise Jensen ikke acceptere, da ulykken har ændret hendes liv radikalt.

I et halvt år var hun sygemeldt fra lærerseminariet, hvor hun til sidst måtte stoppe helt. Hun er blevet meget mindre social og har ikke kunnet drage den omsorg for sine tre børn i alderen 3 til 11 år, som hun har ønsket.

Plaget af lys og lyde

Når børnene står op om morgenen sammen med hendes mand, må hun ofte blive i sengen, fordi lyde og lys påvirker hende på grund af den kroniske hjernerystelse. Hun har de seneste år været plaget af hukommelsessvigt, og alle former for sociale sammenkomster udmatter hende.

Men også i løbet af en almindelig dag er hun nødt til at sove flere timer midt på dagen for at kunne holde til at være oppe efter klokken 17, forklarer hun.

- Hele min fortid viser, at jeg havde en plan for mit liv. Uanset om jeg får penge udbetalt eller ej, kommer jeg aldrig til at lave det samme, som jeg gerne ville, hvis jeg havde været rask. Både hvad angår penge og livskvalitet, har jeg tabt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Ansat nægter at holde mund: En rådden kultur får syge til at fremstå som svindlere

Mindre end to timer efter bilulykken tog Louise Jensen på skadestuen, hvor hun blev undersøgt og sendt hjem igen med besked om at holde sig i ro. Dagen efter var hun hos egen læge, da hun var gravid og bekymret for, om hændelsen havde påvirket graviditeten. Men der gik tre uger, før hun igen opsøgte egen læge på grund af smerter i arme, nakke og hovedpineanfald, der kom efter færdselsuheldet, forklarer hun.

Det har vist sig at være afgørende for erstatningssagen, at hun ventede de uger med at beskrive sine symptomer for lægen. Hvis ikke skader dokumenteres senest 72 timer efter en hændelse, er det nemlig svært at få dem anerkendt som følgevirkninger fra en ulykke.

Udtalelse fra omstridt speciallæge

Louise Jensens eget forsikringsselskab Lærerstandens Brandforsikring har også skullet vurdere hendes mén efter ulykken. I den forbindelse fik hun foretaget en undersøgelse af en speciallæge i neurokirurgi, som konkluderede, at der ikke var beviselig sammenhæng mellem Louise Jensens smerter og ulykken. Det fremgår af en erklæring, som A4 Arbejdsliv har set.

Den pågældende læge er dog en af de speciallæger, som både advokater og syge tidligere har beskyldt for at være i lommen på forsikringsselskaber. Også en ansat i et forsikringsselskab fortalte i september til A4 Nu, at forsikringsselskaber ofte sender kunder med piskesmæld og hjernerystelse til bestemte læger. Det sker, fordi forsikringsselskaberne ved, at de udvalgte læger vil lave lægeerklæringer, der gør selskabernes udbetaling til skadelidte langt mindre. 

De udvalgte speciallæger laver i mange tilfælde lægeerklæringer, der 'omskriver' fysiske symptomer til at være noget psykisk. Det er også sket for Louise Jensen, selvom to andre speciallægeerklæringer modsat fastslår, at der er sammenhæng mellem ulykken og Louise Jensens gener, der beskrives som stationære, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Forsikrings-ansat: Selskaber vælger læger, der underkender kundernes skader

I 2017 klagede Louise Jensen med hjælp fra en advokat over afgørelsen i AES. I den forbindelse fik hun indhentet en kommentar fra den speciallæge, som Alka Forsikring brugte. Han skriver følgende til AES:

”Man har bedt mig bekræfte, hvorvidt skadeslidtes tilstand er en konsekvens af et wishplash (piskesmæld, red.) og en hjernerystelse forårsaget af hendes uheld 27/1 2014. Dette er hermed bekræftet. Jeg må da sige, at det er en besynderlig måde at læse min erklæring ovenfor på, hvis man har kunnet læse den på anden vis.”

Men den udmelding fik ikke AES til at ændre holdning. Klagesagen endte med det samme resultat som den første vurdering, fremgår det af et dokument, som A4 Arbejdsliv har set. Her står der blandt andet:

”Vi skal hertil oplyse, at vi i vores vurdering ikke lægger undersøgende speciallægers konklusioner ureflekteret til grund.”

Længere nede i samme dokument står der, at AES ikke finder, at den pågældende ”speciallægeerklæring er særlig underbygget for så vidt angår årsagssammenhæng”.

Påvirker selvværdet

I afgørelsen fra AES fremgår det også, at der er lagt vægt på, at Louise Jensen efter påkørslen fortsatte sit studie frem til sommereksamen, hvorefter hun gik på barsel. Det har også haft en betydning, at det først var efter endt barsel, at hun blev sygemeldt. Men Louise Jensen fortæller, at hendes evner til at studere ændrede sig voldsomt efter ulykken.

- Der gik halvanden måned, før jeg igen var til undervisning. I det semester fulgte jeg kun danskundervisningen, og mine karakterer lå kun lige til bestået, forklarer hun.    

Som et sidste forsøg på at få en anden afgørelse har Louise Jensen indbragt sin sag for Retslægerådet, der er tilknyttet Justitsministeriet, og afgiver uafhængige lægelige skøn i spørgsmål om enkeltpersoners retsforhold. Her har sagen været siden maj. Først for nyligt blev sagen tildelt et sagsnummer, så der kan gå lang tid, før der kommer en afklaring.

LÆS OGSÅ: Juraprofessor om overvågning: Forsikringsselskaber må hverken mere eller mindre end os andre

Louise Jensen afviser, at det udelukkende er en mulig millionerstatning, der får hende til at fortsætte flere års kamp for at få anerkendt, at ulykken på motorvejen ændrede hendes liv.

- Det betyder noget, at de anerkender, at jeg har ondt. Det har været en svær proces at være i, at jeg i så ung en alder nu står og skal på fleksydelse. Og det er godt nok et hak i ens selvværd, at ens egne børn skal have en mor, der ikke er den, hun var engang. I hele den her proces har jeg oveni at have det så svært, også skullet bevise, at jeg har det skidt, siger hun.

A4 Arbejdsliv har spurgt både AES og Vejle Kommune, hvad der ligger til grund for de to forskellige vurderinger. Men hverken kommunen eller AES ønsker at kommentere den konkrete sag eller generelle spørgsmål om, hvorfor afgørelser i den samme sag kan være så forskellige.