Grandjean: 7-trinsskalaen – en hæmsko for elever på EUD og FGU
NU HAR DEBATTEN om vores 7-trins karakterskala igen fået liv - her næsten fire år efter, at den politisk nedsatte ekspertgruppe afleverede deres grundige redegørelse om en mulig reform af karakterskalaen.
Det har været fire år næsten helt uden politisk interesse og i hvert fald helt uden politisk handling. Når der nu igen er fokus på vores karakterskala, så vil jeg anbefale alle - også politikerne - til at læse eller genlæse ekspertgruppens rapport.
Barriere for progression
Mens den nuværende skala blev introduceret med intentionen om at skabe en mere internationalt sammenlignelig vurderingsmetode, står vi i dag over for en række pædagogiske og læringsmæssige udfordringer, der peger på behovet for en revurdering af karaktersystemet.
Et af de mest gennemgribende problemer med 7-trinsskalaen er de store spring mellem de midterste karakterer: 4, 7 og 10. Disse trin gør det svært at synliggøre elevernes og de studerendes faglige progression. Eksempelvis kan der være en stor forskel i indsats og faglighed mellem en præstation, der opnår karakteren 7, og en der når karakteren 10.
Dette efterlader en stor gruppe af elever, der måske har forbedret sig væsentligt, men som ikke kan se deres progression afspejlet i karakteren, fordi springet fra 7 til 10 er for stort. Særligt når man arbejder med unge, der enten har meget lav læringsmotivation, dårligt selvværd eller forskellige former for psykiske udfordringer, så er en synliggørelse af deres faglige udvikling særlig vigtig.
I denne gruppe af unge er der en del af på landets FGU-institutioner og på erhvervsuddannelserne, og her vil man i den grad kunne høste fordel af, hvis man via en reformeret karakterskala i højere grad kunne synliggøre progression og de unges læringsudvikling.
LÆS OGSÅ: Sammenhæng mellem lave afgangskarakterer og skolepraktik
Og på erhvervsuddannelserne, hvor praktiske færdigheder ofte udvikles i små, men vigtige skridt, er det altafgørende at kunne måle og anerkende progression. Et system, hvor en elev går fra at levere en præstation, der bedømmes som "god" (7), til "rigtig god" (10), uden en mellemstation, svækker motivationen og skaber en uretfærdig incitamentsstruktur. Dette problem gør sig også gældende i gymnasieskolen, hvor elever, der måske netop har overvundet betydelige faglige udfordringer, oplever, at deres fremskridt ikke belønnes tilstrækkeligt.
Karakteren 7 – en problematisk mellemstation
Karakteren 7 står centralt i denne problematik. Som en middelkarakter skal 7 repræsentere en præstation, der er tilfredsstillende - men ikke fremragende. Alligevel placerer 7 sig i midten af et system, hvor forskellen opad til 10 og nedad til 4 er markant.
Dette skaber en situation, hvor karakteren 7 ofte opfattes som en ”standardkarakter”, mens de lavere karakterer (4 og 02) fremstår som deciderede nederlag, og de højere karakterer (10 og 12) som nærmest uopnåelige mål og de eneste der kan tilskrives en oplevelse af succes. Dermed risikerer vi, at fastholde elever i en præstationsmæssig middelposition uden mod, håb og incitamenter til at stræbe mod højere præstationer, da skridtet er for stort og kan virke urealistisk.
I erhvervsuddannelserne kan dette være særligt problematisk, da praktiske færdigheder kræver løbende forbedring og præcision. Her burde et karaktersystem i stedet understøtte en tydelig og retfærdig anerkendelse af små fremskridt og finjusteringer, som over tid kan lede til markant forbedrede resultater.
Hvad kan vi lære af ekspertgruppen?
Ekspertgruppen, der har arbejdet med at vurdere den nuværende 7-trinsskala, har peget på flere modeller for en revideret karakterskala, som potentielt kan løse nogle af disse udfordringer.
Et af forslagene er en videreudvikling af 7-trinsskalaen, hvor karaktertrinene justeres for at mindske de store spring. Eksempelvis foreslås det, at karakteren 7 opdeles i to trin, således at der skabes en mere glidende overgang mellem de forskellige præstationsniveauer. En anden overvejelse er at genindføre 13-skalaen eller introducere en ny karakterskala med flere trin, som giver bedre muligheder for at afspejle små fremskridt og differentierede præstationer.
LÆS OGSÅ: Debat: Karakterer er blevet en ensidig målestok for de unges oplevelse af succes
Disse modeller rummer potentialet til at skabe en mere retfærdig og differentieret vurderingsform, der i højere grad kan fremme og synliggøre elevernes faglige progression. Særligt i erhvervsuddannelserne kan en sådan justering være med til at styrke den pædagogiske tilgang og motivere eleverne til at stræbe efter faglig forbedring i hver enkelt opgave og udfordring.
Tid til handling
Lad der ikke gå endnu fire år uden, at I grundigt overvejer ekspertgruppens anbefalinger. Uden at I med nysgerrig interesse betragter, hvorledes vores karakterskala påvirker de unge. Og uden at I tager initiativ til handling.
Det er nødvendigt, at vi tør tænke nyt og overveje, hvordan en revideret karakterskala kan fremme læring, motivation og trivsel på alle niveauer – både i gymnasiet, på FGU og på erhvervsuddannelserne. En skala der i højere grad anerkender de små skridt på vej mod de store mål og som motiverer til fortsat forbedring.
