Flygtninge og humanisme :
Mette Frederiksen: Tiden er kommet til at udfordre, hvad humanisme egentlig er

»Det er blevet for let at påkalde sig humanismen, når man tænker på, at asylsystemet ikke fungerer,« lyder svaret fra Mette Frederiksen, når hun bliver kritiseret for at være en hård person i udlændingepolitikken. Foto: Mads Claus Henriksen/Ritzau Scanpix.
De nordiske velfærdssamfund er under voldsomt pres på grund af indvandring, mener Socialdemokratiets formand. Vi sidder med guld mellem hænderne, og det skal vi ikke smide ud, pointerer Mette Frederiksen. Hun advarer om, at de nordiske socialdemokratier mister opbakning, hvis de ikke regulerer flygtningestrømme bedre end i dag.