AMU-direktører: Sammenhængen mellem AMU- og EUD kan gøres meget stærkere
DET DANSKE ARBEJDSMARKED er under konstant forandring, og vi ser ind i en fremtid med for få erhvervsuddannede. Det er en problemstilling, som yderligere forstærkes af den demografiske udvikling, hvor der gennem de seneste ti år er blevet færre og færre unge i den uddannelsessøgende alder. Vi ved, at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år. Det estimeres, at der i 2030 vil være yderligere cirka 12 procent færre unge i den uddannelsessøgende alder end i dag.
Inden for mange fagområder er det derfor særdeles tvivlsomt, om det erhvervsrettede ungdomsuddannelsessystem vil være i stand til at levere den erhvervsuddannede arbejdskraft, som arbejdsmarkedet og virksomhederne efterspørger.
LÆS OGSÅ: Se listen: Så mange elever har landets erhvervsskoler mistet på bare et år
Dette er ingenlunde nogen ny udfordring, og selvom målsætningen om flere erhvervsuddannede er en strategisk vigtig indsats for hele det danske samfund, så har gentagne regeringer, uden nævneværdigt held, forsøgt at løse den. I denne artikel vil vi søge at skitsere, hvorledes det danske arbejdsmarkedsuddannelsesprogram (AMU) i fremtiden kunne spille en væsentlig rolle for rekrutteringen til erhvervsuddannelserne.
AMU og EUD hænger uløseligt sammen
AMU består af kortere eller længerevarende kurser, fra få timer til flere uger. Ydermere kan det splittes op så det tages i mindre bidder. På den måde kan det passes sammen med et arbejde - eller sågar give merit til nogle erhvervsuddannelser. På flere uddannelser (for eksempel anlægsgartner) foregår en del af rekrutteringen til EUD nemlig via AMU, idet nogle af AMU-målene er afstemt med EUD-målene og således giver merit på erhvervsuddannelsen.
I disse dage handler den politiske debat næsten udelukkende om erhvervsuddannelsessystemet. Det er tydeligt, at regeringen og den nye undervisningsminister er opmærksom på erhvervsuddannelsesproblematikken. Hos AMU-udbyderne vil vi gerne bidrage med nye veje til at skabe flere faglærte. Dette kan ske ved – i øget omfang – at bruge de muligheder, der ligger i AMU for at afhjælpe EUD-problematikken.
LÆS OGSÅ: Direktører og lærere med appel til partier: “Det er sidste udkald for AMU’erne”
Mange veje fører til Rom. Og der findes også mange forskellige veje til en erhvervsuddannelse, og de går ikke alle i en lige linje gennem et længerevarende skoleforløb, hvor man i perioder må forlade arbejdsmarkedet. For mange danskere (og virksomheder) repræsenterer AMU-systemet en langt mere fleksibel måde at tilegne sig kompetencer på – ikke mindst fordi man kun i kortere perioder ad gangen skal bytte arbejdspladsen ud med skolebænken.
Eksempelvis rummer Reformkommissionens idé om at benytte AMU som ”byggeklodser” i et erhvervsuddannelsesforløb et kæmpestort potentiale. Dansk Arbejdsgiverforening, DA, har tidligere luftet den samme idé om, at man gennem AMU kan "spise elefanten i bidder" og gennem arbejdslivet og AMU kan gå hele vejen til faglært.
I den spritnye rapport fra Vive om danske unges uddannelsesforventninger, efterspørger de unge selv et mindre rigidt uddannelsessystem, hvor de kan deltage i kursusform eller på anden måde tage uddannelsen mere i bidder.
Allerede i dag kan man (dog kun inden for ganske få fagområder) stykke en erhvervsuddannelse sammen ud fra denne tankegang om ”byggeklodser”. Men hvorfor ikke udbrede det til resten af erhvervsuddannelserne? Der findes et enormt uddannelsespotentiale i at skabe større sammenhæng mellem de to systemer.
