Aarhus Techs nye direktør har været uddannelsessektoren i over to årtier

1. februar 2024 tiltræder uddannelsesdirektør hos Aarhus Tech Chester Folming som administrerende direktør.
Chester Folming har været en del af uddannelsessektoren i over to årtier, der har givet ham erfaring inden for undervisning, forandringsledelse og formel ledelse, skriver Aarhus Tech i et opslag på LinkedIn.
I løbet af sin karriere har han blandt andet været matrixleder på Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DJMX) med fokus på generel digitalisering og program samt forandringsledelse, fremgår det af hans CV på LinkedIn.
Da han i 2018 startede på Aarhus Tech var han ansat som programleder, hvor han stod for udrulningen af en række nye systemer og processer på tværs af Erhvervsdivisionen på skolen. Dernæst blev han chef for kvalitet og udvikling for erhvervsområdet, hvorefter han blev uddannelsesdirektør for samme område.
Men nu overtager han direktørposten fra Annette Ernst Lauridsen, der har bestridt stillingen i over 16 år.
”Vi er i gang med at skabe et Aarhus Tech, hvor elevernes trivsel og læring er i hjertet af alt, hvad vi gør. Det betyder, at vi hver dag udvikler og forbedrer kvaliteten af vores erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og kurser. Vi vil i den proces integrere bæredygtighed og teknologiske fremskridt i både undervisningen og vores måde at handle på,” siger Chester Folming i LinkedIn-opslaget.