Økonom eller buschauffør: Her er der størst forskel på lønnen

Det kan godt betale sig at tage en lang videregående uddannelse som eksempelvis cand. polit.

I løbet af de seneste 38 år har personer med en uddannelse som universitetsøkonom i gennemsnit tjent 14,5 mio. kr. efter skat. Til sammenligning har buschauffører efter skat kun skrabet 7,3 mio. kr. sammen i samme periode, viser en analyse fra Danmarks Statistik.

LÆS OGSÅ: AE: Ufaglærte mænd har kortere tid på pension end akademikere     

Det fremgår også af analysen, at børnehavepædagoger i snit har haft en indkomst på 7,5 mio. kr. efter skat, murere har tjent 7,9 mio. kr., mens tjenestemænd i politiet har kunnet sætte 9,5 mio. kr. ind på kontoen i årene fra 1980 til 2017.

Danmarks Statistik har netop udgivet rapporten "Hvor meget tjener man i løbet af livet" - her kan du se, hvad danskere med forskellige uddannelses-baggrunde kan forvente at tjene i løbet af et arbejdsliv. 

Ifølge Eurostat, der er EU's statistikkontor, kunne gennemsnitsdanskeren i 2018 forvente at skulle være på arbejdsmarkedet i 39,9 år. 

 Udbud vs. efterspørgsel 

Forskningsdirektør og ph.d. i økonomi hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - Torben Tranæs forklarer, at lønningerne på det danske arbejdsmarked er bestemt af udbud og efterspørgsel. Derfor skyldes det høje indkomstniveau hos cand.politterne sammenlignet med buschaufførerne ifølge forskningsdirektøren, at danske virksomheder er villige til at grave dybt i lommerne for at sikre sig politternes arbejdskraft. 

- Jo længere en uddannelse man tager, jo større chance er der for på én gang at øge virksomhedernes betalingsvillighed for ens arbejdskraft og begrænse konkurrencen om jobbene fra andre, i hvert tilfælde når vi taler om det private arbejdsmarked. Det er hovedbegrundelsen bag lønforskellene hos kort og langt uddannede, lyder det fra Torben Tranæs i et skriftligt svar til A4 Nu.       

Ser man på fordelingen af nettoformue, viser opgørelsen, at universitetsøkonomerne i snit har 7,9 mio. kr., mens buschaufførerne må tage til takke med 1,4 mio. kr. Murere har 1,9 mio. kr. i gennemsnitlig nettoformue, børnehavepædagoger har 2,1 mio. kr., mens tjenestemænd hos politiet i snit har 2,4 mio. kr. 

Forskelle er ikke et problem

Forskningsdirektøren vurderer, at kløften i indkomst og formue mellem faggrupperne bunder i en række forskellige forhold. Dels er der store individuelle lønforskelle mellem grupperne og i forhold til hvor mange år de har været på arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at de højtuddannede får mere i pensionstillæg og er kommet tidligere i gang med at spare op til deres otium.

Torben Tranæs mener ikke, at forskellene mellem faggrupperne er et stort problem, så længe de skyldes forhold omkring udbud og efterspørgsel. 

- Skyldes forskellene derimod strukturelle forhold, der begrænser konkurrencen eller understøtter ’rent seeking’, så kan store forskelle i sig selv være udtryk for et samfundsøkonomisk problem, skriver han.   

LÆS OGSÅ: Guide: Udskyd din pension og få flere penge i hånden

Inden for økonomisk teori betegner 'rent-seeking' forsøg på at skaffe sig en gevinst på bekostning af andre, i stedet for ved at skabe egentlige nye værdier. Analysen viser også, at selvstændige i snit har tjent tre procent mere end lønmodtagere i perioden fra 1980 til 2017.

De selvstændige har dog væsentligt mere på kistebunden end den typiske lønmodtager. Således havde de i 2017 en gennemsnitlig formue til en værdi af 8,5 mio. kr., mens lønmodtagerne i snit havde 2,6 mio. kr.