Tænketanken DEA: De store professionsbacheloruddannelser står overfor tre centrale udfordringer
MANGLEN PÅ ARBEJDSKRAFT melder sig på mange områder. Det gælder også ift. arbejdskraften fra de fire store professionsbacheloruddannelser.
Med bl.a. minimumsnormeringer i daginstitutioner og en større og aldrende befolkning, der vil få behov for sundhedsydelser, ser efterspørgslen efter fx pædagoger og sygeplejersker ikke ud til at blive mindre i de kommende år.
SERIE: Hvordan løser vi rekrutteringsudfordringen?
Adskillige af de fag, der udgør rygraden af velfærdssamfundet, er midt i en rekrutteringskrise. Tendensen slår også igennem på uddannelsesområdet, hvor ansøgningstallene er stødt faldende til fag som lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og sosu-fagene.
Men hvilket problem er særligt bekymrende? Og hvordan løser vi det?
Det spørger A4 Uddannelse om i denne debatserie. Vil du bidrage, så send dit indlæg på cirka 600 ord til [email protected].
Indlæg i serien:
- Mads Fjord Jørgensen, fagchef i tænketanken DEA
- Tanja Nielsen og Vinni Jakobsen, formand og næstformand for social- og sundhedssektoren i FOA
- Christina Barfoed-Høj, direktør i Danmarks Evalueringsinstitut
- Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler
- Karen Friis Bach, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg
- Sofie Lippert, uddannelsesordfører for SF
- Emilie Agner Damm, analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
- Mikkel Giver Kjer, senioranalytiker VIVE
- Michael Ziegler, formand KL’s Løn- og Personaleudvalg
- Elisa Rimpler, formand BUPL
- Nanna Højlund, næstformand Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Randi Brinckmann, dekan for det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
- Benny Andersen, formand i Socialpædagogerne
Der er især tre udfordringer for de fire store professionsbacheloruddannelser, der skal tages hånd om, hvis vi skal vende den kedelige udvikling, vi pt. er vidne til.
Mindre ungdomsårgange
Optagelsestallene fra sidste år var ikke munter læsning. På de fire de store professionsbacheloruddannelser var optaget ikke blot lavere end i rekordårene under corona, men også lave sammenlignet med årene før.
LÆS OGSÅ: Reformkommissionen vil have flere ind på professionshøjskoler og erhvervsakademier
Den nedadgående tendens er særligt problematisk, fordi vi i disse år ser ind i faldende ungdomsårgange. Kombinationen af faldende interesse for at læse uddannelserne kombineret med færre unge kan medføre, at optaget ikke vender tilbage til et niveau fra årene før corona foreløbigt.
Svært at tiltrække og fastholde de fagligt stærke
En DEA-analyse fra efteråret viser, at i takt med at flere tager en videregående uddannelse i dag sammenlignet med for femten år siden, er særligt andelen af unge med svage faglige studieforudsætninger på professionsbacheloruddannelserne vokset. Det medfører en større opgave med at løfte de studerende til et tilstrækkeligt fagligt niveau.
Stigende efterspørgsel, mindre ungdomsårgange, fagligt svagere studerende og en begrænset rekrutteringspulje er en giftig cocktail for vores velfærdssamfund
Mads Fjord Jørgensen, fagchef Tænketanken DEA
Når flere af de studerende har svage faglige forudsætninger, øges risikoen også for frafald blandt både de fagligt svage og fagligt stærke. For de svageste sker det, fordi de har vanskeligere ved at leve op til de faglige krav. Og blandt de fagligt stærkeste øges frafaldsrisikoen samtidig – sandsynligvis fordi de søger mod andre uddannelser, hvis de ikke oplever, at det faglige miljø er attraktivt og udfordrende.
Derudover finder en anden DEA-analyse, at studiesøgende med høje gymnasiesnit fravælger uddannelser, hvor de medstuderende har lave karakterer.
De fire store professionsbacheloruddannelser befinder sig altså i en negativ spiral; dels har de vanskeligt ved at tiltrække studerende med stærke faglige studieforudsætninger. Dels svært ved at fastholde dem, de faktisk optager.
De fire store professionsbacheloruddannelser kæmper om de samme studerende
En tredje DEA-analyse viser, at de fire store professionsbacheloruddannelser lige nu kæmper om den samme begrænsede gruppe ansøgere. For uanset om vi ser på ansøgerne til lærer-, pædagog-, sygeplejerske- eller socialrådgiveruddannelsen, vil mange af dem, der søger mere end én uddannelse, også have valgt én af de øvrige tre uddannelser.
LÆS OGSÅ: Usikkerhed om næste års midler til pædagoguddannelsen: “Vi er i gang med at varsle fyringer”
Hvis du finder pædagogstudiet fagligt attraktivt, men også har blikket åbent for andre uddannelser, tyder det med andre ord på, at du vil være interesseret i en beslægtet uddannelse - som sygeplejerske-, lærer- eller socialrådgiverstudiet.
Det er derfor et langt, sejt træk at øge rekrutteringspuljen, hvis vi fx både vil have flere pædagoger i daginstitutionerne og flere sygeplejersker på hospitalerne.
Behov for en national rekrutteringsplan
Stigende efterspørgsel, mindre ungdomsårgange, fagligt svagere studerende og en begrænset rekrutteringspulje er en giftig cocktail for vores velfærdssamfund. Og da de fire store professionsbacheloruddannelser på mange måder deler skæbne, skal der også findes fælles løsninger.
Det kalder på en national rekrutteringsplan, der både skal sigte mod at øge interessen for sygeplejerske-, lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelserne, og åbne fagene for en bredere gruppe af studerende – heriblandt flere af de mest talentfulde studerende.
LÆS OGSÅ: A4 Uddannelse udvider med tiltrængt fokus på professionshøjskoler og erhvervsakademier
Udfordringerne på uddannelserne løses ikke med et snuptag. Der er også noget at tage fat på, hvad angår rammerne for uddannelserne og det efterfølgende arbejdsliv, hvis professionerne skal være attraktive for flere.
En national rekrutteringsplan er derfor et første skridt, men bør være ét blandt flere initiativer for at adressere udfordringerne for de store professionsbacheloruddannelser, som er så centrale for vores velfærdssamfund.
