Camilla Wang: Regeringens ungdomsuddannelsesreform skal åbne døre – og give flere unge lyst til en professionsuddannelse

Camilla_Wang_Danske_Professionsh__jskoler_Pressefoto_1920px_tre_to
Foto: Danske Professionshøjskoler, pressefoto
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

BØRNE- OG UNDERVISNINGSMINISTER Mattias Tesfaye har annonceret – og brugt Sorømødet til at diskutere – en reform af ungdomsuddannelserne, der blandt andet vil byde på en ny erhvervsrettet gymnasial ungdomsuddannelse. Og et nyt ungdomsuddannelseslandskab, hvor det i fremtiden er hele 90 procent af en ungdomsårgang, der skal fortsætte på en gymnasial uddannelse.

Danske Professionshøjskoler hilser en reform velkommen. Det nuværende ungdomsuddannelsessystem er med til at skabe en skævhed i unges uddannelsesvalg i retning af de akademiske uddannelser. Det betyder, at vi som samfund mangler de samme unge i vigtige og samfundsbærende fag som pædagog- og sygeplejerskefaget, men også i fag til den grønne omstilling som fx bygningskonstruktør. Den kommende reform bør derfor også måles på, om den giver flere unge lyst og kompetencer til at gennemføre en professionsuddannelse. 

LÆS OGSÅ: Overblik: Se alle artikler om en ny ungdomsuddannelse

Det er ikke en let sag at ændre på dybe trends i uddannelsesvalg og opfattelsen af, hvad der er attraktivt. Derfor er det helt afgørende, at en reform resulterer i to forskellige, men tydeligt ligeværdige og fagligt attraktive ungdomsuddannelsesveje.

Hvis det skal lykkes, er følgende fem forhold essentielle: 

1. Ambitionsniveauet i en ny erhvervsrettet gymnasial ungdomsuddannelse skal være tårnhøjt

At uddanne sig i et praktisk fag skal være lige så attraktivt, fagligt udfordrende og prestigefyldt, som at uddanne sig bogligt. Det gælder hele vejen i uddannelsessystemet – fra folkeskolen, over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. Helt fejlagtigt har vi i Danmark bygget et uddannelsessystem, hvor den boglige retning er mest attraktiv, når unge skal vælge ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. 

Hvis en ny erhvervsrettet gymnasial ungdomsuddannelse skal blive en succes, skal der investeres massivt i fagene og i de fysiske faciliteter. Det skal være tydeligt for alle, at den nye erhvervsrettede gymnasiale ungdomsuddannelse ikke er en andenrangs-uddannelse, men en uddannelse for dem, der ikke kun vil læse, men også vil eksperimentere, træne, øve og opbygge praktisk viden og kunnen.

2. Fag på A-niveau skal også være del af en ny erhvervsrettet gymnasial ungdomsuddannelse 

Mattias Tesfaye har flere steder nævnt, at én af forskellene på de to gymnasiale veje skal være fagenes niveauer. Hvor STX udbyder fag som for eksempel dansk, matematik og engelsk på A-niveau, skal den nye erhvervsrettede gymnasiale ungdomsuddannelse udbyde fag på B- og C-niveau. Det vil være en helt forkert vej at gå. 

Forskellen mellem det boglige og praktiske er ikke en forskel i niveau, men i fagenes og didaktikkens væsen. Hvor dansk på A-niveau det ene sted er litterær analyse af Klaus Rifbjergs værker, er det for eksempel faglig argumentation og fortolkning af en kompleks børnefaglig undersøgelse det andet sted. Der skal derfor fremover være A-niveauer på praksis’ præmisser. 

Vi har brug for et højt fagligt niveau hos fremtidens professionelle, der skal behandle multisyge på hospitalet, håndtere specialiserede anbringelsesforløb eller udvikle den grønne omstilling. Og husk, at dygtige praktikere også behøver teori og bøger. Det er ikke et enten eller.

3. Tre års ungdomsuddannelse skal ikke kun være for de boglige

Vil man være pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver eller bygningskonstruktør, kræver det gode faglige forudsætninger, men også en personlig modenhed. På mange måder er ovenstående eksempler på mere krævende uddannelser og job end dem, hvor man lever en vis beskyttet tilværelse bag en computer. I dag er det et tydeligt mønster på professionshøjskolerne, at studerende med en toårig HF-baggrund falder markant mere fra end studerende med STX-baggrund. 

LÆS OGSÅ: Frafaldet på pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen er vokset med 61 og 40 procent og er nu rekordhøjt

Der er behov for, at studerende har et solidt fagligt fundament at stå på – for eksempel når den sygeplejerskestuderende skal til prøve i farmakologi, der kræver grundige matematiske kompetencer. Eller når den pædagogstuderende konfronteres med et både fagligt og menneskeligt udfordrende arbejdsmiljø på en institution for unge kriminelle. De unge, der vælger den nye erhvervsrettede gymnasiale ungdomsuddannelse, har ligesom STX-elever brug for tre år for at blive både fagligt og modenhedsmæssigt klar til at gennemføre en professionsuddannelse. 

4. STX må ikke alene pege mod universitetet

Allerede i dag er det en udfordring, at elever på STX alt for ensidigt møder fag, der stort set én til én er skåret over universitetsfag. Og lærere, der primært kender til universitetet som uddannelsesvej og derfor naturligt vejleder eleverne i den retning. 

Det er vigtigt, at STX i en ungdomsuddannelsesreform ikke i endnu højere grad bliver forskole til universitetet, men at eleverne møder andre fag og fagligt indhold end i dag. Det kan for eksempel være gennem et pædagogik- eller sundhedsfag. Men det kan også være det faglige indhold i nuværende fag, der drejes i retning af fagligheden i professionsuddannelser. Det sidste kan understøttes af faglige brobygningsforløb, hvor gymnasieeleverne får et indblik i fagligheden også på mere praksisrettede uddannelser. 

5. Begge ungdomsuddannelser skal åbne døre til alle videregående uddannelser

De unge skal ikke tvinges til et tidligt valg, der er alt for definerende. Så ved vi, at de vælger den vej, der åbner flest veje – uanset om det faktisk passer til deres evner og interesser. Derfor skal det være tydeligt, at uanset om man vælger STX eller den nye erhvervsrettede gymnasiale ungdomsuddannelse, så giver begge to adgang til alle videregående uddannelser. 

At nytænke et ungdomsuddannelsessystem i sammenhæng og balance er et stort, vigtigt og ikke mindst svært projekt. Vi håber, at det lykkes at give de praksisrettede uddannelser et helt nyt fokus og en stærkere status, så vi får to forskellige, men ligeværdige og lige attraktive uddannelsesveje – fra folkeskole til videregående uddannelser. Det har både de unge og Danmark brug for!

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR