VIA henter ny dekan hos Randers Social- og Sundhedsskole
VIA har fået ny dekan. Foto: VIA
Uddannelseschef på Randers Social- og Sundhedsskole bliver dekan på VIA.
Den 1. februar 2025 tiltræder Jesper Skorstengaard som uddannelsesdekan for VIA University Colleges (VIA) sundhedsuddannelser i Region Midtjylland.
Det skriver VIA i en pressemeddelelse.
Han bliver dekan for seks uddannelsesledere samt den øverst personaleansvarlige for alle underviserne, de administrative medarbejdere og de øvrige ansatte på
VIA's sundhedsuddannelser i Aarhus, Randers, Horsens og Holstebro.
En af hans opgaver bliver at implementere de relevante dele i den kommende reform af professionsuddannelserne.
Han kommer fra en stilling som uddannelseschef på Randers Social- og Sundhedsskole siden 2022.