Brug forskningsreserven til at sætte ny, grøn teknologi i fokus på erhvervsakademierne
FREMTIDENS GRØNNE TEKNOLOGIER rummer vækst, men stiller samtidig krav til kompetencerne hos de medarbejdere, som skal benytte dem i praksis. Danske Erhvervsakademier og TEKNIQ Arbejdsgiverne kalder på nødvendig investering fra forskningsreserven.
I disse år ser vi en enorm udvikling inden for teknologier som kunstig intelligens (AI) og bæredygtighedsteknologi. De teknologiske landvindinger har allerede ændret den måde, virksomheder arbejder på, og potentialet for grøn vækst er stort. Men for at virksomhederne kan udnytte det fulde potentiale af disse nye teknologier, kræver det medarbejdere med de rette kompetencer.
Kompetencerne kommer dog ikke af sig selv. De skal bygges op allerede under uddannelserne, så medarbejderne fra første dag er klædt på til den hverdag, der venter dem på arbejdspladsen.
Skal vi kunne uddanne fremtidens grønne arbejdskraft, kræver det imidlertid, at undervisningen og vidensgrundlaget følger med den teknologiske udvikling. Særligt på erhvervsakademiernes grønne uddannelser som el-installatør og vvs-installatør stiger den tekniske kompleksitet i takt med de nye teknologiske fremskridt.
Nye teknologier bliver et grundvilkår for den grønne omstilling
Derfor anbefaler vi, at der på forskningsreserven for 2025 prioriteres midler til forskning i, hvordan nye grønne teknologier påvirker og kan supplere den tekniske faglighed, som de studerende får på erhvervsakademiernes uddannelser.
Alting tyder på, at de nye teknologier bliver et grundvilkår for den grønne vækst, og derfor er der brug for, at de studerende bliver undervist i, hvordan teknologierne spiller sammen med deres faglighed.
Der er intet mål om, at en el-installatør pludselig skal kunne være en ai-installatør, men vedkommende skal kunne kende og varetage driften af intelligente anlæg, ligesom vvs-installatøren skal kunne installere og projektere løsninger ind i mere avancerede systemer.
LÆS OGSÅ: Zealand-rektor vil rykke rundt på forskningsmidler: “Den bevilling, vi får i dag, er ekstremt lille”
Fokus skal være på praksis, og derfor anbefaler vi også, at midlerne fra forskningsreserven skal øremærkes til forskning i netop virksomhedernes praksis, og hvordan de nye teknologier bruges i virksomhederne. 80 procent af erhvervsakademiernes forskningsprojekter udspringer i forvejen af en direkte relation til virksomhedernes praksis, og det bør der bygges videre på, for det skaber både værdi for virksomhederne og ny viden til uddannelserne.
Forløs potentialet med en treårig bevilling
Vi er ikke alene om at se dette potentiale i erhvervsakademiernes forskning. Sidste år foretog Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd en evaluering af de sidste ti års forskning på erhvervsakademierne. Her konkluderede de, at der trods en beskeden bevilling omsættes til et højt aktivitetsniveau, men at der er brug for større og længerevarende bevillinger for at realisere det uforløste potentiale.
Med forskningsreserven står vi med muligheden for at forløse potentialet. Med en treårig bevilling kan erhvervsakademierne effektivt opbygge deres forskningskapacitet i de nye teknologier, og udmøntes midlerne til virksomhedssamarbejder, vil de også skabe værdi ude i praksis.
LÆS OGSÅ: Overblik: Her er fondene og puljerne, erhvervsskolerne kan søge
Derfor håber vi, at man fra politisk hånd sikrer den nødvendige investering i erhvervsakademierne, når forskningsreserven for 2025 skal forhandles. En bevilling her vil kunne sikre, ikke bare at Danmark står stærkt i den teknologiske udvikling, men også at vores grønne virksomheder fortsat kan rekruttere dygtige medarbejdere til at skabe vækst og bidrage til en bæredygtig fremtid.
