EVA-direktør: Vi er tæt på at uddanne unge væk fra professionshøjskoler
BEHOVET FOR DYGTIGE lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere stiger, men søgningen til uddannelserne er dalende.
Det er et kendt problem, som også senest Reformkommissionen har peget på, ligesom kommissionen har forskellige forslag til løsninger. Udfordringen er kompleks og kræver handlinger, der både retter sig mod tiden før unge vælger uddannelse, imens de går på en professionsuddannelse og mulighederne efter uddannelsen. Det drejer sig om handlinger af strukturel karakter, og handlinger vi kan gå i gang med nu.
SERIE: Hvordan løser vi rekrutteringsudfordringen?
Adskillige af de fag, der udgør rygraden af velfærdssamfundet, er midt i en rekrutteringskrise. Tendensen slår også igennem på uddannelsesområdet, hvor ansøgningstallene er stødt faldende til fag som lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og sosu-fagene.
Men hvilket problem er særligt bekymrende? Og hvordan løser vi det?
Det spørger A4 Uddannelse om i denne debatserie. Vil du bidrage, så send dit indlæg på cirka 600 ord til [email protected].
Indlæg i serien:
- Mads Fjord Jørgensen, fagchef i tænketanken DEA
- Tanja Nielsen og Vinni Jakobsen, formand og næstformand for social- og sundhedssektoren i FOA
- Christina Barfoed-Høj, direktør i Danmarks Evalueringsinstitut
- Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler
- Karen Friis Bach, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg
- Sofie Lippert, uddannelsesordfører for SF
- Emilie Agner Damm, analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
- Mikkel Giver Kjer, senioranalytiker VIVE
- Michael Ziegler, formand KL’s Løn- og Personaleudvalg
- Elisa Rimpler, formand BUPL
- Nanna Højlund, næstformand Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Randi Brinckmann, dekan for det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
- Benny Andersen, formand i Socialpædagogerne
EVA udgav tidligere i år en rapport om, hvad der får unge til at vælge eller fravælge uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. Det positive er, at der faktisk er yderligere 2.000-3.000 af de unge, der starter på en videregående uddannelse, som overvejer en af de fire uddannelser, men det er skidt for rekrutteringen, at disse unge ender med et fravalg.
Der skal være det rigtige fundament for at vælge
Det er derfor centralt, hvilke frø der bliver sået i grundskolen, før de unge skal træffe valg om videre uddannelse. Der er behov for, at vi allerede i grundskolen sikrer, at flere unge har fundamentet for at se i retning af disse uddannelser. Det kræver bl.a. en mere praksisfaglig grundskole, der kobler teoretiske og praktiske elementer.
Praksisfaglig undervisning skal i den forbindelse ikke forstås snævert som undervisning i at håndtere en fukssvans og andre håndværksprægede aktiviteter. Det handler om en undervisning, hvor der bl.a. er anvendelsesorienterede aktiviteter, hvor eleverne er aktive, og hvor der samarbejdes med det omgivende samfund. Hvor Karen Blixen læses og bl.a. bearbejdes gennem præsentation af og dialog om hendes fortællinger med beboere på byens plejehjem.
LÆS OGSÅ: Reformkommissionen vil have flere ind på professionshøjskoler og erhvervsakademier
En nylig kortlægning fra EVA viste, at mens den praksisfaglige opgaveløsning fylder omkring 40 pct. i 2. og 6. klasse, så fylder det kun 24 pct. i 9. klasse. Vi skal derfor være bedre til i grundskolen til at skabe en undervisning, der bringer viden og teori i anvendelse. For lige nu har vi en situation, hvor den anvendelsesorienterede undervisning fylder mindst i de år, hvor de unge konkret skal vælge ungdomsuddannelse, og selv dem, der måske havde interessen for en mere professionsrettet eller erhvervsrettet uddannelse, kan risikere at miste fornemmelsen for det, fordi de har mødt det så lidt og for så længe siden i deres skoletid.
Tendensen fortsætter i det almene gymnasium STX, som i dag er den mest populære ungdomsuddannelse. Her kan man spørge sig selv, om det ikke ville være rimeligt at supplere valgfagene psykologi og biologi med fx pædagogik, ligesom toningerne af de nuværende fag og italesættelsen af hvordan fx biologi er relevant i forhold til sygeplejerske- og bioanalytikeruddannelserne kunne fremmes?
Reformkommissionen peger på en ny ungdomsuddannelse HPX, der skal være mere praksisfaglig. Uanset om der kommer en HPX, er det også relevant, at elever på STX får muligheden for at møde anvendelsesorienteret undervisning. Det har man gavn af, både hvis man vil videre på universitetet, på en professionsuddannelse eller på et erhvervsakademi.
LÆS OGSÅ: HPX'en deler vandene hos EUD-aktører: “Vejen til en EUD bliver unødvendigt lang”
Lidt sat på spidsen, nærmer vi os en situation, hvor vi næsten uddanner de unge væk fra professionshøjskolerne og erhvervsrettede uddannelser.
Uddannelserne skal have høj kvalitet og må ikke være endestationer
Rammerne for uddannelserne og tiden efter er også helt afgørende, hvis flere unge skal vælge dem til.
Den primære grund til, at unge vælger en uddannelse, er deres faglige interesse. Dog sker der også fravalg af netop disse uddannelser grundet bekymring om, at niveauet er for lavt. Vi skal derfor kunne vise fagligt stærke professionsuddannelser, hvor der er tilstrækkeligt med timer, feedback og øvelsesmuligheder.
Der skal også være rammer, der understøtter en mere mangfoldig studenterpopulation gennem bl.a. en stilladsering af undervisningen og differentierede undervisningsforløb og tilbud.
Samtidig er det vigtigt, at de unge kan se, at disse uddannelser ikke er en endestation, og vilkårene er i orden. De unge skal kende til - og der skal være reelle - efteruddannelsesmuligheder, så man kan specialisere sig inden for faget.
Dette er blot et udpluk af handlinger, der kan igangsættes i forhold til før, under og efter uddannelsen.
