Dansk Erhverv: For os bliver tre ord afgørende for en ny ungdomsuddannelse

DET ER EFTERHÅNDEN en del år siden, at Dansk Erhverv opfordrede til at nedsætte en ungdomsuddannelseskommission, der skulle komme med forslag til reformering af det samlede ungdomsuddannelsessystem. Afsættet skulle være en analyse og debat om det samlede formål med ungdomsuddannelserne. Vores forslag blev ikke brugt – ”why fix it when it aint broken”, lød svaret. 

Siden da er mange forslag til ændringer fremlagt. Mest markant er naturligvis reformkommissionens arbejde og forslag til HPX fra foråret 2023. Analysen var, at systemet faktisk er i stykker, og den præmis køber de fleste nu. Alle er enige i diagnosen. Men hvad er medicinen?

LÆS OGSÅ: Regeringen præsenterer bud på reform af ungdomsuddannelserne i efteråret

Den efterfølgende debat har vist, hvor svær en øvelse vi er ude i. Hatten af for regeringen og ikke mindst Mattias Tesfaye (S) for at sætte alt ind på at løse den opgave. Regeringen vil løse flere ting med den nye uddannelse, men det vigtigste er, at vi får skabt et reelt attraktivt praksisbaseret alternativ til det treårige gymnasium. Et fagligt og socialt stærkt ungemiljø, der peger mod såvel erhvervsuddannelser som professionsuddannelser og samtidig holder alle døre åbne.

Vi har sammen med HK fremlagt vores forslag til en model, der imødekommer det formål. Andre har fremlagt deres forslag, og der synes at være flere fællestræk mellem de forskellige forslag, og de tanker ministeren hidtil har luftet.

Så langt, så godt.

For os bliver tre ord afgørende i det videre forløb: Indhold, synergi og realisme.

FØRST: At det er uddannelsens indhold, der sætter rammen. Hvis vi skal skabe et reelt alternativ til gymnasiet, nytter det ikke at bygge en uddannelse på gymnasiets præmisser. Den må og skal stå i sin egen ret, på sit eget fundament og med sin egen identitet. Og den identitet må nødvendigvis være det praktiske og professionsrettede – og samspillet med og mellem de fag og fagligheder, den peger mod.

Det skal naturligvis afspejles i fagene og deres indhold, men indebærer samtidig en grundlæggende anderledes tilgang til undervisning og læring, end de unge finder i det almene gymnasium. Konsekvensen af det giver sig selv: Det her kan og skal som hovedprincip udbydes på institutioner med traditioner, kultur, erfaringer, lærere og faciliteter til at levere den form for undervisning.

DERNÆST: Hvordan når vi på en og samme tid både et passende studieforberedende niveau og sikrer et tydeligt praktisk og erhvervsrettet dna? Det kan ikke ske uden at tage et vist livtag med vanetænkning og en vilje til at sikre betydelig synergi mellem traditionel boglig læring og læring gennem praksis.

Det fordrer anerkendelse og accept af, at læring og opnåelse af studieforberedende faglige niveauer nås på mere end én måde. Her står vi med en kolossal opgave – og nok den opgave, der bør tildeles mest fokus og energi. Den tåler fuldt ud sammenligning med det komplekse arbejde, der er igangsat med fagfornyelsen i skolen, og den er afgørende for at lykkes. Her kan vi ikke asfaltere, mens vi kører. Det er bydende nødvendigt at skabe et solidt fundament fra start.

ENDELIG: Der er brug for at bringe mere realisme på banen. Vi kan ikke bygge en model baseret på forholdene i de tyndest befolkede områder, når hovedparten af de unge fortsat vil blive uddannet i de store byer - herunder de større provinsbyer. I sidstnævnte vil det være muligt at skabe stærke tilbud med flere fagretninger, mens der i førstnævnte vil være behov for mere håndholdte løsninger med betydelig lokal frihed og samarbejde mellem forskellige institutionstyper. 

Forestillingen om, at alt vil kunne udbydes overalt, er både uholdbar og urealistisk, og det må ikke udvande muligheden for at bygge på de stærke erhvervsrettede ungdomsmiljøer, som allerede findes i de større byer. Det kalder som minimum på en modelmæssig sondring mellem land og by.

LÆS OGSÅ: Overblik: Se alle artikler om en ny ungdomsuddannelse

Der er også ting, som uddannelsen ikke skal. Hvis det skal lykkes at skabe et reelt alternativ til det treårige gymnasium, som er attraktivt for et stort antal unge, kan vi ikke samtidig pålægge uddannelsen at løfte de unge, som endnu ikke er parat til uddannelse. Den vej er prøvet andre steder før, og resultaterne er nedslående.

DERFOR SKAL den kommunale 10. klasse ikke indgå i en ny uddannelse, men styrkes i opgaven med at gøre deres målgruppe af unge parat til uddannelse – på linje med FGU’en.

Der findes ingen smutveje her – vi er nødt til at investere i at sikre de unges fundament for at lykkes i uddannelserne, inden de starter, fremfor at kaste dem ud i forudsigelige nederlag. Lad os derfor tale om, hvordan vi udvikler alle former for 10. klasse fremfor blot at nedlægge den kommunale variant, som nogle ellers vedvarende taler for.