- Det vil forbedre mulighederne for at løfte flere ufaglærte til faglært status
- Det vil give virksomhederne en større fleksibilitet i brugen af efteruddannelse
- Det vil bidrage til en større overskuelighed, motivation og fleksible muligheder for
- at forblive i arbejde, imens man uddanner sig til et faglært niveau
- at gennemføre en uddannelse, også selvom man ikke kan overskue eller motiveres til et længere uddannelsesforløb.
Og i tilgift hertil vil det medføre en forbedret produktivitet, konkurrenceevne og samfundsøkonomi; dels fordi arbejdsstyrken bliver bedre uddannet, men også fordi arbejdskraftsudbuddet ikke påvirkes på samme måde som ved længerevarende og sammenhængende uddannelsesforløb. Der er muligheder for at øge antallet af faglærte, hvis AMU-systemet i stigende omfang anvendes til at give voksne de manglende byggeklodser af viden, som de mangler for at blive faglærte.
Skab sammenhængende systemer
Faktisk kunne denne sammenhæng mellem AMU- og EUD-systemet gøres meget, meget stærkere. Og det burde være lettere og mere fleksibelt at gå fra ufaglært til faglært via arbejdsmarkedsuddannelsesprogrammet. I AMU-systemet i dag er det eksempelvis muligt at blive uddannet rørlægger, som giver en standard-merit på erhvervsuddannelsen til struktør.
LÆS OGSÅ: Overblik: Det vil SVM-regeringen med EUD, FGU og VEU
Men hvorfor egentlig standse der? Hvorfor ikke anvende AMU-programmet til at opkvalificere den ufaglærte del af arbejdsstyrken helt til faglært niveau – mens de er i arbejde - eller i hvert fald i de perioder, hvor de ikke er? Set fra vores perspektiv er det afgørende, at vi bestræber os på at gøre vores systemer langt mere ”kompatible” med hinanden – og at vi indretter arbejdsmarkedsuddannelserne på en måde, så de ”matcher” eller meriterer langt mere direkte til en erhvervsuddannelse.
Brug AMU til at lave flere faglærte
I de kommende år vil vi opleve en stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Indenfor mange jobområder meldes der allerede i dag om alvorlige mangler eller ligefrem paradoksproblemer, og det er sandsynligt, at denne udvikling kun vil forværres i de kommende år.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har flere gange indikeret, at han ønsker at realisere det potentiale, som kan findes ved at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne. Det er en meget klog strategi – for frafaldet på landets erhvervsskoler er et stort og komplekst problem. Vi skal blot forsigtigt notere, at der også findes lavthængende frugter hos den ufaglærte del af den voksne danske arbejdsstyrke og generelt et væld af muligheder for at bruge AMU til at sikre flere faglærte kompetencer.
LÆS OGSÅ: Tesfaye i stort EUD-interview: "Vi har prøvet store reformer - det gav små resultater”
I sin sidste rapport om udviklingen på det erhvervsrettede område beskrev ministerens særlige rådgiver også særdeles tydeligt, at det aktuelt går den helt forkerte vej; at færre og færre ufaglærte og faglærte lønmodtagere deltager i voksen- og efteruddannelse. En udvidelse af brugen af AMU vil kunne være med til at vende denne udvikling.
Hvis vi som samfund gerne vil have flere erhvervsuddannede, så må vi også indrette vores uddannelsessystemer på en måde, så flere grupper får bedre muligheder for at vælge en erhvervsuddannelse. Efteruddannelse er meget vigtigt for fremtidens arbejdsmarked, men der er behov for en genrejsning af AMU-systemet - og en gentænkning af hvad man faktisk kan bruge det til. Og hvis vi skal realisere potentialet for flere faglærte, så er det afgørende, at vi allerede nu begynder at tænke over, hvordan vi kan gøre det lettere og mere tiltrækkende at bruge AMU til at blive faglært.
