Danske Gymnasier: Erhvervsgymnasierne rammes ikke hårdere end de almene
DEN 27. AUGUST bragte A4 Uddannelse en artikel om den nye taxameterreform. Ifølge artiklen skulle reformen betyde voldsomme besparelser på især HHX.
LÆS OGSÅ: Ny taxametermodel kan gøre ondt på flere - særligt HHX
I artiklen mere end antyder formand for økonomiudvalget i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) Hans Chresten Jeppesen og A4 Uddannelses kommentator Lars Kunov, at HHX rammes mere alvorligt af besparelserne end de almene gymnasier.
Men intet kunne være mere forkert. Vi står endnu en gang med en økonomisk omlægning, hvor de almene gymnasier skal overføre store summer til andre uddannelser.
Naturvidenskab taber
Lad mig gennemgå regnestykket: De almene gymnasier har hidtil modtaget et såkaldt A-fagstillæg for hver elev, der består studentereksamen med fysik, kemi, biologi, bioteknologi, geovidenskab eller musik på A-niveau.
Tillægget blev i sin tid indført, fordi man fra politisk hold gerne ville sikre, at de almene gymnasier havde råd til at oprette hold i disse fag, selv om der ikke var elever nok til en hel klasse – og i erkendelse af, at der er flere udgifter til at drive laboratorier og musiklokaler end et almindeligt klasselokale, hvor der undervises i dansk eller erhvervsøkonomi. Der skal for eksempel løbende indkøbes kolber, kitler, kemikalier, bunsenbrændere, musikinstrumenter med videre.
A-fagstillæget forsvinder nu, og med det fordufter 132,7 millioner kroner om året fra de almengymnasiale uddannelser. Det vil betyde, at mange rektorer fremover skal tælle på knapper, om de har råd til at oprette et fysik- eller kemihold på A-niveau, hvis de kun har 12 eller 18 tilmeldte elever.
Næppe den fornuftigste prioritering i en tid, hvor danske virksomheder skriger på veluddannet arbejdskraft inden for netop naturvidenskabelige fag.
Knæktaxameter
Ser man særskilt på den del af reformen, der omhandler knæktaxameteret, er det rigtigt, at de erhvervsgymnasiale uddannelser bliver en smule hårdere ramt end de almene gymnasier. De har nemlig nogle meget store institutioner, der markant overstiger ”knækket” på 700 elever per uddannelsestype, og dermed bliver ofre for besparelsen.
Beregninger fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at knæktaxameteret medfører en samlet besparelse på 135,5 millioner kroner om året - fordelt med cirka 63 millioner kroner til det almene gymnasium og cirka 72 millioner kroner til de erhvervsgymnasiale.
Men da HHX samtidig får øget undervisningstaxameteret med cirka 50,5 millioner kroner årligt og tilført øgede midler i udkantstaxameter til de mange mindre handelsgymnasier, der ligger ude omkring i landet, er der samlet set tale om, at HHX får tilført ekstra penge, men STX betaler regningen.
Ser man på det samlede resultat, skal de almene gymnasier spare cirka 29 millioner kroner, mens de erhvervsgymnasiale får tilført cirka 50 millioner kroner.
Hvis man kigger på bundlinjen, er der derfor intet belæg for at sige, at erhvervsgymnasierne rammes hårdere end de almene.
HHX er tværtimod den store ”vinder” af reformen, hvis man overhovedet kan bruge det udtryk om en omlægning, der for langt de fleste elever - nemlig dem på de store skoler - uanset om de går på det almene eller det erhvervsgymnasiale område - vil mærkes som en besparelse.
