Lise Johansen forlader Kvinderådet og bliver leder i BUPL

Lise_foto__1_
"Jeg glæder mig helt vildt. Selvom det også bliver svært at tage afsked med Kvinderådet; med verdens bedste og dygtigste sekretariat, med en fantastisk styrelse og med engagerede aktivister og medlemsorganisationer," siger Lise Johansen, der forlader Kvinderådet for en stilling i BUPL. Foto: Privatfoto
Kvinderådets direktør skifter til BUPL, hvor hun skal være leder for Løn og Vilkår.

Kvinderådet, der for nyligt har fået ny forkvinde, skal nu også til at se sig om efter en ny direktør. Den nuværende, Lise Johansen, har nemlig fået nyt job. 

1. juni skal hun være leder for Løn og Vilkår hos pædagogernes fagforbund, BUPL. Her vil hun fortsætte arbejdet for den ligeløn, der er blevet en rød tråd i hendes arbejdsliv. Det skriver den afgående direktør på Facebook.

"Jeg glæder mig helt vildt. Selvom det også bliver svært at tage afsked med Kvinderådet; med verdens bedste og dygtigste sekretariat, med en fantastisk styrelse og med engagerede aktivister og medlemsorganisationer," lyder det i opslaget. 

GDPR