Protest fra 332 tillidsrepræsentanter i HK Kommunal Hovedstaden: Regeringens besparelser rammer velfærden hårdt

DANSKERE KAN GODT forstå, at det er nødvendigt at have styr på økonomien. Nu er det regeringen, der skal lytte og forstå, at når så mange råber op, er regeringens sparepolitik gået for langt. Lyt til medarbejderne, lyt til de lokale politikere på tværs af partiskel, og lyt til de uafhængige økonomer. Ellers ender spareaben hos vores mindst ressourcestærke borgere.

Regeringen ligger, som den har redt, når de tre partiledere er blevet mødt af talrige buh-råb og protester på deres sommerbustur rundt i landet. Det skulle have været en charmeoffensiv, hvor Frederiksen, Løkke og Ellemann ville lytte til almindelige mennesker for at mindske afstanden mellem regeringen og befolkningen.

Men det er endt med højlydte protester med budskabet: ”I skærer for dybt i vores velfærd, og det er uacceptabelt”– især når der faktisk er råd til at forhindre de værste ulykker.

OG DET VIL OGSÅ være budskabet fra demonstrationen på slotspladsen, når politikerne mødes inden for
murene på Borgen tirsdag 3. oktober for at tage hul på et nyt folketingsår.

Vi er mange, der står i kø for at få regeringen til at lytte til budskabet. Regeringen fortæller selv, at forårets ualmindeligt stramme økonomiaftaler med kommuner og regioner blev til i skyggen af eftervirkningerne af coronaen og krigen i Ukraine – og regeringen har i mellemtiden selv bekræftet, at økonomien faktisk har det betydeligt bedre, end regeringen frygtede i foråret.

Det handler ikke om penge, har Frederiksen selv udtalt. Først fandt finansminister Nicolai Wammen de berømte 16 milliarder kroner ekstra i det såkaldte økonomiske råderum, og siden er der kommet yderligere 4-5 milliarder kronertil.

Derfor er det uacceptabelt, at regeringen hidtil har afvist at bruge det svulmende økonomiske råderum til at komme kommuner og regioner til undsætning. De sidder lige nu begravet i regneark og gør et helhjertet forsøg på at forvalte regeringens økonomiske prioriteringer. Regionerne siger, at de mangler 2,5 milliarder kroner, og kommunerne har samlet set brug for væsentligt flere penge for at kunne levere den velfærd, borgerne forventer. Alene på det specialiserede socialområde mangler der ifølge KL 4,3 milliarder kroner.

SELVFØLGEIG ENDER DET med, at kommuner og regioner får vedtaget de lokale budgetter 2024. Men det bliver med alvorlige velfærdsforringelser, der sender regeringens spareabe videre til borgerne - patienter, børn, gamle, ledige og de mest belastede unge, der ikke vil få den service, den omsorg og den velfærd, de har så hårdt brug for.

Det kan folk simpelthen ikke forstå – fordi det er uforståeligt, når der er milliarder i overskud.

Om det var de sure miner på busturens møder med frustrerede danskere, regionspolitikernes protestbrev eller brevet fra de socialdemokratiske borgmestre, der gjorde udslaget, er svært at sige. Men foreløbigt er den politiske status, at regeringen har lovet en enkelt ekstra milliard til kommuner og regioner som akut velfærdshjælp – 650 millioner kroner til kommunerne og 350 millioner kroner til regionerne.

Selv om en milliard kroner er et meget stort tal, har de fleste gennemskuet, at det er en dråbe i havet sammenlignet med det underskud, som kommunerne og regionerne stadig slås fortvivlet med. Og det svarer på ingen måde til de ekstra penge, der kræves, for at tage højde for, at vi bliver flere børn og ældre, samtidig med at alt er blevet dyrere på grund af inflationen.

DEN ENLIGE MILLIARD, som regeringen nu vil give i akut velfærdshjælp, svarer til regeringens kreative forslag om, at man kan fodre hunden med sin egen hale. I økonomiaftalen med kommuner og regioner er der nemlig ”generøst” afsat en milliard kroner ekstra til at forbedre løn- og arbejdsvilkår i kommuner og regioner, så færre offentligt ansatte løber skrigende bort i frustrationen over underbemanding, svigtede og vrede borgere og dårlige løn- og arbejdsvilkår.

Det har faktisk fået veluddannede og værdifulde offentligt ansatte til at søge væk og ud af den offentlige sektor. Problemet med den ekstra milliard til bedre løn- og arbejdsvilkår er, at den ikke kommer fra regeringen. Det er Anders And-penge, som kommuner og regioner selv skal stampe op af jorden ved at spare på administration. Det er politik, når den er værst.

Ude i virkeligheden i kommuner og regioner er man fuldt ud klar over, at et sparekrav på administration ikke fjerner administrative arbejdsopgaver, men blot tvinger opgaverne over til andre faggrupper, som ikke er uddannet til det, og som herefter ikke kan bruge tid på det, de selv er bedst til.

DET VAR OGSÅ budskabet, da samtlige personalegrupper i Region Hovedstaden som de første skrev et fælles protestbrev til regeringstoppen i begyndelsen af juli. Siden har andre gjort det samme.

De ansatte i regionen ved godt, at en tvungen besparelse på administration vil ramme alle områder og i sidste ende patienterne. Det samme er tilfældet i kommunerne, hvor administrationen blandt andet omfatter biblioteksassistenter, skolesekretærer, socialformidlere, jobkonsulenter, tandklinikassistenter, IT-folk og helt nødvendige administrative medarbejdere, der løser helt nødvendige opgaver inden for blandt andet økonomi og HR.

Kære regering. I har et flertal, og I har formelt set magten til at beskære vores velfærd synder og sammen –
men I bør sige højt, at det er det, I gør, i stedet for at sende spareaben videre til kommunerne og regionerne.

I har også retten til at spare på administration. Men det gør man ikke ved at tvinge kommuner og regioner til at nedlægge administrative stillinger. Det gør man ved at afskaffe Folketingets mange styringskrav, regler og dokumentationskrav eller ved at udhule borgernes retssikkerhed. Det har I lov til, men så skal I gøre det ordentligt, og I skal stå ved, at det er det, I gør.

Vi ses foran Christiansborg tirsdag 3. oktober.