Gitte Sommer Harrits: Et tyndt finanslovsudspil for professionsuddannelserne

Regeringen fremlagde den 31. august sit udspil til finanslov for 2024. Som ansvarlig for VIAs 42 uddannelser sidder jeg tilbage med bekymringer, som skygger for de gode takter, der også er i finanslovsforslaget på flere punkter. 

Det er for eksempel positivt og højst tiltrængt, at der er et løft på vej til erhvervsuddannelserne.

Men jeg er bekymret for, om der er afsat nok midler til en ambitiøs reform af uddannelserne til sygeplejerske, pædagog og øvrige professioner.

Jeg sidder tillige tilbage med spørgsmålet om, hvorfor der – når erhvervslivet skriger på arbejdskraft – ikke er afsat midler til at genåbne engelsksprogede studiepladser, der kan skaffe for eksempel flere klima- og it-ingeniører?

Den fremtidige velfærd er truet

At der er behov for at gøre det mere attraktivt at uddanne sig til sygeplejerske, pædagog eller lærer, dokumenterer tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Cirka hver tredje opslåede pædagogstilling, hvert fjerde job til sygeplejerske og hver femte stilling til lærer bliver i dag ikke besat på grund af mangel på ansøgere med de rette kompetencer.

Situationen er alvorlig, for den truer vores fremtidige velfærd. Derfor er det dybt bekymrende, at der ikke er afsat tilstrækkeligt med midler til at finansiere den varslede reform af professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.

De 200 millioner kroner, som regeringen fra 2025 vil hente fra besparelser på universiteterne, er milevidt fra behovet. Regeringen har selv meldt ud, at alene det nødvendige løft af uddannelseskvaliteten på pædagoguddannelsen vil kræve ekstra 127 millioner kroner.

Afslag til potentiel arbejdskraft

Tilsvarende er det uforståeligt, at der i finanslovsudspillet ikke er øremærket penge til at genåbne engelsksprogede studiepladser på professionshøjskolerne. Disse pladser blev i vidt omfang lukket med en politisk aftale i 2019, hvor beskæftigelsessituationen så helt anderledes ud.

LÆS OGSÅ: Moderaterne: "Der er stort potentiale i at få flere internationale studerende til Danmark"

I dag er faktum, at erhvervslivet blandt andet mangler et stort antal klima- og it-ingeniører til at understøtte økonomisk vækst, den grønne omstilling, teknologisk udvikling og etablering af flere arbejdspladser – også uden for de store universitetsbyer.

Faktum er tillige, at flere end 100 virksomheder samt brancheorganisationer – bl.a. Arla, Grundfos og Dansk Erhverv – støtter et forslag fra VIA om at få genåbnet engelsksprogede studiepladser på for eksempel uddannelsen til softwareingeniør hos VIA i Horsens, da virksomhederne meget gerne vil rekruttere internationale medarbejdere med en dansk diplomingeniøruddannelse i bagagen.

Samtidig ved vi fra egne opgørelser, at cirka 75 procent af dimittenderne bliver i Danmark efter endt uddannelse og dermed både kan løse en del af rekrutteringsudfordringerne og være en god forretning for det danske samfund.

LÆS OGSÅ: VIA foreslår regeringen at genåbne engelsksprogede studiepladser

Med ovenstående in mente er det mildt sagt ulogisk, at VIA i Horsens i år har måttet give afslag til fire ud af fem kvalificerede ansøgere til engelsksprogede ingeniøruddannelser.

CFU-besparelse er en ommer

Endelig er det rystende, at finanslovsudspillet indeholder en besparelse på cirka 20 procent på Center for undervisningsmidler (CFU), som er en del af landets seks professionshøjskoler. Besparelsen virker decideret absurd i en tid, hvor vi taler om mindre skærm i skolen og om vigtigheden af at læse bøger.

Noget tyder på, at politikerne totalt har overset, hvor stor og vigtig en ressource, CFU er for landets skoler og elever. Det er hos CFU, at lærere, skoler og kommuner gratis kan låne bøger, e-bøger, lydbøger, digitale læringsmidler, tv-udsendelser, film, spil og en række øvrige redskaber til undervisningen. Ligeledes vejleder CFU og holder kurser for lærere og understøtter for eksempel elevers teknologiforståelse.

Konsekvensen af CFU-besparelsen på 45 millioner kroner alene i 2024 vil være, at CFU må skrue ned på indkøb af nye læremidler og rådgivning af lærerne – med det resultat, at der vil være færre bøger til eleverne, og lærerne vil opleve at stå mere alene, når de skal tilrettelægge undervisning.

Dét må være en ommer.