Danske Regioner: Vi er nødt til at gentænke sundhedsuddannelser og arbejdsorganisering
SUNDHEDSVÆSENET STÅR OVERFOR udfordringer. Med udsigt til en befolkningssammensætning med små ungdomsårgange og flere ældre med kroniske sygdomme har vi brug for fortsat at kunne rekruttere medarbejdere.
De seneste år er udfordringerne blevet forstærket af lavere søgning til fx uddannelsen til sygeplejerske.
SERIE: Hvordan løser vi rekrutteringsudfordringen?
Adskillige af de fag, der udgør rygraden af velfærdssamfundet, er midt i en rekrutteringskrise. Tendensen slår også igennem på uddannelsesområdet, hvor ansøgningstallene er stødt faldende til fag som lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og sosu-fagene.
Men hvilket problem er særligt bekymrende? Og hvordan løser vi det?
Det spørger A4 Uddannelse om i denne debatserie. Vil du bidrage, så send dit indlæg på cirka 600 ord til [email protected].
Indlæg i serien:
- Mads Fjord Jørgensen, fagchef i tænketanken DEA
- Tanja Nielsen og Vinni Jakobsen, formand og næstformand for social- og sundhedssektoren i FOA
- Christina Barfoed-Høj, direktør i Danmarks Evalueringsinstitut
- Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler
- Karen Friis Bach, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg
- Sofie Lippert, uddannelsesordfører for SF
- Emilie Agner Damm, analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
- Mikkel Giver Kjer, senioranalytiker VIVE
- Michael Ziegler, formand KL’s Løn- og Personaleudvalg
- Elisa Rimpler, formand BUPL
- Nanna Højlund, næstformand Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Randi Brinckmann, dekan for det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
- Benny Andersen, formand i Socialpædagogerne
I regionerne skal vi derfor tiltrække og fastholde sundhedsfaglige medarbejdere. Vi har allerede iværksat en række tiltag. I flæng kan jeg nævne retten til fuldtidsarbejde, introforløb for nyansatte, flere videreuddannelsesmuligheder med mulighed for karriereskift og en kampagne for social- og sundhedsuddannelserne, der fortjener et bedre renommé.
Det er naivt at tro, at vi kan rekruttere os ud af alle udfordringer på området. Der er ganske enkelt ikke nok unge til de mange opgaver i fremtiden
Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg
Vi ønsker nemlig, at der står respekt om vores medarbejdere, der gør en kæmpe forskel for nogle af de borgere, der har allermest brug for hjælp.
MEN: DET ER NAIVT AT TRO, at vi kan rekruttere os ud af alle udfordringer på området. Der er ganske enkelt ikke nok unge til de mange opgaver i fremtiden. Opgaven er med andre ord simpelthen så stor, at vi er nødt til at gentænke sundhedsuddannelser og arbejdsorganisering.
I starten af perioden med corona så vi, hvordan et pludseligt opstået behov for at teste og vaccinere førte til, at sundhedsvæsenet lynuddannede vaccinatører, podere og runnere. På samme måde skal vi fremover væk fra dén tankegang, at man partout er nødt til at tage en lang uddannelse for at få job i sundhedsvæsenet.
Som vi netop har foreslået i Danske Regioners nye udspil på området, skal vi uddanne smartere i fremtiden: Sundhedsvæsenet har behov for både kortere og bredere uddannelser, der samtidig er mere virkelighedsnære og fleksible.
Virkelighedsnære forstået på dén måde, at der skal være større sammenhæng mellem teori og praksis. Ellers risikerer vi, at for mange nyuddannede falder fra, fordi de er dårligt forberedte på, hvad det indebærer at arbejde på en hospitalsafdeling.
På professionshøjskolerne bør undervisningen derfor være mere orienteret på det patientnære arbejde på hospitalerne. Undervisere fra hospitalerne skal i højere grad hentes ind på skolerne, ligesom flere undervisere fra skolerne bør ud på hospitalerne, hvor teorier kan knyttes direkte op på patienter og sygdomme.
Korte forstået på dén måde, at vi har brug for mange kompetencer i sundhedsvæsenet. Og her kan medarbejdere med kortere uddannelser bidrage godt til opgaveløsningen, samtidig med at sygeplejersker, bioanalytikere og andre kan fokusere på mere komplekse opgaver.
Samtidig skal vi gøre det nemmere at skifte spor undervejs. Det handler både om, at faglærte, ufaglærte og andre med kortere uddannelser, som har opnået sundhedskompetencer, skal have bedre mulighed for at få godtgjort deres kompetencer, hvis de vil uddanne sig videre.
Hvis medarbejdere ønsker at skifte spor mellem uddannelser, skal der være bedre muligheder for meritoverførsel og dermed også at få vurderet sine kompetencer frem for, at man skal starte næsten forfra. Vi skal nemlig holde på dygtige medarbejdere, der ønsker at skifte retning, i stedet for at de helt forlader sundhedssektoren.
OG SIDST, MEN IKKE MINDST: Vi har behov for brede og fleksible uddannelser, for at flere grupper af medarbejdere kan tage sig af presserende plejeopgaver på patientstuerne. Samtidig vil flere faggrupper kunne dække ydervagter, så vagtbelastningen lettes for dem, der i dag er hårdest belastet.
Flere af sundhedsuddannelserne på professionshøjskolerne bør derfor have fælles fag i fx basal sygepleje. Det vil både styrke tværfagligheden og gavne patienterne.
LÆS OGSÅ: Sosu-skoler varsler styrtdyk i elever: Vi skal have en helt ny uddannelsesstruktur
Sundhedsvæsenet bliver mere og mere komplekst i kraft af, at mange behandlinger bliver mere raffinerede til stor gavn for patienterne. Det fører naturligvis til mere specialiserede kompetencer.
Men samtidig skal vi have blik for, at mange basale og vigtige opgaver løses hurtigt, effektivt og smidigt af hensyn til patienterne. Blandt medarbejderne kan det bidrage til følelsen af anerkendelse og arbejdsglæde, fordi de fortsat gør en kæmpe forskel.
Så lad os gå sammen og finde nye stier til uddannelse: Så vi har et sundhedsvæsen, der står parat til at hjælpe - også når de yngre bliver ældre.
