Da Rauf blev færdiguddannet tandklinikassistent, havde han allerede været årets medarbejder tre gange

Rauf_Matini_bredformat
Rauf Matini udviser engagement og sympati både i forhold til kolleger og patienter. Foto: Privat
Med sit engagement, lærelyst, passion og gode kommunikative evner har den netop færdiguddannede tandklinikassistent Rauf Matini været en sjælden elev, lyder det fra hans faglærer.

Det er ikke mange mennesker forundt at blive udnævnt som årets medarbejder på sin arbejdsplads.

Endnu færre at blive kåret som årets medarbejder tre år i streg - og da slet ikke før, man overhovedet er færdiguddannet.

Det er ikke desto mindre situationen for den 27-årige tandklinikassistent Rauf Matini, der nu også kan tilføje, at han er blevet udvalgt til 'Talent for Mennesker 2024'.

"Vi har sjældent oplevet en elev, som favner så bredt og udviser så stor glæde og passion for mennesker og for sit fag," lyder det fra Rauf Matinis faglærer på Hansenberg Erhvervsskole i Kolding, der har indstillet ham.

Fakta: Talent for mennesker 2024

Ambitioner og karrieredrømme er ikke kun forbeholdt unge i erhvervslivet. Med den nye talentliste 'Talent for mennesker' vil vi på A4 Medier hylde velfærdssamfundets unge talenter med fokus på den helt særlige faglighed, der alt for ofte bliver overset i det brede mediebillede

'Talent for mennesker' skal fremhæve de unge mennesker, der kan noget helt særligt med deres medborgere. Dem, der får samfundet til at hænge sammen ved at give os en god start på livet, en støttende hånd i svære tider og en værdig alderdom

Vi på A4 Medier har udvalgt talenterne til den endelige liste blandt mange indstillede med vægt på de faglige kvaliteter, som er fremhævet i indstillingerne

For at komme med på listen skal man være 36 år eller yngre og være ansat i et velfærdsfag. Det kan være som fængsels- eller politibetjent, socialrådgiver, pædagog, lærer, sygeplejerske, sosu, i administration eller andre fag i velfærdsrettede fag

Find portrætterne af de udvalgte til ‘Talent for mennesker’

Derfor er han allerede blevet oplært og tildelt mange forskellige og vanskelige opgaver på sin arbejdsplads, Godt Smil i Risskov, hvor Rauf Matini blev fastansat efter praktikken. Netop de mange spændende opgaver og hans store faglige engagement har gjort, at Rauf har besluttet at blive i faget fremfor at læse videre til tandplejer.

"Rauf har under hele uddannelsen udvist engagement, lærelyst, passion og gode kommunikative evner. Ligeledes er han aldrig bange for at yde en ekstra indsats eller hjælpe andre," skriver hans faglærer fra Hansenberg Erhvervsskole. 

GDPR