Ny hotel- og restaurationsaftale skal forsvare overenskomstdækningen efter "markant pres" fra resten af den danske model

Topforhandlerne underskriver protokollaterne. Fra venstre: Laurits Rønn, viceadm. direktør i Dansk Erhverv, Mads Friis, formand i Horesta og adm. direktør i McDonald's Danmark og John Frederiksen, formand for 3F Privat Service, Hotel- og Restauration. Foto: Sarah Mølsted/Dansk Erhverv
Ny hotel- og restaurationsoverenskomst skal få flere virksomheder ud af "de sorte huller" og ind i den danske aftalemodel. Et af midlerne er et nybrud på det ømtålelige spørgsmål om tjenerløn, der opfylder et mangeårigt arbejdsgiverønske.