Nina Smith og Jacob Bundsgaard: Vi skal placere erhvervsuddannelser som erhvervskompetencegivende voksenuddannelser

BeFunky-collage_-_2024-09-26T152027.797
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix & Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

Vi begynder at nærme os regeringens udspil til et nyt ungdomsuddannelsessystem. Med stor respekt for interessenterne har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) brugt meget energi på at lytte til de mange forskellige synspunkter.

Og det er godt.

Når ministeren vil gå så markant til værks og skabe nogle helt nye tilbud, som han på det seneste har indikeret, så skal man ikke forhaste sig. Men vi ser med forventning frem til det kommende udspil.

I Aarhus har vi med input fra erhvervsskolerne, HF-udbyderne, gymnasierne,
repræsentanter fra erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer og ikke mindst de unge selv udviklet et bud på, hvordan det nye system kunne skrues sammen. Dette bud er suppleret med nogle helt centrale pejlemærker, som vi har udviklet sammen i Aarhus, og som vi mener bør
være styrende for det nye ungdomsuddannelsessystem.

Udgangspunktet er relativt simpelt: I dag vælger mange unge en gymnasial uddannelse, fordi det opleves som den brede og sikre vej til fremtiden. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er det bedste valg for alle. Der er mange unge, som med fordel kunne drage nytte af mere målrettede, praktiskorienterede ungdomsuddannelsestilbud. For at sikre, at disse unge også får lige så attraktive muligheder, skal vi styrke og udvikle gode alternativer til de gymnasiale uddannelser.

LÆS OGSÅ: Nina Smith: Ministerier og universiteter lider af privilegieblindhed

Vores pejlemærker handler om, at alle unge skal have adgang til attraktive klassefællesskaber, ungemiljøer og længere sammenhængende forløb, som gør, at man ikke allerede i en alder af 15 til 16 år skal tage stilling til en bestemt karriere, men faktisk får lov til at være ung og udvikle sig sammen med sine kammerater. Vi skal have placeret erhvervsuddannelser som de erhvervskompetencegivende voksenuddannelser, som de i realiteten allerede er i dag, hvor to tredjedele af eleverne er over 25 år.

Og så skal det nye system indrettes, så det skaber flere og langt mere fleksible veje, som holder muligheder åbne i længere tid og skaber gode og meningsfulde meritmuligheder for dem, der har behov for at ændre kurs undervejs. Der bør ikke være lukkede døre, og vi skal have flere unge til at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det skylder vi de unge og deres muligheder i livet. Det nye uddannelseslandskab må heller ikke skade optaget på professionsuddannelser, og sammen med en styrkelse af gymnasial supplering vil man kunne fremme ambitionen om livslang læring såvel som åbne mulighederne for unge i uddannelsessystemet.

Når det er sagt, vover vi alligevel pelsen med at tegne streger og komme med et konkret bud på en videreudvikling af Reformkommissionens forslag om en HPX. I vores model indeholder den elementer fra 10. klasse og erhvervsskolernes grundforløb 1 suppleret med nogle almene gymnasiale fag. Derudover foreslår vi HFX, hvor den to-årige HF udvikles til også at kunne tilbyde fagpakker målrettet erhvervsuddannelserne.

LÆS OGSÅ: Nina Smiths bud på to nye uddannelser: Erhvervsuddannelserne skal udelukkende være voksenuddannelser

På den måde skaber vi et bredt ungdomsuddannelsesbillede, hvor der er glidende overgange fra det praktiske til det boglige fremfor at se de to som dikotomiske modsætninger. Vi mener også, at vores model med fordel vil kunne implementeres på forskellige måder rundt omkring i landet. I nogle byer vil det give mening at placere de nye uddannelser på en erhvervsskole, andre steder på et gymnasium. Vi vil måske endda se, at forskellige uddannelsesinstitutioner samarbejder om en lokal løsning til gavn for de unge. 

Frem for alt skal vi have modet til at gøre noget. Vi kan ikke fortsætte som hidtil, for det nuværende system af ungdomsuddannelser giver ikke alle unge de rette og attraktive valgmuligheder. Og vi skal have modet til at investere i de unges uddannelser, så det ikke ender som en spareøvelse, men rent faktisk bidrager til at skabe de bedste forudsætninger for
kommende medarbejdere på vores arbejdspladser. 

Aarhus Kommune er klar til at afprøve og videreudvikle HPX og HFX. Lad os skabe et uddannelsessystem, hvor alle unge – både dem med teoretiske og praktiske interesser – får de bedste muligheder for at udvikle deres potentiale og bidrage til samfundet.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR