Ligestilling på topplan:
Nye tal: Kun hver tredje folketingskandidat er kvinde

Det snarlige valg til Folketinget bliver næppe det valg, der kommer til at sikre lige mange mænd og kvinder i det danske parlament.

I hvert fald er kun 36 procent af kandidaterne til folketingsvalget kvinder. 492 mænd og 277 kvinder er valgt som folketingskandidater, viser en optælling gennemført af A4 Medier.  

SF og Radikale stiller med en kandidatliste med næsten lige mange kvinder og mænd. Begge partier har 37 kvinder og 40 mænd på stemmesedlerne, hvilket giver en andel af kvindelige folketingskandidater på 48 procent.

Liberal Alliance (LA) har bundrekord med kun 15 opstillede kvinder rundt om i Danmark. Og LA-kvinder glimrer ved deres fravær på stemmesedlerne i både Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds og på Bornholm.

Her kan LA-vælgerne vælge mellem tolv mænd og nul kvinder.

Nye Borgerlige stiller med 26 procent kvindelige kandidater, mens Socialdemokratiet kun kan mønstre 28 procent kvindelige kandidater og havner på en tredjesidste plads. 

Optællingen fra A4 Medier er gennemført 2. april. Et par partier mangler at vælge kandidater til nogle få kredse, så det endelige tal kan ændre sig.  

SF-formand: Et demokratisk problem

SF-formand Pia Olsen Dyhr er kisteglad for, at SF stiller med et kandidathold med cirka lige mange mænd og kvinder.  

- Halvdelen af befolkningen er kvinder, og i mine øjne burde alle partier stræbe efter, at folketingskandidaterne afspejler befolkningen, siger hun.

Pia Olsen Dyhr finder det nedslående, at kvindernes repræsentation på politiske poster herhjemme ikke har rykket sig nævneværdigt i flere årtier. Og når kun hver tredje kandidat er kvinde ved det kommende valg, er det svært at tro på et gennembrud for langt flere kvinder i Folketinget i denne omgang, betoner hun.

- Det er en skandale, at kun 36 procent af kandidaterne til Folketinget er kvinder. Når der er så få kvindelige kandidater, bliver det svært at sørge for, at Folketinget bliver sammensat på en måde, så vi afspejler befolkningen. Så det er et demokratisk problem, siger hun.

Gruppenæstformand i Radikale Sofie Carsten Nielsen er stolt over, at partiet sammen med SF ligger i front med flest kvindelige folketingskandidater og kalder det resultatet af, at både partiledelse og lokalafdelinger har haft skarp opmærksomhed på at opfordre kvinder til at stille op. 

Nødvendigt med mangfoldigheds-strategi

Men ligesom Pia Olsen Dyhr kalder Sofie Carsten Nielsen det ærgerligt, at det i 2019 står så sløjt til med at opstille kvinder hos de fleste partier. 

- Når der ikke er flere kvindelige kandidater, betyder det jo, at der sandsynligvis ikke kommer flere kvinder end i Folketinget end i dag, siger Sofie Carsten Nielsen.

Ved valget i 2015 blev 67 kvinder valgt ind i Folketinget, hvilket svarer til 37,4 procent af medlemmerne. Det var en tilbagegang fra valget i 2011, hvor 39 procent af Folketingets medlemmer blev kvinder. 

- Det går den forkerte vej, og det er i den grad sørgeligt. For at det skal gå den anden vej bør alle partier, inklusive vores eget, have konkrete strategier for en mere mangfoldig sammensætning.

- I 2019 finder du ikke en virksomhed med respekt for sig selv, der ikke arbejder med det her, og det skal politiske partier selvfølgelig også gøre, siger Sofie Carsten Nielsen, som også er Radikales ligestillingsordfører. 

55.000 stemmer kan rykke kønsbalancen

Kvinderådet har netop lanceret en ny kampagne 'Stem på en kvinde', hvor man opfordrer vælgerne til at stemme på en kvindelig kandidat ved det kommende valg. Beregninger fra Kvinderådet viser, at 55.000 nye, strategisk placerede stemmer på kvinder kan være nok til at skabe ligestilling i Folketinget. 

Direktør i Kvinderådet Lise Johansen pointerer, at magtens rum og den demokratiske debat skal være for begge køn, og derfor skal der arbejdes aktivt for at få flere kvinder ind i Folketinget.

