SMVdanmark: Karakterkrav på 6 til det boglige gymnasium er ikke et problem - det er en nødvendighed
REGERINGEN HAR sammen med SF og DF præsenteret en skelsættende reform af ungdomsuddannelserne, hvor man opretter et nyt praktisk gymnasium ved navn EPX. Det har udløst en skarp kritik, særligt fra Radikale Venstres leder Martin Lidegaard. Han hævder, at et højere karakterkrav til gymnasiet vil 'sætte en hængelås på porten til gymnasiet' og udelukke tusindvis af unge fra at forfølge deres drømme.
Men kritikken overser en helt central pointe: Det boglige gymnasie (STX) har aldrig været for alle, og i årevis har vi fastholdt unge i en uddannelsesvej, der ikke passer til dem.
Lad os se på realiteterne. Faktum er, at STX aldrig har været den rette vej for mange af de unge, der optages med karakterer under 6. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet falder næsten hver tredje af disse elever fra, og en femtedel bruger aldrig deres studentereksamen til videre uddannelse. Samtidig viser undersøgelser, at fire ud af ti gymnasieelever oplever undervisningen som for boglig. Gør vi virkelig disse unge en tjeneste ved at sende dem ind i en uddannelse, hvor de oftere mistrives og falder fra?
Der er en sejlivet forestilling om, at en akademisk gymnasial uddannelse er den rigtige vej til et godt liv. Men den forestilling harmonerer dårligt med den virkelighed, vi ser. Rekordmange unge med en studentereksamen ender som ufaglærte, fordi de ikke vælger en videregående uddannelse, og de står derfor svagere på arbejdsmarkedet end deres jævnaldrende, der har valgt en faglig uddannelse.
Samtidig står vi over for en akut mangel på faglærte. Prognoserne viser, at vi i 2030 vil mangle 99.000 faglærte. Virksomheder må sige nej til opgaver, byggerier bliver forsinkede, og den grønne omstilling bremses, fordi vi mangler hænder og hoveder, der kan bygge og udvikle fremtidens løsninger. Men alligevel fastholder vi ideen om, at det er finere at analysere en roman i tre år end at lære at bygge noget med sine hænder.
Det giver ingen mening.
KARAKTERKRAVET PÅ 6 ER IKKE en tilfældig forhindring. Det er en nødvendig sikring af, at STX optager de elever, der rent faktisk har de akademiske forudsætninger for at få et godt udbytte af uddannelsen. De unge, der i dag starter på gymnasiet med et gennemsnit under 6, har i højere grad svært ved at følge med og risikerer at gennemføre gymnasiet uden en klar plan for fremtiden. Det gør hverken dem selv eller samfundet en tjeneste.
I stedet giver vi dem nu en anden mulighed. EPX er ikke en nedgradering, men en mere praksisnær gymnasial uddannelse, der kombinerer teori og praktisk dannelse. Her får eleverne stadig mulighed for at tage en videregående uddannelse bagefter – men på en måde, der er tilpasset dem og deres måde at lære på.
Debatten bør derfor ikke handle om, at nogle unge ikke længere kan gå på STX, men om, at vi endelig giver dem en mulighed for at vælge en anden vej – en vej, der ikke ses som en B-løsning, men som en ligeværdig og relevant ungdomsuddannelse.
Hvis vi for alvor vil gøre op med den sociale skævvridning i uddannelsessystemet, så handler det ikke om at få flest mulige unge igennem gymnasiet. Det handler om at sikre, at alle unge får en uddannelse, de faktisk trives i – og som giver dem en fremtid. Det er vigtigere end en reaktionær debat om karakterkrav, der er med til at fastholde et skævt system, som det vi ser i dag. Derfor bør vi snarere diskutere, hvorfor vi ikke har gjort det her for længe siden, end om det virkelig kan være rigtigt, at STX ikke er for alle.
