FH og KL: En succesfuld reform forudsætter stærk partsinddragelse

Nanna_H__jlund_n__stformand_i_FH_og_Thomas_Gyldal_Petersen_formand_for_KLs_B__rne_og_Undervisningsudvalg_Pressefotos_FH_og_KL_963px
Nanna Højlund, næstformand i FH og Thomas Gyldal Petersen, formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg Foto: FH og KL
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

IGEN I ÅR TALER optagelsestallene et tydeligt sprog. Der er et samlet fald i optagne til de fire store professionsuddannelser til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver på fire procent alene siden 2023. Læg hertil, at mere end hver fjerde studerende falder fra igen.

Det er en kæmpe udfordring, hvis der også fremadrettet skal være tilstrækkeligt med dygtige pædagoger, lærere, socialrådgivere og sygeplejersker, som er så afgørende for, at vores velfærdssamfund hænger sammen. Ja, afgørende for at vores arbejdsmarked hænger sammen.

Vi venter derfor også med stigende utålmodighed på den reform af professionsuddannelserne, som regeringen har varslet og udsat ad flere omgange. 

LÆS OGSÅ: De fire store velfærdsuddannelser har mistet næsten 40 procent ansøgere på 10 år

For der er akut behov for ambitiøse løsninger, hvis professionsuddannelserne skal være attraktive for endnu flere af de unge, som i de kommende år skal vælge uddannelse. Og også de unge bliver der færre af. Frem mod 2030 vil gruppen af 18-årige falde med otte procent sammenlignet med 2024. Derfor er det afgørende, at vi får skabt et uddannelsestilbud, som taler til de unge, og at vi får vist de unge de mange muligheder, der følger med valget af en professionsuddannelse.

Pengene skal følge med

Attraktive uddannelser kræver først og fremmest høj kvalitet og en stærk faglighed, som er forankret i praksis. Det forudsætter for eksemoel flere undervisningstimer og bedre muligheder for, at de studerende kan træne deres fag for eksempel ved at øve den svære forældresamtale i børnehaven, eller øve sig i at lægge drop, eller sætte et kateter. Og så forudsætter det en endnu stærkere bro mellem den teoretiske undervisning og praktikken, hvor de studerende under kyndig vejledning skal forankres i praksis og udvikle deres professionelle identitet. 

Der skal sættes ind på mange fronter, hvis kvaliteten skal højnes. Og lad os være ærlige. Så store ændringer er ikke gratis. Derfor er det også helt afgørende, at der afsættes de nødvendige midler til alle dele af uddannelsesopgaven, så gode intentioner kan føres ud i livet.

Tænk parterne ind fra begyndelsen

Det er et vigtigt arbejde, der venter vores politikere på Christiansborg. Men alt kan selvfølgelig ikke løses fra Christiansborg. Rammerne skal selv sagt være på plads, men lige så vigtigt er det, at de centrale interessenter inddrages i det store og vigtige implementeringsarbejde, som følger bagefter.

LÆS OGSÅ: Efter et år med uvished og neglebideri: Denne dag løfter regeringen sløret for største uddannelsesreform i årtier

Regeringen lægger op til at nedlægge Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser i forbindelse med, at regeringen vil skære 1.000 årsværk i den statslige administration fra 2025. 

Derved bliver det kun endnu vigtigere, at arbejdsmarkedets parter tænkes ind fra begyndelsen, så implementeringen af reformen bliver en succes. Og vores velfærdssamfund afhænger af, at det bliver en succesrig reform.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR