Pernille Vermund vil stoppe som formand for Nye Borgerlige

20221122-124750-L-1920x1280we
Nye Borgerlige skal have ny formand, fordi Pernille Vermund trækker sig. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Hun bliver siddende i Folketinget denne periode ud og stopper så.

Nye Borgerlige skal til at se sig om efter en ny formand.

Pernille Vermund har nemlig i sinde at trække sig fra Folketinget efter indeværende periode, og anbefaler derfor allerede nu, at partiets medlemmer finder sig en ny formand.

Det skriver hun selv på Nye Borgerliges hjemmeside.

"Det betyder, at jeg er formand for Nye Borgerlige frem til partiets årsmøde eller ekstraordinære årsmøde, hvis Hovedbestyrelsen beslutter at indkalde til et sådant," skriver Pernille Vermund.

Nye Borgerlige holdte senest deres årsmøde i november, og Pernille Vermund vil derfor blive siddende et godt stykke tid endnu, hvis der ikke indkaldes til et ekstraordinært årsmøde.

Pernille Vermund var med til at stifte partiet i 2015.

GDPR