Ekspertgruppe er i mål med sin opgave - men blæser på ethvert beskæftigelsespolitisk ansvar

FORLEDEN PRÆSENTEREDE ”ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats” en række anbefalinger til Regeringen om den fremtidige indretning af det danske beskæftigelsessystem.

Trods eksplicitte intentioner om at rette sig mod et fremtidigt arbejdsmarked, så synes flere af disse anbefalinger dog at rette sig mere mod nutidens arbejdsmarked – end mod fremtidens.

Man ser ikke fremtiden ved at kigge i bakspejlet

Mange af ekspertgruppens anbefalinger handler om at afskaffe store dele af det bureaukrati og de mange bøvlede regler, krav og sanktioner, som i snart en menneskealder har tynget beskæftigelsesindsatsen. Således anbefaler ekspertgruppen også, at nær halvdelen af reglerne i beskæftigelsesindsatsen helt skal afskaffes og ni ud af ti sanktioner fjernes helt.

Ved første øjekast lyser de mange anbefalinger og mål meget fornuftige, men helhedsindtrykket blegner en del, når man husker på den altoverskyggende præmis for ekspertgruppens arbejde; at spare en fjerdedel af udgifterne til systemet væk. Og man sparer altså ikke over tre mia. kr. ved blot at ensrette regler.

LÆS OGSÅ: Armlægning i regeringen afgør anbefalingers skæbne

Ekspertgruppens formand Claus Thustrup Kreiner sagde om rapporten, at: ”Vores rapport indeholder anbefalinger til den største reform af beskæftigelsesindsatsen nogensinde, som gør systemet billigere, enklere og mere værdigt, uden at det svækker beskæftigelsen” - og for egen regning vil vi tilføje hertil: ”… i dag!”

For selvom vi hurtigt kan blive enige om behovet for et opgør med det nuværende systems uigennemskuelighed, så er paradokset i denne fremtidsrettede afrapportering, at den ikke indeholder ret mange gode anbefalinger om hvordan vi skal indrette vores beskæftigelsessystem, så det kan imødegå fremtidens kompetencebehov. 

Behovet for en kompetent og veluddannet arbejdsstyrke 

I de kommende måneder vil det være op til regeringen og Folketinget at hitte ud af, hvad der skal gøres med alle disse anbefalinger. Skulle nogen spørge os, så tror vi, at uddannelse fortsat vil være den nøgle, som åbner døren til arbejdsmarkedet for de ledige. Og derfor er det helt afgørende, at vi fortsat bruger ressourcer på at hjælpe dem med at finde ind i vores uddannelsessystem - hvad enten der er tale om korte eller lange forløb. I perioder med gunstige konjunkturer har vi brug for at udvikle vores arbejdsstyrke, så flere danskere kan fastholdes i beskæftigelse, også når konjunkturerne en gang vender - og arbejdsgiverne igen bliver kræsne.

Vores pointe er derfor: I den nuværende arbejdsmarkedssituation med ultralav ledighed, så sparer denne løsning sikkert staten for nogle af de penge, som ellers ville være blevet brugt på at opkvalificere arbejdsstyrken. Men på et fremtidigt arbejdsmarked, og hvis konjunkturerne skifter (og det gør de) og hvis ledigheden igen stiger (og det vil den), så vil denne ordning fastlåse store grupper af kortuddannede ledige i et inaktivt ledighedslimbo - uden muligheder for at bruge ”uddannelsesnøglen” til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. 

Adgangen til uddannelse og kompetenceudvikling spiller også en temmelig central rolle i den flexicuritymodel, som sikrer, at arbejdsmarkedet hurtigt kan tilpasse sig skiftende økonomiske forhold. Man kan derfor godt blive bekymret for, om ekspertgruppen, i et kortsigtet bud på, hvordan man kan spare tre milliarder (således som det var gruppens opdrag), også sælger ud af ”arvesølvet” og pantsætter den fremtidige arbejdsstyrkes fleksibilitet ved at lægge forhindringer i vejen for dens adgang til de færdigheder, som er nødvendige på et fremtidigt arbejdsmarked. 

LÆS OGSÅ: Uddannelse for ledige virker trods tidligere kritik

Konsekvensen af et sådant system, hvor det offentlige system stempler ud, bliver uvægerligt, at arbejdsgiverne i fremtiden må bære et langt større ansvar for at kompetenceudvikle arbejdsstyrken – vel at mærke mens den er i arbejde. Og man må spørge sig selv, hvad dette mon vil betyde for arbejdsstyrkens størrelse - eller rettere hvad vil det betyde for størrelsen på den kvalificerede arbejdsstyrke?

Når eksperter tænker bagvendt 

Både politisk og hos alle arbejdsmarkedets parter er det den dominerende forventning, at vi i de kommende år vil komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft. Især faglært arbejdskraft - men også kompetent ufaglært arbejdskraft. 

Derfor giver det også god mening, at en fremtidig beskæftigelsesindsats søger at styrke – og ikke svække – samspillet mellem ”systemerne” – og i dette tilfælde beskæftigelses- og uddannelsessystemernes muligheder for at imødekomme fremtidige kompetencebehov. Derfor virker det bagvendt, når ekspertgruppen vil spare på de lediges muligheder for kompetenceafklaring, uddannelse og efteruddannelse, når vi ved at fremtidens arbejdsmarked vil efterspørge kvalificeret arbejdskraft – endog endnu mere end i dag. 

En spareøvelse i fåreklæder

Vi kan ikke forestille os, at det har været nemt for ekspertgruppen at tegne konturerne til fremtidens beskæftigelsesindsats. Og da slet ikke når man tager opdraget i betragtning.

Ekspertgruppen er nemlig ikke alene blevet bedt om at nytænke den danske beskæftigelsesindsats. Den er også blevet bedt om at spare omtrent en fjerdedel af alle udgifterne til beskæftigelsesområdet – tre milliarder – ved den samme lejlighed.

LÆS OGSÅ: Partier bakker op om ekspertgruppes anbefalinger - men hos ét parti blinker alarmklokkerne

Dette er, som ekspertgruppen også selv påpeger i rapportens forord, ikke nogen ”nem opgave”. Men ekspertgruppen er nået i mål med sin opgave - ved at blæse på ethvert beskæftigelsespolitisk ansvar - og ved målrettet at begrænse de lediges adgang til uddannelse og kompetenceudvikling.

Det er derfor vores bekymring, når vi læser udspillet, at fremtidens ledige vil få sværere ved at vende tilbage til fremtidens arbejdsmarked.