Ny forskning: Bloggere står alene med arbejdsproblemer

For mange unge lyder jobbet som youtuber eller influent som en smutvej til nemme penge og berømmelse, men virkeligheden er knap så rosenrød. 

LÆS OGSÅ: Julie-Elsebeth blogger ti timer om ugen: Tjener mere end som journalist

En ny og endnu upubliceret undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) på Aalborg Universitet peger på, at bloggere og influenters løn- og arbejdsvilkår er svære at gennemskue, mens arbejdstempoet er meget højt, og at de unge står helt alene med arbejdsrelaterede problemer.

I undersøgelsen har CeFU sammen med Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøgt risici og arbejdsmiljø blandt unge på de nye digitale arbejdsmarkeder, der blandt andet tæller bloggere og influenter.

- De unge er ude på et marked, hvor det er meget vanskeligt at prissætte, hvad en ydelse skal koste. Det er også meget svært at fastsætte, hvor mange timer de egentlig bruger på det. Det er deres liv, som de på mange måder sælger, siger Mette Lykke Nielsen, der er lektor ved Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen. 

- Når jeg interviewer de unge, er det meget svært at forstå de relationer, de har, og hvem der bestemmer over hvem, hvilke kontrakter de har, og hvilke lønforhold der er, siger hun.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Grafikken viser sammenhængen mellem alle de forhold, der spiller ind på en influents arbejdsvilkår. Den skal forstås som en fem-sidet figur, hvor de involverede parter gensidigt påvirker hinanden.

Modellen er ifølge Mette Lykke Nielsen første skridt på vejen til at at forstå bloggere og influenters arbejdsforhold, som bryder med den traditionelle måde at organisere arbejdet på.

Influenters og bloggeres kontraktmæssige forhold er svære at identificere, forklarer hun, og det har arbejdsmiljømæssige konsekvenser for den enkelte blogger, fordi deres arbejdsliv og privatliv flyder sammen på helt nye måder, og fordi deres liv bliver kommercialiseret.

Ifølge Mette Lykke Nielsen står de unge typisk helt alene med arbejdet uden mulighed for at få støtte fra hverken forældre eller mere erfarne kolleger.

- Det kan stresse de unge, at der ikke er noget hjælp at hente. Dernæst søger de hele tiden efter flere 'likes' på sociale platforme. De er ude på et marked, hvor deres forældre ikke kan støtte dem, fordi det er så nyt, og hvor hastigheden og tempoet i arbejdet er ekstremt højt, siger Mette Lykke Nielsen.

30-årige Julie-Elsebeth fra København arbejder som blogger på deltid, og hun fortæller således om sit arbejde:

- Jeg bliver først lønnet efter en kampagne, så jeg er glad for, at jeg ikke er afhængig af at blogge for at få min økonomi til at hænge sammen. Det ville jeg synes var ret stressende, siger hun til A4 Arbejdsliv.

Julie-Elsebeth arbejder til daglig som journalist, og derudover bruger hun cirka 10 timer om ugen på at blogge.

- Jeg er altid på arbejde, for jeg kan ikke have en uge, hvor jeg ikke har lagt noget op på bloggen. Jeg vil ikke risikere, at der er nogen, som glemmer mig. Instagram må heller ikke glemme mig i sin feed ranking. Det er bare et vilkår, siger hun.

A4 Arbejdsliv har foretaget en rundspørge blandt landets 12 største influencer-bureauer. Ud af dem har 6 bureauer svaret. Samlet set har de 6 bureauer aktuelt cirka 4.900 danske influenter i deres stald, hvilket er en voldsom vækst sammenlignet med for bare fem år siden. Dengang arbejdede blot 323 influenter for de 6 bureauer. 

En algoritme som chef

Mette Lykke Nielsen peger desuden på, at man som traditionel lønmodtager normalt har en chef eller en tillidsrepræsentant, man kan gå til, hvis man er utilfreds med noget. Men det gælder ikke for influenter, der arbejder på digitale platforme.

Her er de i stedet underlagt en algoritme, der styrer og sorterer visning af det indhold, som influenten lægger ud, og som så distribueres videre til deres følgere ud fra forskellige datamodeller. En algoritme fungerer som en slags opskrift for, hvordan platformen behandler data, og der er inkorporeret algoritmer i alle medieplatforme.

- Det vilkår, der er gældende for en influent, er, at de lægger deres indhold frem på forskellige sociale medier som Facebook og Instagram. De forskellige platforme har så forskellige måder, hvorpå de data, som influenterne lægger op, bliver bearbejdet på algoritmisk, forklarer Mette Lykke Nielsen og fortsætter:

- Hvis man nu tager en influent på YouTube, så er vedkommende afhængig af, at de film, hun lægger op, bliver set af så mange seere som muligt. Men influenten har ikke indflydelse på, om det eksempelvis er netop hendes film, der kommer op som den første i følgernes nyhedsstrøm. Det kan influenterne ikke gennemskue. De kan ikke gennemskue, hvordan algoritmen virker, og hvad det er, der gør, at netop deres film bliver vist lige netop der og på lige netop det tidspunkt.

Så når en algoritme, og ikke en traditionel arbejdsgiver, bestemmer og kontrollerer ens arbejdsgange, medfører det ifølge Mette Lykke Nielsen en reel udfordring for influenterne.

- Det går ud over deres mulighed for at påvirke deres arbejdsforhold, samtidig med at processen er enorm svær at gennemskue for dem, siger hun og påpeger, at vi i Danmark har tradition for en dialogisk tilgang til ledelse, hvor man som ansat har indflydelse på sit arbejde.

Det betyder også, at den uigennemskuelige algoritme har direkte indflydelse på influentens indtjening. 

- Det er ret afgørende for deres indtægt, fordi den er bestemt ud fra, hvor mange gange deres indhold bliver vist, og hvor mange følgere de så har adgang til. Og det er også det, som influenternes sponsorer køber sig ind på. Og det er også det, der udgør deres markedsværdi på markedet - og det er altså algoritmisk bestemt, siger hun. 

- Algoritmen er en forretningshemmelighed, som de ikke har adgang til, og det betyder, at de ikke har indflydelse på noget af det, som er så betydningsfuldt for deres arbejde. Det er en udemokratisk styreform, siger Mette Lykke Nielsen.