Regeringen får kritik for 2030-plan: Igen, igen mangler erhvervsuddannelser konkret finansiering

Fine ord. Men hvor er pengene? 

Sådan lyder bekymringen fra Dansk Metal og 3F, efter at finansminister Nicolai Wammen (S) fredag fremlagde regeringens 2030-plan.

Finansministeren præsenterede det han kaldte en "basispakke", der på grund af høj inflation, økonomisk usikkerhed i forhold til krigen i Ukraine og en massiv investering i det danske forsvarsbudget, bliver en relativt sparsom omgang, hvor man skal prioritere for at få finanserne til at holde.

Wammen fremhævede flere gange regeringens grønne ambitioner og udfordringen med, at vi får 125.000 flere over 70 år i 2030 end i dag. Og selvom det er veldokumenteret, at Danmark mangler tusindvis af fagudlærte til at bære den grønne omstilling ud i livet og velfærdsarbejdere, der skal passe de ældre, så var der heller ikke denne gang afsat konkret finansiering til at styrke erhvervsuddannelserne.

Det savner cheføkonom i Dansk Metal Erik Bjørsted mere klarhed om.

"Det er vigtigt at huske, at det er de private arbejdspladser, der finansierer fremtidens velfærd, og her spiller de mange dygtige faglærte en nøglerolle. Hvis vi skal have flere unge og indvandrere i arbejde, som regeringen lægger op til, er det helt nødvendigt, at Folketinget investerer massivt i de erhvervsfaglige uddannelser. Det gælder på udstyr, som skal være state-of-the-art, og dygtige undervisere,” siger Erik Bjørsted.

Også 3F-formand Henning Overgaard efterspurgte konkrete investeringer i de faglærte. 

Opløftende 2030-plan fra @regeringDK, der sætter fokus på den almene velfærd = godt nyt for den almindelige arbejder. Jeg savner dog investeringer i flere faglærte og i #tidligpension. Arbejderne fortjener et værdigt liv på pension - derfor skal retten udvides! #dkpol #dkøko https://t.co/Ew9g6sKRkL

— Henning Overgaard (@HenningOvergaa1) September 30, 2022

Reformer er svaret

Finansministeren varslede på pressemødet flere omfattende reformer i 'Danmark kan mere'-rækken til at øge beskæftigelsen - såfremt den nuværende regering har magten efter det nærtstående valg.

"Reformer er svaret på, hvordan vi skaffer flere hænder, og reformer er også svaret på, hvordan vi skaffer mere økonomi til det, vi synes er vigtigt i det danske samfund," sagde Nicolai Wammen.

Men heller ikke her blev finansministeren konkret.

Nicolai Wammen fremhævede derimod otte indsatsområder, hvorfra der i 2030 skal skaffes 40.000 fuldtidspersoner. De omfatter blandt andet, at flere med ikke-vestlig baggrund skal ud på arbejdsmarkedet, flere ældre skal blive der længere tid og så skal et reduceret sygefravær alene give 9.000 ekstra hænder i 2030. 

Udsigten til beskæftigelsesreformer glæder samlet set Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, selvom han også efterlyser konkrete planer. 

"Der er gode intentioner om for eksempel at få de på kanten af arbejdsmarkedet ind i arbejdsfællesskabet og at få flere til at arbejde fuld tid, men jeg savner regeringens konkrete svar på, hvordan vi lykkes. For uden flere hænder og mere økonomi får vi dårligt råd til at gennemføre den grønne omstilling og mange af de øvrige investeringer i fremtidens samfund, vi ønsker," siger Lars Sandahl Sørensen.

Ros til retningen

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation har formand Lizette Risgaard rosende ord til planen. Særligt for at regeringen vil hæve den offentlige vækst til 0,8 procent i takt med, at der kommer flere børn og ældre i de kommende år. 

”Vi står overfor det største demografiske pres siden 2. verdenskrig, og det efterlader Danmark med to grundlæggende udfordringer. Pengene skal følge med, og vi skal kunne rekruttere medarbejdere til velfærden og uddanne til den grønne omstilling. Med 2030-planen forpligter regeringen sig selv til at prioritere netop de områder, og det er vigtigt,” siger Lizette Risgaard.

Også FOA-formand Mona Striib er tilfreds med regeringens fokus på udfordringen med fremtidens demografi og den velfærdsindsats, den kræver at løse. Derudover glæder hun sig over reformplanerne.

”Det er positivt og godt at se, at det er muligt at tale om reformer i Danmark, uden at det absolut skal være synonymt med nedskæringer og stramninger. Men vi vil holde nøje øje med, hvordan midlerne skaffes, så der ikke bliver tale om besparelser og forringelser af velfærden,” siger Mona Striib.