Anne Nyhus Haurum forlader rådhuset:
Journalist med fortid i DR og Radikale rykker til Politiforbundet

20191017-093451-L-1920x1280we
Politiforbundet organiserer alle polititjenestemænd fra politielev og til chefpolitiinspektør. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Efter fem år i Kultur- og Fritidsforvaltningen skifter Anne Nyhus Haurum kulturlivet ud med blå blink.

Anne Nyhus Haurum forlader sin stilling som presserådgiver i Kultur- og Fritidsforvaltningen på Københavns Rådhus. 

Hun skal nemlig være journalist i Politiforbundet fra 1. marts, skriver hun på Linkedin. 

"Kæmpe tak til gode kolleger og seje fagfolk: Arkæologer, bibliotekarer, giftefogeder og mange andre for herlige oplevelser gennem fem år. I er så seje," skriver Anne Nyhus Haurum og fortsætter:

"Snart handler mit arbejde om nogle af alle dem, der passer på os: Politifolkene i Danmark, Grønland og på Færøerne. Dem, der kortlægger den digitale mobning. Dem, der tager fingeraftryk. Dem, der jagter svindlerne på nettet - og i den såkaldt virkelige verden. Det glæder jeg mig helt ustyrligt til."

Anne Nyhus Haurum har tidligere været nyhedsreporter i DR København, kommunikationsmedarbejder i Forbrugerrådet Tænk og presserådgiver i Radikale Venstre på Christiansborg.

Hun er oprindeligt uddannet journalist udlært på Berlingske Tidende. 

Anne politifobun 
Anne Nyhus Haurum starter 1. marts. Foto: Privat

GDPR