- Det er ikke godt nok, at kun 36 procent af kandidaterne til folketingsvalget er kvinder. Få stemmer kan gøre et kæmpe udslag ved et valg, og derfor opfordrer vi folk til at kigge lidt bredere ud og tjekke de kvindelige kandidater ud, siger Lise Johansen og påpeger, at kvinder ofte står lidt længere nede på stemmesedlen end mænd. 

Slipsehold på Bornholm

Flere partier har sorte huller rundt om på Danmarkskortet, hvor der ikke opstilles en eneste kvindelig kandidat. Ud over Liberal Alliance, der stiller med et 'slipsehold' af mænd på Bornholm, i København og i Københavns Storkreds, gælder det også Nye Borgerlige. Nye Borgerlige kan ikke mønstre en eneste kvindelig kandidat i Nordjylland og på Bornholm.

Heller ikke Enhedslisten stiller med kvindelige kandidater på Bornholm.  

I Nordsjællands Storkreds har Socialdemokratiet opstillet en kvinde ekstra, fordi vælgerne ellers kun havde seks mænd at vælge imellem på stemmesedlen. Partiets love kræver, at begge køn skal være repræsenteret på stemmesedlen i alle storkredse.

Men skævt ser det også ud for Socialdemokratiet i Nordjylland, Sydjylland og på Fyn. Alle tre storkredse stiller kun med to kvinder på stemmesedlerne. I Sydjylland er der 11 mandlige kandidater og kun to på liste A.

Venstres hovedstad er for mænd  

Venstre har heller ikke meget at prale af. I Københavns storkreds er der 1 kvinde og 11 mænd på Venstres kandidatliste. Og på Sjælland er der kun 2 kvinder og 10 mænd. Til gengæld er der fifty fifty mænd og kvinder på Venstres liste i Østjyllands Storkreds. 

Konservative stiller med dobbelt så mange kvinder som mænd på Fyn. Fire kvindelige kandidater og to mandlige kandidater på Fyn.  

Set med kønsbriller ser opstillingen hos Dansk Folkeparti mest skæv ud i Østjyllands Storkreds, hvor der er ti mænd og kun en enkelt kvinde på stemmesedlen ud for liste O. I Nordjylland ser det ikke meget bedre ud med en kvinde og otte mænd opstillet for Dansk Folkeparti.

Til gengæld er der balance for Dansk Folkeparti  i Sydjylland, hvor der opstilles seks kvinder og seks mænd. 

Analyser fra folketingsvalget i 2015 af valgforskerne Kasper Møller Hansen og Rune Stubager viser, at SF, Enhedslisten, Alternativet og Socialdemokratiet alle har en overvægt af kvindelige vælgere. Således var 67 procent af SF's vælgere i 2015 kvinder, mens det for Socialdemokratiet var 56 procent. 

Liberal Alliance er ifølge valgforskernes analyse det mest rendyrkede 'mandeparti' med kun 39 procent kvindelige vælgere. 

Vælgerne skal tænke mangfoldighed

SF-formand Pia Olsen Dyhr mener, at vælgerne skal tænke mangfoldighed, når de går i stemmeboksen. 

- Hvis man gerne vil have et folketing præget af diversitet - hvor der både er kvinder og mænd, unge og gamle, folk der er faglærte, ufaglærte og med lange uddannelser, privat ansatte og offentlige ansatte - skal man hele tiden tænke balance, så Folketinget bliver bredt sammensat og afspejler befolkningen, siger hun.

Også Sofie Carsten Nielsen fra Radikale betoner, at vælgerne skal tænke over, hvor de sætter deres kryds. 

- Man bør også opfordre mænd til at stemme på kvinder. I dag er det typisk sådan, at mænd stemmer på mænd, og kvinder stemmer på både mænd og kvinder. Jeg vil gerne opfordre til, at man i højere grad stemmer på kvinder, for vi har brug for en mere mangfoldig repræsentation i Folketinget, siger Sofie Carsten Nielsen.

Sofie Carsten Nielsen tilføjer, at i dag er mange udvalg i Folketinget domineret af mænd, og som kvindelig politiker kan man føle sig meget alene, hvis man har plads i for eksempel Folketingets finansudvalg.  

Pia Olsen Dyhr fremhæver, at en mere ligelig kønsbalance i Folketinget også kan få betydning for, hvor stort fokus et politikområde kan få.

- Selvfølgelig er det først og fremmest ens politiske ståsted, der betyder noget. Men der er nogle alliancer på kryds og tværs af partier, der har betydning. Blandt andet om der skal flere pædagoger i daginstitutionerne. Sådan nogle emner der er der mere fokus på hos kvinder, siger SF-formanden.