Danske Landbrugsskoler: Fordeling af udkantstilskud rammer skævt
DET LØD SOM GODT NYT, da regeringen med sit forslag til finanslov for 2025 ville indføre et nyt og mere enkelt udkantstilskud. Formålet var at sikre, at alle unge fortsat har ”et bredt udvalg af bæredygtige ungdomsuddannelser af høj kvalitet i nærheden af, hvor de bor.”
Men det undrer os, at de unge så ikke er afsættet, når de nye tilskud skal fordeles. Pengene gives nemlig alene til de institutioner, som ifølge Danmarks Statistiks definition ligger i en land- eller oplandskommune.
LÆS OGSÅ: Overblik over finanslovsudspil: Regeringen vil sætte millioner af til unge uden job og uddannelse
Og det kan umiddelbart lyde naturligt, men det betyder i praksis, at selv om stort set alle Danske Landbrugsskolers 13 medlemsskoler ligger ude på landet, får kun to skoler det nye udkantstilskud. De andre har nemlig adresse i en provinsby- eller i udkanten af en storbykommune.
Det er igen og igen blevet italesat som om, at erhvervsuddannelserne tilføres millioner i disse år. Det er måske situationen nogle steder, men det modsatte er desværre tilfældet på vores skoler
Lars Møgelbjerg Andersen og Bjarne Ebbesen, hhv. formand og næstformand i Danske Landbrugsskoler
Vi er også uforstående overfor, at man i et par tilfælde har fraveget sit princip og af uforklarlige årsager givet udkantstilskuddet til et alment gymnasium i en provinsbykommune, hvor der også ligger en landbrugsskole. En ligebehandling af institutionstyper vil være klædelig, ikke mindst i en tid med udsigt til nyt ungdomsuddannelseslandskab.
Vi er helt med på, at man er nødt til at definere nogle kriterier, som er håndterbare. Men eftersom det handler om at give unge over hele landet optimale uddannelsesmuligheder, kunne elevernes bopælskommune i stedet være kriteriet for det nye udkantstilskud. Så pengene ikke fordeles efter, om skolen ligger på den ene eller anden side af en kommunegrænse, men hvor de unge bor, når de søger ind på en ungdomsuddannelse.
LÆS OGSÅ: Overblik: Her er vinderne og taberne i den nye taxametermodel
Er en skole i stand til at tiltrække og uddanne unge fra oplands- og landkommuner, har den i høj grad både hjulpet den enkelte unge og bidraget til samfundsopgaven om en dygtigere uddannet arbejdskraft. Tilknyttede kriterier kunne være skolens størrelse, fordi det også kan udfordre økonomisk bæredygtig drift.
DET VIL VI FORESLÅ, at politikerne tager med i de kommende måneders forhandlinger om den endelige finanslov. Vi vil da ikke lægge skjul på, at en sådan model ville komme udbyderne af landbrugsuddannelsen til gode, eftersom de fleste elever kommer fra land- og oplandskommuner. Men vi foreslår det faktisk, fordi vi er bekymrede for, at det ellers kan blive meget vanskeligt at opretholde de nuværende velfungerende tilbud på længere sigt. Det giver mening at sætte de unge i fokus – en tilgang, vi også har hørt fra regeringen og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) igen og igen.
Og nu vi er ved finansloven og udmeldingerne i forbindelse med den, så vil vi lige benytte lejligheden til at præcisere: Det er igen og igen blevet italesat som om, at erhvervsuddannelserne tilføres millioner i disse år.
Det er måske situationen nogle steder, men det modsatte er desværre tilfældet på vores skoler. Når vi lægger de udmeldte tal ind i vores budgetskabeloner for 2025, er der som udgangspunkt ganske rigtigt en forhøjelse af taksterne næste år. Men når man fratrækker bortfald af kvalitetspulje, lønstigninger, bededagsbetaling og forventede prisstigninger, så ender skolerne faktisk med et minus. Det kan man vist ikke kalde en økonomisk vitaminindsprøjtning.
Forhåbentlig vil finanslovsforhandlingerne både rette op på dette og sikre, at flere unge får glæde af det nye udkantstilskud.
