EVA: Vigtigt med en klar og fælles tilgang til SPS på erhvervsskoler
ANTALLET AF ELEVER med særlige støttebehov på ungdomsuddannelserne er steget, og det giver anledning til debat om, hvordan SPS-ordningen fungerer.
Uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer anerkender potentialet i SPS-ordningen, men fremhæver samtidig, at det er en svær opgave at løfte for skolerne, og de efterlyser flere ressourcer og mindre administration.
Regler, der opleves mindre omstændelige, kan godt være en del af løsningen. Men mindre bureaukrati gør det ikke alene, viser undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). EVA dokumenterer store forskelle på organiseringen og prioriteringen af den SPS, som uddannelsesinstitutionerne yder til deres elever, særligt når de er i oplæring.
Stor forskel på støtte på tværs af erhvervsskoler
Forskellene i støtten kan handle om mange ting, men ofte afhænger det af, hvordan erhvervsskolerne prioriterer og organiserer SPS, samt hvorvidt der er en fælles tilgang til og strategi for arbejdet:
I den ene ende af spektret findes skoler, hvor kun SPS-teamet er involveret i at yde støtte til eleverne, og hvor indsatsen begrænses af de timer, der finansieres af SPS-ordningen. Dette dækker kun konfrontationstiden med eleven, hvilket betyder, at de medarbejdere, der yder støtten, ikke har mulighed for at være i dialog med skolens lærere eller den virksomhed, eleven skal i oplæring hos. SPS bliver derfor et ’isoleret’ tilbud.
LÆS OGSÅ: Analyse: Lærlinge får ikke tilstrækkelig socialpædagogisk støtte af virksomhederne
I den anden ende af spektret er der skoler, hvor den øverste ledelse bakker op om arbejdet med SPS, og hvor ordningen tænkes sammen med skolens øvrige arbejde for at sikre god trivsel, fagligt engagement og gennemførelse. Her prioriteres det, at støttegiverne for eksempel kan sparre med lærerne og klæde virksomhederne på til at modtage elever med SPS-behov. SPS bliver her et element i en samlet gennemførelsestilgang og udvikling af en undervisning, der favner flere og forskellige elever.
Ledelsen skal kunne se værdien
Hvorfor er der så store forskelle på SPS fra skole til skole, fristes man til at spørge.
En væsentlig grund er, at flere elever får behov for støtte i en tid med økonomisk pres. Det er ikke altid let for skolerne at finde ressourcer til at investere i SPS, og derfor skal ledelsen kunne se værdien af SPS, og hvordan SPS kan spille sammen med andre aktiviteter og undervisningen, for at prioritere det som en vigtig del af skolens arbejde.
LÆS OGSÅ: Antallet af erhvervsskole-elever med særlige behov er mere end fordoblet
Derfor er det vigtigt, at der systematisk følges op på SPS, og at virkningerne dokumenteres - eksempelvis ved at se på elevernes fravær og gennemførelse og indsamle feedback fra både elever og virksomheder. Denne dokumentation kan hjælpe med at styrke skoleledelsernes opmærksomhed om ordningens betydning.
Bedre støtte med en fælles tilgang
SPS gør en reel forskel for de elever, der med den rette støtte har lige så gode muligheder for at gennemføre deres ungdomsuddannelse som deres klassekammerater, dokumenterer EVA’s undersøgelser. Samtidig ser vi, at støtten bliver mere effektiv, når den ikke er isoleret, men tænkes sammen med andre støttefunktioner på skolen, og når der generelt samarbejdes om SPS på skolen.
Vejen til bedre SPS handler derfor ikke kun om økonomi og administration, men også om kultur, organisering og ledelse. Hvis alle elever skal sikres den støtte, de har brug for, er det vigtigt, at skoleledelserne sørger for, at der findes en klar og fælles tilgang til SPS på skolerne. Det er gennem en sådan helhedsorienteret tilgang, at SPS kan styrkes og vi dermed sikrer, at alle elever får de bedste muligheder for at gennemføre deres ungdomsuddannelse og tage de næste skridt i livet.
