Akademikerne: Stærke barselsresultater ved OK24 bør smitte af på de private arbejdspladser
DER ER STORE FORDELE forbundet med, at OK24-forliget sikrer fædre og medmødre en længere periode med fuld løn under barselsorlov. Derfor har jeg også en god grund til at håbe, at dette positive resultat vil sprede sig og blive gældende i de private forhandlinger af virksomhedsoverenskomster, der følger OK24 på det offentlige område.
Det er en god ide at opnå et mere ligestillet arbejdsmarked.
Dette er ikke bare en værdibaseret holdning; det er en kendsgerning. Af den grund er det vigtigt at forbedre barselsvilkårene og at de gøres mere sidestillet, så alle parter opnår større balance i forhold til muligheder i arbejdslivet, ikke mindst med tanke på karriereudvikling og økonomisk lighed.
LÆS OGSÅ: 4 ting, der er gået under radaren ved OK-forlig på statens område
Jeg er stolt af, at vi ved OK24 fik overenskomstaftalt, at fædre og medmødre ansat på det offentlige arbejdsmarked fremover får 3 ugers ekstra lønret, så begge forældre fremover kan holde 10 ugers forældreorlov med løn samt 6 uger med løn til deling.
Det private sakker langt efter
Men dermed er den hellige grav langt fra velforvaret. For her sakker store dele af det private arbejdsmarked fortsat alt for langt efter i at have sikret vilkår med ordentlige barselsregler.
En ting er at øremærke barsel til fædrene, men hvis ikke lønnen følger med, risikerer vi, at fædrene bliver nødt til at fravælge barslen af økonomiske årsager
Lisbeth Lintz, formand Akademikerne
Siden 2022 har det været det lovbestemt, at barslen for lønmodtagere deles, så 11 uger ud af de i alt 52 uger orlov er øremærket hver af forældrene. Men mens barnets mor generelt er garanteret fuld løn i et vist antal måneder, er situationen markant anderledes for den anden forælder, og særligt blandt private ansatte mænd, hvor lønkompensationen mange steder er langt ringere. Det skyldes blandt andet, at mange er ansat alene med udgangspunkt i funktionærloven, som ikke nævner et ord om barsel til fædrene.
Lønnen skal følge med
Heldigvis har mange danske virksomheder allerede indset, hvor vigtig fuld løn er for begge forældre under barslen, men dette er ringe undskyldning for, at vi ikke får langt flere med.
Størsteparten af akademikerne i det private er ansat på individuel kontrakt uden overenskomst. Det er særligt et problem for ansatte i små og mellemstore virksomheder, hvor der typisk ikke gælder personalepolitikker eller aftaler, der giver ret til løn under barsel. Så her er det ofte kun dagpenge og halv løn til mor fra funktionærloven. En ting er at øremærke barsel til fædrene, men hvis ikke lønnen følger med, risikerer vi, at fædrene bliver nødt til at fravælge barslen af økonomiske årsager.
Det gavner hverken ligestillingen eller familierne.
LÆS OGSÅ: Faglig kommentator om OK23-forhandlinger: "Barsel ligger langt, langt nede på ønskelisten"
Løn og de regler, der styrer lønudviklingen, er virkelig vigtige forhold, når vi taler om at styrke ligestillingen. For eksempel påpeger studiet "Children and Gender Inequality: Evidence from Denmark", at kvinder, der får børn, står over for et varigt indtægtstab sammenlignet med mænd, der beløber sig til hele 20 procent.
Dette udgør en mærkbar lønforskel.
Nu gælder det om at få flere arbejdsgivere til at bakke op om flere uger med fuld løn som en del af den øremærkede barsel. Kan vi om et år kigge tilbage og konstatere, at det blev resultatet, kan året 2024 blive en meget afgørende milepæl i kampen for øget ligestilling.
