Louise udfører sin pædagogik med beundringsværdig empati

Louise_thorlacius_bredformat
Louise Thorlacius er 36 år og har arbejdet på SpilOpen i lidt over et år. Foto: Privat
36-årige Louise Thorlacius omfavner og udfører sin pædagogiske praksis som pædagog på SpilOpen med kæmpe faglighed og beundringsværdig empati. Det har givet hende en plads på talentlisten 'Talent for mennesker'.

Respektfuld, lyttende og kærlig. 

De tre ord beskriver pædagog Louise Thorlacius' møde med børnene og forældrene på SpilOpen ifølge hendes kollega Marie Klint. 

"Hun en inspirationskilde for mig, og jeg smittes af hendes gode humør og input," skriver Marie Klint i indstillingen.

Fakta: Talent for mennesker 2024

Ambitioner og karrieredrømme er ikke kun forbeholdt unge i erhvervslivet. Med den nye talentliste 'Talent for mennesker' vil vi på A4 Medier hylde velfærdssamfundets unge talenter med fokus på den helt særlige faglighed, der alt for ofte bliver overset i det brede mediebillede

'Talent for mennesker' skal fremhæve de unge mennesker, der kan noget helt særligt med deres medborgere. Dem, der får samfundet til at hænge sammen ved at give os en god start på livet, en støttende hånd i svære tider og en værdig alderdom

Vi på A4 Medier har udvalgt talenterne til den endelige liste blandt mange indstillede med vægt på de faglige kvaliteter, som er fremhævet i indstillingerne

For at komme med på listen skal man være 36 år eller yngre og være ansat i et velfærdsfag. Det kan være som fængsels- eller politibetjent, socialrådgiver, pædagog, lærer, sygeplejerske, sosu, i administration eller andre fag i velfærdsrettede fag

Find portrætterne af de udvalgte til ‘Talent for mennesker’

Samtidig er Louise Thorlacius en troværdig voksen, som børnene kan regne med.

"Hun gør, hvad hun siger, og siger, hvad hun gør," understreger Marie Klint.

Derudover fremhæves Louise Thorlacius som en igangsætter, der er god til at gribe bolde og altid er velovervejet og engageret i egne opgaver såvel som kollegers.

Derfor er Louise Thorlacius  blandt de 50 udvalgte til 'Talent for mennesker'.

GDPR