HK-formænd: Vores cybersikkerhed bør styrkes med flere veje ind i faget
DAG OG NAT SIDDER IT-SKURKE på lur for at trænge ind i virksomheders og myndigheders it-systemer. Det kunne lyde som en karikeret intro til en dystopisk B-film fra 90’erne, men det er virkeligheden her i 2024, hvor både forretningshemmeligheder og kritisk infrastruktur konstant er truet.
Center for Cybersikkerhed har gang på gang advaret om, at cyberangreb er en af de største samfundsmæssige trusler og har senest i juni i år hævet trusselsniveauet for destruktive cyberangreb mod Danmark.
Truslen forstærkes kun af, at der her og nu ikke er nok kvalificeret arbejdskraft til at imødegå den. Blandt andet viser en Rambøll-rapport, at hver anden privat virksomhed herhjemme og knap hver anden offentlige virksomhed i Danmark ikke vil kunne håndtere et cyberangreb. Ganske enkelt fordi de ikke har kompetencerne til at håndtere det nuværende og stigende trusselsniveau.
I HK organiserer vi omkring 17.000 it-medarbejdere, der blandt andet arbejder med at vedligeholde, udvikle og beskytte data og it-infrastruktur i det private erhvervsliv samt i staten, kommuner og regioner.
Derudover samarbejder HK tæt med arbejdsgiverorganisationer og erhvervsakademier om udvikling af en række af de korte videregående uddannelser på blandt andet it-området. De seneste år har vi derfor arbejdet for en ny cyberspecialist-uddannelse, der skal styrke og udvide talentmassen, hvorfra vi kan rekruttere til de vigtige job inden for cybersikkerhed i Danmark.
Skab flere veje ind i faget
For os i HK er det afgørende, at vi tænker mere fleksibilitet ind i vores cybersikkerhedsuddannelser. Vi skal kunne rekruttere bredere til feltet, end vi gør i dag. Netop it-faget er kendetegnet ved, at kompleksiteten og ansvaret i jobbet ikke nødvendigvis flugter med medarbejderens formelle uddannelsesniveau. Det er ikke kun folk med en længere akademisk uddannelse, der kan varetage vigtige, komplekse og specialiserede arbejdsopgaver med cybersikkerhed. Derfor har vi brug for flere veje ind i faget end tre til fem år på universitetet.
Af samme grund glæder vi os over at se vores forslag til en cyberspecialistuddannelse afspejle sig i en ansøgning, der i disse dage ryger fra Københavns Erhvervsakademi til godkendelse hos Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Ansøgningen går på at oprette en uddannelse til professionsbachelor i it-sikkerhed. Det nyskabende ved denne er netop, at der er mulighed for at stige af uddannelsen efter to år og herfra tage hul på en karriere som it-sikkerhedstekniker eller omvendt først at stige på uddannelsen to år inde, hvis man allerede er uddannet datamatiker eller it-teknolog - men gerne vil specialisere sig i cybersikkerhed.
Cyberværnepligt som katapult
En anden gruppe, der med fordel kunne få mulighed for at ’stige på’ uddannelsen, er dem, der hvert år færdiggør cyberværnepligten i Forsvaret. Ordningen er populær og i den grad nødvendig, og vi bør i højere grad udnytte og bygge videre på de cyberværnepligtiges interesser og kompetencer, så værnepligten i endnu højere grad kan være en katapult ind i en karriere inden for cybersikkerhed. Samtidig bør uddannelsens praktiksemester kunne tilbringes i både det private erhvervsliv og Forsvaret.
Med et gennemdigitaliseret samfund, nye EU-krav til cybersikkerhed, og den konstante trussel om hackerangreb er der akut behov for, at vi får uddannet flere specialister i cybersikkerhed. Lad os derfor tænke i flere og mere fleksible veje derhen. Så flere kandidater kan komme hurtigere i arbejde og bidrage til at beskytte vores virksomheder, vores infrastruktur og vores demokratiske institutioner.
