Efter en bombetrussel hjalp læreren Henrik sin skole igennem en svær tid

Henrik_Vesterl__kke_foto_af_Carsten_Olsen1__1_
Midt i den voldsomme oplevelse har tillidsrepræsentant Henrik Vesterløkke formået at løfte sine kolleger godt ud på den anden side. Foto: Privat
ÅRETS TR: I forbindelse med en traumatiserende oplevelse på skolen tog lærer Henrik Vesterløkke sig både af sine kolleger, lod forvaltningen vide, at situationen ikke blev håndteret godt nok, og sikrede bedre krisehåndtering i fremtiden.

I december sidste år blev Skolen på Amagerbro udsat en bombetrussel. En traumatiserende oplevelse, der siden kom til at betyde, at skolen både mistede sin skoleleder og en lærer, fordi de ikke følte sig trygge på skolen.

Midt i den voldsomme oplevelse har tillidsrepræsentant Henrik Vesterløkke formået at løfte sine kolleger godt ud på den anden side. Og derfor er han indstillet til prisen som Årets TR 2024.

"Jeg har aldrig haft en bedre TR i min 25 år på arbejdsmarkedet," skriver en kollega i indstillingen.

Artiklen fortsætter under videoen

Udover at støtte sine kolleger har Henrik Vesterløkke påtalt over for de ansvarlige, at situationen ikke blev håndteret godt nok, og han har samtidig været med til at sikre bedre krisehåndtering for lærere og elever i fremtidige situationer - både på sin egen og andre skoler. 

"Det har været en lang sej kamp også at hjælpe og være der for alle os lærerer, som blev traumatiserede i denne situation. Derfor indstiller jeg Henrik, da han gør alt, hvad han kan, for at løfte personalet samtidig med at møde os i det, vi er i," står der i indstillingen. 

Udover at stille op i en særlig og voldsom situation, beskriver Henrik Vesterløkkes kollega, at han bidrager til fællesskabet ved at spille harmonika med skolebandet til alle fester.

Årets TR 2024 afholdes tirsdag den 12. november i Cirkusbygningen i København.

GDPR